Wikipedia:Landsbybrønden/Uvirksomme links

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Uvirksomme links[rediger kildetekst]

Det sker fra tid til anden at folk ændrer på websites, og at vores links i kildehenvisninger derfor holder op med at virke. Hvad skal vi gøre ved det? Jeg ser umiddelbart tre muligheder, hvis man ikke umiddelbart kan finde et bedre link at sætte ind:

  • Slette linket
  • Markere linket med "virker ikke p.t."
  • Lade linket være

Og af disse tre kan jeg klart bedst lide den midterste, fordi den fortæller, at kilden har været der på et tidspunkt, men at linket ikke virker mere. Hvis man bare sletter linket, kommer påstande, som på indsættelsestidspunktet var kildebelagte til at mangle kilde. Og det fører mig så videre til mulighed nr. 4, nemlig

  • Markere linket med "virker lige nu (+tidsstempel)" på indsættelsestidspunktet.

Denne mulighed gør det principielt overflødigt at tjekke links senere, men man kan naturligvis opdatere tidsstemplet, når man ser det. --Palnatoke (diskussion) 1. sep 2012, 13:09 (CEST)

Støtter model 2, d.v.s. lade referencen stå med en markering af, at det ikke længere er virksomt. Det er en uskik at slette en reference til en kilde, der tidligere har virket. Det ændrer ikke ved, at der naturligvis kan foretages en vurdering af, hvor relevante "eksterne links" er, og særlig om et eksternt link er relevant, hvis det ikke længere fungerer, men hovedreglen bør være, at links ikke slettes, blot fordi de ikke længere virker. Pugilist (diskussion) 1. sep 2012, 17:01 (CEST)
Jeg synes det midterste (nummer to) forslag er fin. Jeg var med på en videnskabelig artikel om Persistence of Web References in Scientific Research. For de "missing link" jeg blev sat at undersøge var min oplevelse at man ofte kunne finde relevant materiale ud fra titel og link. — Fnielsen (diskussion) 1. sep 2012, 20:13 (CEST)
Jeg vil også gerne tilslutte mig løsning 2. Jeg har i en del tilfælde lige som Fnielsen haft held til at finde en ny, fuldgod erstatning, men kan det ikke lade sig gøre, er det mere reelt at lade linket stå end at slette det, men samtidig også fair nok at markere det, fx med {{dødt link}} eller lignende, så andre ikke kigger forgæves. I øvrigt kan man ved at bruge {{cite web}} og særligt huske at bruge 'accessdate'-parameteren hjælpe en læser, også i tilfælde af, at det er dødt. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 2. sep 2012, 00:02 (CEST)