Helsingørmotorvejen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Helsingørmotorvejen
Tabliczka E47.svg Tabliczka E55.svg 19
Basisdata
Samlet længde: 36 km
Region: Hovedstaden
Årsdøgnstrafik[1]: 21.400-84.000 (2008)
Helsingørmotorvejen set mod nord fra Rævehøjvej ved Hjortekær
Kort

Helsingørmotorvejen er en motorvejSjælland, der går mellem Hans Knudsens PladsYdre Østerbro i København og Helsingør.

Det sidste stykke vej på ca. 1,1 km indtil Helsingør er anlagt som almindelig landevej.

Motorvejen er en del af det det europæiske motorvejsnet med rutenumrene E47 og E55, desuden indgår en del af strækningen som rute 19 i det danske hovedvejsnet.

Indholdsfortegnelse

Historie [redigér]

Strækningen JægersborgHørsholm blev påbegyndt i 1934 og åbnede i 1956, som Danmarks første motorvej – "Hørsholmvejen".

Strækningen Hans Knudsens PladsMotorring 3, som er almindeligt kendt som Lyngbymotorvejen, skiftede i 2005 officielt navn til Helsingørmotorvejen.[1]

Kendte på motorvejen [redigér]

Under udbygningen af motorvejen, i 1997, blev vejen landskendt, da de konservatives leder Hans Engell, med en alkoholpromille på 1,37, påkørte en betonklods.

Vejen blev også landskendt i Sverige i 2000, da kong Carl Gustaf kørte for stærkt med sin Ferrari.[2]

Udbygning fra 4 til 6 spor [redigér]

I november 2003 blev et fletal i Folketinget enige om en trafikpakke, der indebar, at der skulle iværksættes udarbejdelse af beslutningsgrundlag for udbygning af motorvejen mellem Øverød og Isterød fra 4 til 6 spor.[3] VVM-rapporten for udvidelsen blev færdiggjort i 2009, og heraf fremgår det bl.a. at samtlige broer enten skal nedrives og nyopføres eller udvides for at gøre plads til 6 spor.[4] Udbygning forventes at kunne gennemføres i løbet af 4-5 år fra vedtagelse af anlægslov, hvoraf anlægsarbejdet udgør de sidste 2-3 år.[5]

Etaper [redigér]

Motorvejsetaper
Fra Frakørsel Til Frakørsel Baner KM Åbningsår Bemærkninger
Mørdrup 3 Kvistgård 4 4 2,8 1974
Kvistgård 4 Brønsholm 7 4 9,2 1974
Brønsholm 7 Isterød 9 4 1957 Fortsættelse af Hørsholmvejen, denne vej er også en betonvej. Betonen er dog senere blevet asfalteret over.
Isterød 9 Hørsholm S 10 4 2,2 1957 Fortsættelse af Hørsholmvejen, denne vej er også en betonvej. Betonen er dog senere blevet asfalteret over. VVM-rapport for udvidelse til 6 spor udarbejdet i juli 2009.
Hørsholm S 10 Gl. Holte (Øverødvej) 13 4 3,8 1957 Fortsættelse af Hørsholmvejen, denne vej er også en betonvej. Betonen er dog senere blevet asfalteret over. Udvidelse fra 4 til 6 spor indgår i trafikaftalen af 2. december 2009.[6]
Gl. Holte (Øverødvej) 13 Jægersborgvej Motorvejskryds
Kgs. Lyngby
6 7,7 1956 Danmarks første færdige motorvej, kaldet Hørsholmvejen.

Byggeret på Fugleflugtslinjen er dog startet før denne strækning. Motorvejen er i øvrigt en betonvej men betonen er dog senere blevet asfalteret over. Betonen fjernes og bygges som en moderne motorvej. Motorvejen blev udvidet fra 4 til 6 spor i 1997.

Jægersborgvej Motorvejskryds
Kgs. Lyngby
Hans Knudsens Plads 6 1974 Vejen er bedre kendt som Lyngbymotorvejen, og i 2005 skiftede den officelt navn af vejdirektoratet til Helsingørvejen under titlen en motorvej et navn. Strækning blev som et forsøg bygget som danmarks første motorgade. Lyngbyvejen blev opgravet og anlagt som lokalveje i sidere, som i øvrigt var en stor 4 sporet hovedvej, belagt med chaussesten.

Se også [redigér]

Ekstern kilde/henvisning [redigér]

Koordinater: 55° 52′ N, 12° 29′ Ø