Tunkere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Schwarzenau Brethrens første bedehus i Germantown/Pennsylvania fra 1770

Tunkere eller Schwarzenau Brethren (på engelsk også Dunkers eller Dunkarts) er en protetantisk bevægelse, der opstod i 1700-tallet i Schwarzenau i Tyskland. Bevægelsens stiftere var pietisten Alexander Mack. Schwarzenau Brethren har rødder både i den radikale pietisme og den tyske døberbevægelse (mennonitter). De praktiserer afholdenhed fra spiritus og voksendåb (bekendelsesdåb), der foregår ved fuld neddykning af kroppen (immersion) og og forkaster både ed og militærtjeneste. På grund af forfølgelser udvandrede tunkere i 1700-tallet til Nordamerika, hvor bevægelsen endnu eksisterer, men er splittet i diverse kirkesamdfund. De kaldes i dag brødrekirker. Den største af dem er Church of the Brethren (Brødrenes Kirke). Brødrekirkerne samarbejder i Brethren World Assembly. De tilhører ligesom mennoniterne de pacifistiske fredskirker.

De tidlige tunkere fra Schwarzenau stod i 1730erne i forbindelse med Søren Jensen Bølle og kom dermed til at præge etableringen af zionitterne i Danmark-Norge i midten af 1700-tallet.

I 1874 konverterede den til Nordamerika udvandrede dansker Christian Hope til Schwarzenau Brødrene. To år senere vendte han tilbage til Danmark og startede her Schwarzenau Brethrens første missionsprojekt uden for USA. Missionen blev i 1855 udvidet til også at omfatte Skåne i det sydlige Sverige. Schwarzenau Brødrene opførte blandt andet et missionshus i Hørdum i Thy (Bethel Hørdum), menigheder oprettedes i blandt andet Hjørring og Malmø. I 1947 sluttede missionsprojektet. Arbejdet blev dog i en vis grad videreført af den selvstændige frikirke Kristi Menighed.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Christian Hope og Danish mission i Brethren Encyclopedia.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]