Bæredygtig handel
Bæredygtig handel er et princip, hvor producenter af landbrugsvarer og håndværksprodukter (såsom kunstartikler) i mindre udviklede lande sikres bedre rettigheder som fx højere løn og løn under sygdom eller graviditet. De organisationer, der varetager producenternes certificering, fokuserer desuden på, at kvinder og mænd får lige løn, og på at arbejdsbetingelserne er sunde og sikre, samt at arbejdsbetingelserne ikke ødelægger eventuelle børnearbejderes undervisning og trivsel.
De pågældende varer mærkes efterfølgende og sælges for en lidt højere pris (pga. den lidt højere produktionspris), men netop mærkningen er med til at garantere, at producenterne får en etisk fair pris for deres produkter. Forbrugerstyrelsen lister på deres hjemmeside [1] en række store og velkendte mærkningsordinger, bl.a. Fair Trade Mærket Danmark (tidligere Max Havelaar) [2] og Rainforest Alliance [3]. Forbrugerstyrelsen nævner dog ikke verdens største producent af Fair Trade-kaffe [4], UTZ-Certified [5], der ligesom Max Havelaar har sin oprindelse i Nederlandene.
I Danmark er der, ud over Fair Trade Mærket Danmark, også Fair Trade Danmark, som samler 50 butikker og shop-in-shops, 15 importører og ca. 200 producentorganisationer i ulandene om salg af handicraft Fair Trade produkter i Danmark. De to organisationer er på verdensplan hhv. tilknyttet FLO (Fairtrade Labelling Organization International) og WFTO (World Fairtrade Organization).
Formålet med bæredygtig handel er:
- at forbedre dårligt stillede producenters vilkår på markedet
- at fremme social lighed
- at beskytte miljøet
- at øge bevidstheden om de ulige handelsforhold mellem nord og syd
- at påvirke offentligheden gennem kampagner
[redigér] Kritik
Kritikere af Fair Trade-bevægelsen såsom the Adam Smith Institute hævder bl.a. at Fair Trade i lighed med anden landbrugsstøtte forsøger at sætte en minimumspris for en vare som i mange tilfælde er over markedsprisen og derfor, ifølge kritikken, opfordrer eksisterende producenter til at producere mere og nye producenter til at indtræde på markedet med overproduktion til følge. Ud fra reglerne for udbud og efterspørgsel kan dette sænke priserne i den del af markedet, der ikke er Fair Trade.
UTZ-CERTIFIED har, modsat Max Havelaar, ikke en fast pris, men følger verdensmarkedsprisen og lægger et ekstra beløb oven i, som går til sociale, økonomiske eller miljømæssige projekter. Dette er UTZ' version af deres bidrag til Fair Trade. Der er ikke enighed blandt Fair Trade aktører om hvilken form for Fair Trade samhandel, der er til størst nytte for producenterne, fx vil nogle mene at UTZ-Certified er en ringere form for Fair Trade certificering end fx Max Havelaar. Andre vil mene, at UTZ-Certified er bedre, fordi UTZ-Certified er i stand til at aftage større mængder råvarer, da de er mere kommercielt orienteret.
[redigér] Produkter
Antaller og omfanget af produkter, som produceres og forhandles inden for rammerne af principperne om bæredygtig handel og Fair Trade er stadig stigende og omfatter bl.a.
- Blomster, bl.a. afskårne roser
- Bolde, bl.a. fodbolde
- Bomuld
- Frisk frugt
- Honning
- Juice
- Kaffe
- Kakao/chokolade
- Krydderier
- Quinoa
- Ris
- Rørsukker
- Snacks
- Te
- Vin
- Enhver form for kunstartikler, husgerråd, møbler og andet udstyr.
[redigér] Kilder
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Bæredygtig handel
| Stub Denne artikel om økonomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |