Triage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
En såret soldat ankommer til en fransk triagestation under første verdenskrig.
Triagetelt til indsamling af prøver uden for akutmodtagelsen ved sygehuset i Mölndal (22. marts 2020)
Algoritme til triagering af patienter i modtagelsesklinikker med mulig COVID-19-infektion (fra 10. marts 2020)
Eksempel på farvekoder med vitalparametre A-E, der indsættes i triageringsskemaet
(A: luftvej, B: saturation, C: respirationsfrekvens, puls, blodtryk, D: Glasgow Coma Score (GCS), E: temperatur)
Rød : livstruende (0 min)
Orange: haster (15 min)
Gul : haster mindre (60 min)
Grøn : haster ikke (180 min)[1]

Triage (fr. for sortering [2]) er en proces til bestemmelse af prioriteter i behandling af patienter baseret på sværhedsgraden af deres tilstand.

"... Triage som proces bruges til klassificering og udvælgelse af patienter på baggrund af type, tilstand og akuthed. Triageprocessen handler om at få den rigtige patient det rigtige sted hen til de rigtige ressourcer på det rigtige tidspunkt. ..."[3]

Hensigten er at gøre behandlingen af patienten mere effektiv, når ressourcerne er for utilstrækkelige til at alle kan behandles med det samme. For eksempel kan triage bruges til patienter, der ankommer til en akutmodtagelse. Et triagesystem blev anvendt i Frankrig under første verdenskrig ved behandlingen af sårede soldater fra slagmarken ved feltlazaretter bag fronten.

Grundlæggende kan triage opdeles i tre kategorier[4] :

  1. Overlever uanset hvilken yderligere behandling der gives
  2. Dør uanset hvilken yderligere behandling der gives
  3. Øjeblikkelig behandling kan gøre en positiv forskel for overlevelse

Triageringssystemer[redigér | rediger kildetekst]

Et dansk triagesystem har akronymet DEPT for Danish Emergency Process Triage "... et nationalt tilgængeligt triageværktøj, der henvender sig til alle afdelinger med akut modtagefunktion. ..."[5]

Der findes andre systemer til triagering[6] :

  • ATS – Australasian Triage Scale, risikofaktorer
  • CATS – Canadian, vitalparametre og symptoner
  • ESI – Emergency Severity Index
  • MTS – Manchester Triage System
  • METTS – Medical Triage and Treatment System
  • ADAPT – Proces triage

Under- og overtriagering[redigér | rediger kildetekst]

Jo færre ressourcer der er til rådighed, jo vigtigere er det at ramme det rigtige triageniveau. Ved overtriagering tildeles der for mange og ved undertriagering for få ressourcer. Overtriagering kan resultere i at der er for få ressourcer længere nede i køen, og patienter dér kan derfor opleve undertriagering, hvilket kan være livstruende. Man søger derfor at ramme det rigtige triageniveau.[7]

Farvekoder[redigér | rediger kildetekst]

Man kan bruge kort, skilte, skemaer, små lygter om natten eller elektroniske indretninger som hæftes på patienterne.[8]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

  • Forskellige hjælpemidler, lygter, elektronik
  • Forskellige hjælpemidler til medicinsk triage (nl)
    Forskellige hjælpemidler til medicinsk triage (nl)
  • Lygter til natarbejde
    Lygter til natarbejde
  • Et apparat Rescue Node i stedet for påhæftet kort
    Et apparat Rescue Node i stedet for påhæftet kort
  • Triagekort til påhæftning
  • Forsiden af triagekort fra tysk Røde Kors
    Forsiden af triagekort fra tysk Røde Kors
  • Bagsiden af triagekort fra tysk Røde Kors
    Bagsiden af triagekort fra tysk Røde Kors
  • Tysk øvelseskort ("Patientenleitsystem-Tasche")
    Tysk øvelseskort ("Patientenleitsystem-Tasche")
  • Kort til afgiftning fra DECONference (Decontamination Conference)
    Kort til afgiftning fra DECONference (Decontamination Conference)
  • Triagekort til påhæftning
  • Triagekort for den amerikanske hær, US-Army
    Triagekort for den amerikanske hær, US-Army
  • Triagekort for brandvæsenet i Tokyo
    Triagekort for brandvæsenet i Tokyo
  • Triagekort for brandvæsenet i Hamburg (forside)
    Triagekort for brandvæsenet i Hamburg (forside)
  • Triagekort for brandvæsenet i Hamburg (bagside)
    Triagekort for brandvæsenet i Hamburg (bagside)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ : Vitalparametrene : (luftvej, saturation, respirationsfrekvens, puls, blodtryk, Glasgow Coma Score (GCS), temperatur) indsættes i triageringsskemaet. : (danske udtryk her: "En landsdækkende triagemodel – en optimering af det samlede patientforløb" af Jørn Munkhof Møller, Ledende overlæge Akut‐ og Traumecenter, Aalborg Sygehus (Side 12: "Nationale grænser for Vitalparametre" med de danske betegnelser)
  2. ^ Om oprindelsen til triagesystemet:
  3. ^ "Udfordringer i triagefunktion" fra Dsr.dk, Dansk Sygeplejeråd
  4. ^ De tre kategorier i teksten er fra det norske forlæg – Alternativ formulering af de tre grundlæggende kategorier : "How war has driven medical advances" fra Bbc.com af Michael Mosley, 18. nov. 2011 : "... In World War I, French doctors first formalised the system of triage to treat mass casualties. Patients were split into three categories to allow prioritisation. Those who were most likely to benefit from treatment were selected ahead of those likely to live and those likely to die regardless. ..." (Dansk resumé : '... I første verdenskrig formaliserede franske læger triagesystemet til behandling af store mængder skadede fra fronten. Patienterne blev opdelt i tre kategorier for at muliggøre prioritering. Dem der havde den største sandsynlighed for at drage fordel af behandling, blev valgt forud for dem, der sandsynligvis ville leve og dem der sandsynligvis ville dø uanset ...')
  5. ^ DEPT (Danish Emergency Process Triage) : "Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEP"T ("... DEPT er et nationalt tilgængeligt triageværktøj, der henvender sig til alle afdelinger med akut modtagefunktion. ...")
    Systemet bruger fem hastegrader:– 1: Rød: Livstruende – 2: Orange: Kritisk – 3: Gul: Stabil tilstand, dog potentielt ustabil. – 4: Grøn: Stabil og stationær tilstand. – 5: Blå: Upåvirket.
    2020: : RETTS, Rapid Emergency Triage and Treatment System, "... används idag såväl hospitalt som prehospitalt i 95 % av de svenska landstingen och 60% av de norska Helseforetaken. Idag ser vi att allt fler även inom andra områden såsom primärvård och hemsjukvård intresserar sig för systemet. ..." fra Predicare.se
  6. ^ "En landsdækkende triagemodel – en optimering af det samlede patientforløb" af Jørn Munkhof Møller. Overlæge Akut‐ og Traumecenter, Aalborg Sygehus
  7. ^ Om under- og overtriagering i : "Triage-Manual" for Region Hovedstaden og Hillerød-Herlev
  8. ^ Om farvekoder:

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Triage&oldid=11120770"