Yngre Dryas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Yngre dryas
Epoke: Pleistocæn
Kulturhistoriske perioder: Jægerstenalder, Ældre stenalder
Kulturer: Ahrensburgkultur
Vegetation: Tundra, Rensdyrtid

Yngre Dryas (dryas er det latinske navn for den arktiske plante Rypelyng, som er blandt de første, der spreder sig til landområder, når isen smelter bort), var en periode kort efter slutningen af den seneste istid, hvor man fik et pludseligt temperaturfald over store dele af kloden. Perioden varede formentlig mellem år 10.900 og 9.600 f.Kr, altså i godt og vel tusinde år.

Sandsynligvis opstod Yngre Dryas, da en isbarriere i St. Lawrence–dalen i nutidens Canada brød sammen, og store mængder af iskoldt gletsjervand fra indsøer (Lake Agassiz) løb ud i Nordatlanten. Vandmasserne nedkølede det cirkulerende vand i Atlanten, og temperaturerne på land sank særligt mærkbart i Amerika, Europa og Afrika. Tilløbet af smeltevand reducerede også saltindholdet (og dermed tætheden) i de nordlige have, sådan at Golfstrømmen svingede sydover. En teori er at dette hænger sammen med en meteorit-eksplosion over Canada for netop 12.900 år siden.[1] Igennem det meste af perioden var Østersø-bassinet opfyldt af den Baltiske Issø.

Mod slutningen af Yngre Dryas steg temperaturen på Grønland med hele otte grader i løbet af 10 år, hvilket svarer til, at Skandinaviens klima blev byttet ud med et middelhavsklima i løbet af blot et årti. Man ved ikke, hvad denne hurtige temperaturstigning skyldes. [2]

Under Yngre Dryas blev klimaet mere tørt i Mellemøsten, og nyere forskning antyder, at denne forværring førte til fremvæksten af jordbrug i landsbyer, hvor folk allerede levede stedbundet (se Abu Hureyra). På den måde kan Yngre Dryas have bidraget til at igangsætte den vigtige udvikling mod jordbrug, selv om det først var efter periodens slutning, omkring 8.800 f.Kr., at stærk befolkningsforøgelse i Mellemøsten faldt sammen med overgangen til virkeligt intensivt jordbrug (den neolitiske revolution).

I hele perioden hørte menneskene i Danmark til Ahrensburgkulturen (ca. 10.900 – 9.000 f.Kr), en tundrajægerkultur, der i istidens sidste fase udøvedes i den sydlige, isfrie del af det skandinaviske område. Perioden udgør den sidste del af Ældste stenalder (ca. 12.800 f.Kr. – 8.900).

Tre temperaturkurver, hvor den røde er fra Grønlandsisen (GRIP). Den viser Yngre Dryas som en bølgedal til venstre for midten. De to andre kurver er fra Antarktis, og de viser mindre udslag på den sydlige halvkugle. Moderne tid med høje temperaturer ses til venstre, mens istiden er de to tredjedele af hver kurve til højre.
Frodig højslette på Dovrefjell. Sådan kan det have set ud i Danmark i Yngre Dryas


Se også[redigér | redigér wikikode]


Tidsnavigation:

Geologisk periode: Kvartær
Subepoke/epoke: ← Sen Pleistocæn Holocæn
Istid/mellemistid: ← Sen Weichsel-istid Flandern-mellemistid (den aktuelle mellemistid) →
Kronozone: Ældre dryas Allerødtiden Yngre dryas Præboreal tid Boreal tid
Kulturhistorisk periode: Ældste stenalder Ældre stenalder

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Meteorite and Comet Impacts on the Earth
  2. Bill Bryson: En kort historie om næsten alt, 2006, ISBN 978-87-02-05218-3

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]