VM i bandy
Verdensmesterskabet i bandy for mænd er blevet spillet siden 1957.
I perioden 1957-1983 deltog kun fire hold i mesterskaberne, Finland, Norge, Sovjetunionen og Sverige, men siden da er deltagerantallet vokset efterhånden som sportsgrenen er blevet mere udbredt. I 1970'erne og 1980'erne voksede bandy i Nordamerika, i 1990'erne spredtes populariteten til Østeuropa, og efter år 2000 har sporten haft fremgang i Asien.
De første 11 verdensmesterskaber blev vundet af Sovjetunionen, indtil Sverige brød stimen og blev den første ikke-sovjetiske verdensmester i 1981. Siden da har Sverige og Sovjetunionen/Rusland delt titlerne mellem sig – eneste undtagelse var Finlands sejr i 2004.
Til og med 1981 blev VM-turneringen afgjort som et gruppespil mellem de deltagende hold, men siden 1983 har formatet også inkluderet et slutspil med finale og bronzekamp. VM blev spillet hvert andet år i perioden 1961-2003, men siden da er der afviklet VM hvert år. I turneringen 2014 deltog 17 landshold, hvilket er flere end nogensinde tidligere.
Måske skal Danmark deltage i fremtiden.[1][2]
Det første VM for kvinder blev afviklet i 2004, og de seks første VM-titler blev vundet af Sverige foran Rusland.
Mænd
Medaljevindere og værtslande
Medaljefordelingen 1957-2015
Hold | Guld | Sølv | Bronze |
---|---|---|---|
Sovjetunionen | 14 | 2 | 1 |
Sverige | 11 | 17 | 7 |
Rusland | 9 | 8 | 1 |
Finland | 1 | 7 | 19 |
Norge | - | 1 | 1 |
Kasakhstan | - | - | 6 |
Kvinder
Medaljevindere og værtslande
VM | Guld | Sølv | Bronze | Værtsland |
---|---|---|---|---|
2004 | Sverige | Rusland | Finland | Finland |
2006 | Sverige | Rusland | Norge | USA |
2007 | Sverige | Rusland | Norge | Ungarn |
2008 | Sverige | Rusland | Finland | Sverige |
2010 | Sverige | Rusland | Norge | Norge |
2012 | Sverige | Rusland | Finland | Rusland |
2014 | Rusland | Sverige | Finland | Finland |
Medaljefordelingen 2004-2014
Hold | Guld | Sølv | Bronze |
---|---|---|---|
Sverige | 6 | 1 | - |
Rusland | 1 | 6 | - |
Finland | - | - | 4 |
Norge | - | - | 3 |