Virum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Virum
København
Overblik
Bydel: Virum
Postnr.: 2830 Virum
Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune
Indbyggertal kommune: 54.237[1] (2014)
Sogn(e): Virum Sogn
Herregården Frederiksdal
Herregården Frederiksdal
Oversigtskort

Virum er en bydel til København, beliggende tæt ved Kongens Lyngby i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen har 54.237 indbyggere (2014)[1]. Bydelen afgrænses af Furesøen og Kongevejen. Virums centrum er omkring Virum Torv og Geels Plads, der består af en række butikker. Der går S-tog fra Virum Station, der ligger mellem torvet og pladsen. Afstanden til København Centrum er knap 18 kilometer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det formodes, at der har ligget en landsby på omtrent samme sted i ca. 1.000 år. De tidligste marker mellem volde til markskel er fra omkring år 0 og ligger i Geels Skov.

Virum var blandt de landsbyer, som blev givet til biskop Absalon i det 12. århundrede og nævnes første gang i et brev fra paven i 1186. Absalon gav Virum til bispen i Roskilde, og bispedømmet opførte omkring 1250 borgen Hjortholm i det område, som menes at have givet navn til landsbyen.

Navnet Virum er en afledning af "Vigirum", som betyder "åben plads, der er let at forsvare", hvilket passer med området ved Mølleåens udløb i Furesøen, hvor Hjortholm lå. Stednavneendelsen -rum viser, at bebyggelsen stammer fra middelalderen. Byen nævnes første gang i pavebreve fra 1186 (Vigerum) og 1193 (Wigarum).[2]

Borgen Hjortholm blev skudt i grus under Grevens Fejde i 1535. Frederik 3. overtog i 1668 Hjortholm, som han omdøbte til Frederiksdal, og opførte en mindre jagt- og lystejendom, der er rester af i dag.

Eksisterende bygninger[redigér | redigér wikikode]

Det eksisterende Frederikdal Slots hovedbygning blev opført i 1744-45 som sommerresidens for udenrigsministeren, geheimeråd Johan Sigismund Schulin, som fik området med tilhørende mølle og skov af Christian 6.. Det er stadig Schulin-familien, som ejer godset.

Der findes stadig en del bygninger fra dengang, Virum var en landsby. Det gamle Virum begyndte i Virum Stræde og bredte sig til Virumgade, hvor der er et gadekær.

Resterne af Hjortholm Voldsted, en middelalderfæstning ved Mølleåen.

Udflytterområdet Virum[redigér | redigér wikikode]

Da Nordbanen blev indviet i 1864 førte det ikke – i modsætning til mange andre steder – til en udbygning af landsbyen, selv om der var stationer i både Lyngby og Holte. Det var først, da S-banen kom med stationer i Sorgenfri og Virum, at forstaden begyndte at vokse for alvor som et udflytterområde for selve København.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Virum Station betjenes af S-togslinje B, der kører mellem Høje Taastrup og Hillerød.

Busser forbinder Virum med bl.a. Lyngby og der går også busser til DTU.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Virum rummer flere skoler: Fuglsanggårdsskolen og Virum Skole samt Virum Gymnasium, der er et alment gymnasium.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Virum Stadion er hjemsted for Virum-Sorgenfri Boldklub og har plads til 1.200 tilskuere.

Virumhallerne er hjemsted for bl.a. Danmarks mest vindende bordtennisklub[Kilde mangler], Virum-Sorgenfri Bordtennis Klub og Virum Basketball Klub. Virum-Sorgenfri Håndboldklub gik konkurs i 2002. Inden nåede klubben at avle talenter som Klavs Bruun Jørgensen, Camilla Andersen og Rikke Hørlykke. Den konkursramte klub blev erstattet af VSH 2002.

Notable bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Kristian Hald: Vore Stednavne. Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.

Kilder[redigér | redigér wikikode]