Bæredygtig handel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bæredygtig handel er et princip, hvor producenter af landbrugsvarer og håndværksprodukter (såsom kunstartikler) i mindre udviklede lande sikres bedre rettigheder som fx højere løn og løn under sygdom eller graviditet. De organisationer, der varetager producenternes certificering, fokuserer desuden på, at kvinder og mænd får lige løn, og på at arbejdsbetingelserne er sunde og sikre, samt at arbejdsbetingelserne ikke ødelægger eventuelle børnearbejderes undervisning og trivsel.

De pågældende varer mærkes efterfølgende og sælges for en lidt højere pris (pga. den lidt højere produktionspris), men netop mærkningen er med til at garantere, at producenterne får en etisk fair pris for deres produkter. Forbrugerstyrelsen lister på deres hjemmeside [1] en række store og velkendte mærkningsordinger, bl.a. Fairtrade Mærket Danmark (tidligere Max Havelaar) [2] og Rainforest Alliance [3]. Forbrugerstyrelsen nævner dog ikke verdens største producent af fairtrade-kaffe [4], UTZ-Certified [5], der ligesom Max Havelaar har sin oprindelse i Nederlandene.

I Danmark er der, ud over Fairtrade Mærket, også Fair Trade Danmark, som samler 50 butikker og shop-in-shops, 15 importører og ca. 200 producentorganisationer i ulandene om salg af handicraft fairtrade produkter i Danmark. De to organisationer er på verdensplan hhv. tilknyttet FLO (Fairtrade Labelling Organization International) og WFTO (World Fairtrade Organization).

Formålet med bæredygtig handel er:

  • at forbedre dårligt stillede producenters vilkår på markedet
  • at fremme social lighed
  • at beskytte miljøet
  • at øge bevidstheden om de ulige handelsforhold mellem nord og syd
  • at påvirke offentligheden gennem kampagner

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Kritikere af fairtrade-bevægelsen såsom the Adam Smith Institute hævder bl.a. at fairtrade i lighed med anden landbrugsstøtte forsøger at sætte en minimumspris for en vare som i mange tilfælde er over markedsprisen og derfor, ifølge kritikken, opfordrer eksisterende producenter til at producere mere og nye producenter til at indtræde på markedet med overproduktion til følge. Ud fra reglerne for udbud og efterspørgsel kan dette sænke priserne i den del af markedet, der ikke er fairtrade.

UTZ-CERTIFIED har, modsat Max Havelaar, ikke en fast pris, men følger verdensmarkedsprisen og lægger et ekstra beløb oven i, som går til sociale, økonomiske eller miljømæssige projekter. Dette er UTZ' version af deres bidrag til fairtrade. Der er ikke enighed blandt fairtrade aktører om hvilken form for fairtrade-samhandel, der er til størst nytte for producenterne, fx vil nogle mene at UTZ-Certified er en ringere form for fairtrade certificering end fx Max Havelaar. Andre vil mene, at UTZ-Certified er bedre, fordi UTZ-Certified er i stand til at aftage større mængder råvarer, da de er mere kommercielt orienteret.

Produkter[redigér | redigér wikikode]

Antaller og omfanget af produkter, som produceres og forhandles inden for rammerne af principperne om bæredygtig handel og fairtrade er stadig stigende og omfatter bl.a.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Økonomi Stub
Denne artikel om økonomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.