Tryllefløjten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Plakat fra uropførelsen 30. september 1791
Gnome-speakernotes.svg
Tryllefløjten
Papagenos arie "Ein Mädchen oder Weibchen"

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Tryllefløjten (Die Zauberflöte) er en opera i 2 akter. Librettoen er skrevet af Emanuel Schikaneder (1751-1812). Musikken er komponeret af Mozart i 1791 (KV 620).

Librettoen er en klassisk fortælling om to elskende, der må igennem hårde prøvelser, inden de endelig kan falde i hinandens arme for evigt. Handlingen er inspireret fra Christoph Martin Wielands historie "Lulu oder Die Zauberflöte”. Det kommer til udtryk i Papagenos og Papagenas historie, hvor trylleriet og balladen sker.

Men Tryllefløjten har også i Tamino og Paminas dybereliggende lag, som fortæller om lysets kamp mod mørket og har betydningslag ind i Frimurerbevægelsen (som både Mozart og Schikaneder var blevet medlemmer af), hvor kærlighed, tilgivelse, tolerance og broderskab var nøgleord. Herfra kommer inspirationen til mange af de i operaen forekommende optagelseceremonier, ritualer og prøvelser.

Operaen er filmatiseret af Ingmar Bergman i 1975 med bl.a. Josef Köstlinger, Irma Urrila, Håkan Hagegård og Ulrik Cold og af Kenneth Branagh i 2006 med bl.a. Joseph Kaiser, Amy Carson og René Pape.


Handlingen[redigér | redigér wikikode]

Rollelisten omfatter Nattens Dronning, Sarastro, fuglefængeren Papageno, prins Tamino samt prinsesse Pamina, der er datter af Nattens Dronning.

Prins Tamino har forvildet sig ind i Nattens Dronnings rige og er her kommet i kamp med en kæmpeslange. I sidste øjeblik reddes han af tre af dronningens hofdamer. De viser ham et billede af Pamina, som han forelsker sig hovedkulds i. Hun er datter af Nattens Dronning, men er den onde troldmand Sarastros fange i et østligt land.

Tamino lover dronningen at drage ud for at befri Pamina. Hun giver ham en tryllefløjte, der kan beskytte ham mod alverdens farer og sammen med fuglefængeren Papageno, drager han af sted for at befri sin elskede.

I Sarastros rige erfarer de, at han ikke, som de troede, er ond. Han er en klog, retfærdig og vis ypperstepræst, der har bortført Pamina alene til beskyttelse mod hendes mor. Sarastro kan se, at Tamino og Pamina er skabt for hinanden, men for at få hinanden, skal Tamino bestå en række prøvelser. De er så vanskelige, at de er tæt på at koste de elskende både kærligheden og livet. Da det ved Paminas hjælp lykkes at bestå prøvelserne, genvinder de kærligheden, mens historiens virkelig onde person, Nattens Dronning, opsluges af mørket.

Akt 1[redigér | redigér wikikode]

Akt 1 Scene 1: Et grovt, klippefyldt landskab

Tamino, en smuk prins, der er faret vild i et fjernt land, forfølges af en slange og beder guderne om hjælp (kvartet: "Zu Hilfe Zu Hilfe!"). Han besvimer, og tre damer, ledsaget af Nattens Dronning, viser sig og dræber slangen. De finder den besvimede prins yderst attraktiv, og hver af dem forsøger at overbevise de andre to om at gå. Efter diskussionen beslutter de sig modstræbende for at forlade prinsen sammen.

Tamino vågner. Papageno går ind klædt som en fugl. Han beskriver sit liv som fuglefænger, og klager over at han ingen kone eller kæreste har (arie: "Der Vogelfänger bin ich ja"). Tamino introducerer sig selv til Papageno, som han troede havde dræbte slangen. Papageno tager glad æren - hævder at han kvalte den med de bare næver. De tre damer dukker pludseligt op igen og placerer en hængelås over hans mund som en advarsel om ikke at lyve. De giver Tamino et portræt af Nattens Dronnings datter Pamina, hvem Tamino øjeblikkeligt forelsker sig i.

Nattens Dronning ankommer. Damerne vende tilbage og fortæller Tamino, at Pamina er blevet taget til fange af Sarastro, en angiveligt ond troldmand. Tamino sværger, at han vil redde Pamina. Nattens Dronningen viser sig og lover Tamino, at Pamina vil blive hans kone, hvis han vil redde hende fra Sarastro (Recitativ og arie: "O zittre nicht, mein lieber Sohn" / Åh, bæve ikke, min kære søn!). Dronningen beder damerne fjerne hængelåsen fra Papagenos mund med en advarsel om ikke at lyve mere. De giver Tamino en magisk fløjte, som har magt til at ændre sorg til glæde. De beder Papageno om at følge med Tamino og giver ham (Papageno) magiske klokker til beskyttelse. Damerne indfører tre barneånder, som skal guide Tamino og Papageno til Sarastros tempel.

Scene 2: Et værelse i Sarastros palads

Pamina trækkes ind af Sarastros slaver - tilsyneladende efter at have forsøgt at flygte. Monostatos, en morian og chef for slaverne, beordrer slaverne at lade ham være alene med hende. Papageno, sendt videre af Tamino for at hjælpe med at finde Pamina, træder ind (Trio: "Du feines Täubchen, Nur heri!"). Monostatos og Papageno er begge rædselsslagne over den andens mærkelige udseende, og begge flygter. Papageno vender tilbage og meddeler, at Pamina, at hendes mor har sendt Tamino for at redde hende. Pamina fryder sig ved at høre, at Tamino er forelsket i hende. Hun tilbyder sympati og håb til Papageno, der længes efter en kone. Sammen reflekterer de over glæder og hellige pligter i en ægteskabelig kærligheds duet. (duet: "Bei Männern Welche Liebe fühlen").

Finale. Scene 3: En lund foran et tempel

De tre damer fører Tamino til Sarastros tempel og lover, at hvis han forbliver tålmodig, klog og standhaftig, vil det lykkes ham at redde Pamina. Tamino nærmer sig den venstre indgang og nægtes adgang af stemmer indefra. Det samme sker, når han går til indgangen til højre. Men fra indgangen i midten viser en gammel præst sig og lader Tamino gå ind. (Den gamle præst omtales som "The Speaker" i librettoen, men hans rolle er en syngende rolle.) Han fortæller Tamino, at Sarastro er velvillig, ikke ond, og at han ikke skulle have tillid til Nattens Dronning. Tamino spiller sin magiske fløjte. Dyr er begejstrede over hans musik og synger og danser. Tamino hører Papagenos bjælder klinge, og skynder sig ud af scenen for at finde ham.

Papageno og Pamina leder efter Tamino. De fanges igen af Monostatos og hans slaver. Papageno spiller sine magiske klokker, og Monostatos og hans slaver begynder at danse og afslutter scenen, stadig dansende hypnotiseret af skønheden i musikken ("Das klinget så herrlich"). Papageno og Pamina hører lyden af Sarastros følge nærme sig. Papageno er bange og spørger Pamina, hvad de skulle gøre. Hun svarer, at de skal sige sandheden. Sarastro kommer ind med en flok tilhængere.

Pamina falder for Sarastros fødder og indrømmer, at hun forsøgte at flygte, fordi Monostatos havde påtvunget hende sin opmærksomhed. Han modtager hende venligt og forsikrer hende om, at han kun ønsker hendes lykke. Men han nægter at sende hende tilbage til hendes mor, som han beskriver som en stolt, stædig kvinde, og en dårlig indflydelse på hende. Pamina, siger han, skal være styret af en mand.

Monostatos bringer Tamino ind. De to elskende ser hinanden for første gang, og omfavner hinanden, og det forårsager harme blandt Sarastros tilhængere. Monostatos fortæller Sarastro, at han fangede Papageno og Pamina i et flugtforsøg og kræver en belønning. Sarastro straffer dog Monostatos for hans lystne adfærd over Pamina, og sender ham væk. Han meddeler, at Tamino skal gennemgå forsøg med visdom for at blive værdig som Paminas mand. Præsterne erklærer, at dyd og retskaffenhed vil helliggøre liv og gøre dødelige til guder ("Wenn Tugend und Gerechtigkeit").

Akt 2[redigér | redigér wikikode]

Scene 1: En palmelund: Præsterne ledet af Sarastro træder ind til lyden af en højtidelig march. Sarastro fortæller præsterne, at Tamino er klar til at gennemgå de prøvelser, der vil føre til vurderingen af, om han er en værdig mand for Pamina. Han påkalder guderne Isis og Osiris og beder dem at beskytte Tamino og Pamina (Aria: "O Isis und Osiris").

Scene 2: templet Ordeal: Tamino og Papageno ledes ind af to præster for den første prøvelse. De to præster advarer Tamino og Papageno om farerne de står overfor, men også om kvinders list og beder dem sværge tavshed (Duet: "Bewahret euch von Weibertücken"). De tre damer viser sig og lokker Tamino og Papageno til at tale. (Quintet: "Wie, wie, wie") Papageno kan ikke modstå damerne, men Tamino er stadig udenfor, vredt instruerer han Papageno om ikke at lytte til damernes trusler og tie stille. da de ser, at Tamino ikke vil tale til dem, trækker damerne sig i forvirring.

Scene 3: En have, Pamina sover: Pamina sover. Monostatos stirrer på hende med henrykkelse. (Aria: "Alles fühlt der Liebe Freuden") Han er ved at kysse den sovende Pamina, da Nattens Dronning viser sig. Hun giver Pamina en dolk og beordrer hende til at dræbe Sarastro med den og truer med at fornægte hende, hvis hun ikke gør det. (Aria: "Der Hölle Rache kocht i meinem Herzen" / Helvedes hævn koger i mit hjerte). Nattens dronning forlader scenen. Monostatos forsøger at tvinge Pamina til at elske sig ved at true med at afsløre dronningens plot, men Sarastro kommer ind og driver ham ud. Pamina tigger Sarastro at tilgive hendes mor, og han beroliger hende og siger, at hævn og grusomhed ingen plads har i hans domæne (Aria: "I diesen heil'gen Hallen").

Scene 4: En hal i templet Ordeal: Tamino og Papageno ledes ind af præster, der minder dem om, at de skal tie. Papageno klager over tørst. En gammel kvinde kommer ind og tilbyder Papageno en kop vand. Han drikker og drillende spørger, om hun har en kæreste. Hun svarer, at hun har, og at hans navn er Papageno. Hun forsvinder som Papageno beder om hendes navn, og de tre barneånder bringer mad ind, Tryllefløjten og klokkerne sendes fra Sarastro. Tamino begynder at spille fløjte, og det tilkalder Pamina. Hun forsøger at tale med ham, men Tamino, bundet af sit løfte om tavshed, kan ikke svare hende, og Pamina begynder at tro, at han ikke længere elsker hende. (Aria: "Ach, ich fühl s, es ist verschwunden") Hun beder i fortvivlelse.

Scene 5: Pyramiderne: Præsterne fejrer Taminos succes hidtil, og beder til, at det vil lykkedes ham at blive værdig til deres orden (Kor: "O Isis und Osiris"). Pamina bringes ind og Sarastro beder Pamina og Tamino byde hinanden farvel inden de større prøvelser begynder. (Trio: Sarastro, Pamina, Tamino - "Soll ich dich, Teurer, nicht mehr Sehn?" Bemærk: For at bevare kontinuiteten i Paminas selvmordstanker er denne trio undertiden opført tidligere i akt 2, forud for eller umiddelbart efter Sarastro arie "O Isis und Osiris". [20] [21]) De går ud, og Papageno kommer ind. Præsterne efterkommer hans anmodning om et glas vin, og han udtrykker sit ønske om en hustru. (Aria, Papageno: "Ein Mädchen Oder Weibchen"). Den ældre kvinde kommer igen og advarer ham om, at medmindre han lover straks at gifte sig med hende, vil han blive fængslet for evigt. Da Papageno lover at elske hende trofast (mumler, at han kun vil gøre dette, indtil noget bedre kommer), bliver hun forvandlet til den unge og smukke Papagena. Papageno forsøger at omfavne hende, men præsterne fører ham tilbage, og fortæller ham, at han endnu ikke er værdig til hende.

Finale. Scene 6: En have: Tamino og Pamina gennemgår deres endelige prøvelse; De tre barneånder hylder daggryet. De kigger på Pamina, der overvejer selvmord, fordi hun mener Tamino har opgivet hende. Barneånderne stopper hende og beroliger hende med at Tamino stadig elsker hende. (Quartet: "Bald prangt, den Morgen zu verkünden").

Sceneskift uden afbrydelse af musikken, til Scene 7: Uden for templet Ordeal To mænd i rustning møder Tamino. De reciterer en af Isis og Osiris' formelle trosbekendelser og lover den højeste oplysning til dem, der kan overvinde frygten for døden ("Der, Welcher wandert diese Strasse voll Beschwerden"). (Dette recitativ har form som en barok koral til tonerne af Martin Luthers salme "Ach Gott, vom Himmel Sieh darein" (Oh Gud, se ned fra himlen). )Tamino erklærer, at han er klar til at blive prøvet. Pamina kalder på ham fra scenen. Mændene i rustning forsikrer ham om, at prøvelsen om tavshed er forbi, og han er fri til at tale med hende. Pamina kommer ind og erklærer, at hun vil gennemgå de resterende prøvelser med ham. Hun rækker ham den magiske fløjte for at hjælpe ham igennem prøvelserne ("Tamino mein, o Welch ein Glück!"). Beskyttet af musikken fra den magiske fløjte går de uskadt gennem ild og vand. Bag ved scenen fejrer præsterne deres triumf og inviterer parret til at træde ind i templet.

Sceneskift uden afbrydelse af musikken, til Scene 8: En have med et træ: Papageno er fortvivlet over at have mistet Papagena og beslutter sig for at hænge sig (Aria / Quartet: "!!! Papagena Papagena Papagena") De tre barneånder viser sig og stopper ham. De anbefaler ham at spille på de magiske klokker for at tilkalde Papagena. Hun hører dem og parret forenes, det lykkelige par stammer af overraskelse. De planlægger deres fremtid og drømmen om de mange børn de vil have sammen. (Duet: "Pa ... pa ... pa ...") [23]

Sceneskift uden afbrydelse af musikken, til Scene 9: En klippelandskab uden for templet; nat

Den forræderiske Monostatos viser sif med Nattens Dronning og hendes tre damer. De planlægger at ødelægge templet ("Nur stille, stille"), og dronningen bekræfter, at hun har lovet sin datter Pamina til Monostatos. Men før de sammensvorne kan komme ind i templet kastes de på magisk vis ud i den evige nat.

Sceneskift uden afbrydelse af musikken, til Scene 10: Solens tempel

Sarastro deklamerer solens sejr over natten. Alle roser Tamino og Paminas mod, takket være Isis og Osiris, og hylder begyndelsen på en ny æra af visdom og broderskab.

Formen[redigér | redigér wikikode]

Med sin blanding af mystik, romantik, drama og komedie henvender Tryllefløjten sig til alle aldre. Med sin talte dialog egner den sig glimrende som introduktion til teatrets og operaens magiske verden.

Operaens iørefaldende musik gør den til en af verdenen mest populære operaer både hos den erfarne operaelsker og hos begyndere.

En meget populær arie fra denne opera er Nattens Dronnings arie "Der Hölle Rache kocht in meinem Herzen". Den er kendetegnet ved sit meget høje toneleje, som kræver en koloratursopran for en vellykket gennemførelse.

Orkestrering[redigér | redigér wikikode]

Orkesteret består af to fløjter, to oboer, to klarinetter, to fagotter, to horn, to trompeter, tre trækbasuner, pauker, celeste og strygere.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Teater Stub
Denne operaartikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Musik