W

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Latinske bogstaver
Det danske alfabet
AaBbCcDdEeFfGgHhIiJjKkLlMmNnOoPpQqRrSsTtUuVvWwXxYyZzÆæØøÅå
Andre europæiske bogstaver
Àà · Áá · Ââ · Ää · Ãã · Āā · Ąą · Ăă · Ǎǎ · Çç · Ĉĉ · Čč · Ćć · Ch · Ðð · Ðđ · Ďď · DZdz · Dždž · Èè · Éé · Êê · Ëë · Ęę · Ēē · Ĕĕ · Ėė · Ěě · Ĝĝ · Ğğ · Ġġ · Ģģ · Ǧǧ · Ĥĥ · Ħħ · Ìì · Íí · Îî · Ïï · Įį · İı · Ĩĩ · Īī · Ĭĭ · Ĵĵ · Ķķ · Ǩǩ · Ĺĺ · Ļļ · Ľľ · Ŀŀ · Łł · Ńń · Ņņ · Ññ · Ňň · Òò · Óó · Ôô · Öö · Õõ · Őő · Ǫǫ · Ōō · Ŏŏ · Ơơ · Ŕŕ · Ŗŗ · Řř · Śś · Ŝŝ · Şş · Șș · Šš · ß · Ťť · Ŧŧ · Ţţ · Țț · Þþ · Ùù · Úú · Ûû · Üü · Ũũ · Ūū · Ŭŭ · Ųų · Ůů · Űű · Ƿƿ · Ȝȝ · Ưư · Ŵŵ · Ýý · Ŷŷ · Ÿÿ · Źź · Žž · Żż
Se også: Det græske alfabet, Tegnsætning


Tegnet W har mange betydninger.

  1. 23. bogstav i det danske alfabet.
  2. Betegnelse for måleenheden watt, se effekt
  3. Kemisk tegn for wolfram (tungsten)
  4. W-boson

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ligaturen "uu" eller "vv" brugtes i oldhøjtysk og i den tidligste oldengelske skrifttradition, for at udtrykke den germanske labiovelær approksimant som i moderne engelsk udtale af "water". På denne tid udtaltes lyden i ordet "vand" på denne måde i alle germanske sprog, ikke kun i engelsk. Latin og de romanske sprog havde allerede mistet denne lyd og havde erstattet den med en labiodental hæmmelyd "v", som i moderne dansk. Det var den lyd, bogstavet "v" stod for. Derfor foretrak de vestgermanske skrivere helst at indføre et nyt tegn for den særegne germanske lyd, mens de skandinaviske alligevel blev tilfredsstillet af det latinske "v". I runealfabetet futhark havde man brugt forgængeren "wynn" for at betegne denne lyd, og angelsakserne indførte runen også i det latinske alfabet som en erstatning af "uu". Runen blev imidlertid erstattet med "uu" igen efter den Normanniske erobring af England. Senere blev "uu"/"vv" til ét bogstav, nemlig "w". Der var nemlig ingen forskel mellem bogstaverne "u" og "v" i tidlig latinsk skift. Dette er også grunden til, at bogstavet kaldes "dobbelt-v" på tysk og dansk, men "dobbelt-u" på engelsk.[1] På grund af senere lydændringer er udtalen af bogstavet "w" i tysk (og ligeså af "v" i dansk "vand") blevet stort set identisk med udtalen af bogstavet "v" i de romanske sprog. Den oprindelige udtale er bevaret i engelsk og i jyske dialekter.

W i dansk i dag[redigér | redigér wikikode]

Bogstavet W er forholdsvis nyt i dansk, og bruges udelukkende i fremmedord og navne. W blev før 1980[2] i dansk regnet som variant af V og alfabetiseredes sammen med dette bogstav. (Denne alfabetisering var også gældende indtil 2006 på svensk).

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Hvad bruger vi egentlig w til?", i HISTORIE, nr. 13, 2010, Bonnier Publications International A/S, side 13.
  2. informationsordbogen.dk - Uddybende kommentar


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: