Vinbjergsnegl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Vinbjergsnegl ?
Helix pomatia (Dourbes).jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Mollusca (Bløddyr)
Klasse: Gastropoda (Snegle)
Orden: Stylommatophora
(Landlungesnegle)
Familie: Helicidae
Slægt: Helix
Art: H. pomatia
Videnskabeligt artsnavn
Helix pomatia
Linnaeus, 1758
Helix pomatia

Vinbjergsneglen (Helix pomatia) er en spiselig snegleart og Europas største skalbærende landsnegl. Som fuldvoksen kan den opnå en højde på 4,5 cm og en bredde på 4 cm. Særligt i Sydeuropa anses den for at være en stor delikatesse.

At sneglen er spiselig, har haft betydning for dens udbredelse i Danmark: I middelalderen blev snegle ikke betragtet som kød, og måtte derfor gerne spises under fasten. Således opdrættede såvel klostre som herregårde disse snegle, hvilket i dag kan ses ved, at koncentrationen af vinbjergsnegle ofte er højere omkring gamle herregårde og klostre – eller disses ruiner.

Vinbjergsneglen er fredet i det omfang, at kommerciel indsamling af sneglen i naturen ikke er tilladt. Det er således tilladt at indsamle den til eget forbrug, men det tilskyndes, at denne indsamling spredes, så man undgår for store indgreb i de enkelte habitater. I naturen når den typisk en alder på 6-8 år, men det er ikke usædvanligt at opleve endnu ældre eksemplarer.

Vinbjergsneglen og den almindelige havesnegl kommer frem i stort tal efter et stort regnvejr i foråret.

Dens parring finder sted i maj eller juni. Da sneglen er tvekønnet befrugter de hinanden: Selve parringen foregår ved, at de to snegle "rejser sig op" og trykker deres fodsåler mod hinanden og fører en form for stav af kalk ud til hinanden. Det nærmere formål med denne stav er endnu ikke kendt, da selve formeringen først sker efterfølgende ved, at de begge fører et lem ud, der overfører sædcellerne. Efter parringens afslutning graver sneglen sig ned i jorden, hvor den lægger omkring 60 æg.

De naturlige leveområder er på større og mindre bakker, samt i åbne kratområder og mere sjældent i folks haver. Her lever den mest af forrådnede plantedele og døde dyr. Da der i disse områder også ofte forefindes bl.a. ræve og grævlinger betragtes disse som naturlige fjender.

Midt i november er tidspunktet hvor vinbjergsneglen lukker sit hus med en kalkforsegling for at overvintre.

Vinbjergsneglen er fredet i Danmark, men man må gerne indsamle dem ikke-kommercielt.

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]