Ulrika Eleonora den ældre
Ulrika Eleonora den ældre (11. september 1656-26. juli 1693) var en svensk dronning og datter af Frederik III af Danmark og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
Ulrika Eleonora blev formælet med Karl XI af Sverige 6. maj 1680. Brylluppet fejredes med stor tarvelighed på gården Skottorp i Halland. Det var kort efter freden i Lund, og giftermålet mellem Karl og Ulrika Eleonora var beregnet på at fremme en svensk-dansk tilnærmelse.
Det blev imidlertid ikke tilfældet, og Ulrika Eleonora kom aldrig til at udøve nogen politisk indflydelse. Ved gavmildhed og velgørenhed blev Ulrika Eleonora elsket i Sverige.
Hun var ikke uden sans for de skønne kunster og skal have været begavet. Hun var svag af helbred og døde i en ung alder på slottet Karlberg, dybt savnet af sin gemal.
Ulrika Eleonora den ældre fik syv børn, men fire sønner døde i en spæd alder. De overlevende var Karl (XII), Hedvig Sofie (gift med Frederik IV af Holstein-Gottorp) og Ulrika Eleonora den yngre.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
| Foregående: | Dronning af Sverige | Efterfølgende: |
| Hedvig Eleonora af Holstein-Gottorp | Ulrika Eleonora den yngre |