Zinfandel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. apr. 2015, 22:26 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Fix stednavnlink - indsæt statsnavn mv. i parentes)
Meget gamle Zinfandel vinstokke i Sonoma Valley AVA i Sonoma, Californien

Zinfandel er en druesort, der primært dyrkes i Californien. Zinfandel er med stor sandsynlighed samme druesort som Primitivo, der dyrkes i Italien, særlig i Puglia. Zinfandel er ligeledes identisk med den kroatiske druesort Crljenak Kaštelanski.

Zinfandel er den mest plantede drue i Californien. Den kan give en vin med meget stor fylde, stor intensitet og en del tannin, der gør den egnet til lagring. Zinfandel er en særdeles mangesidet drue og bruges således til mange forskelligartede vine. Fra de forfriskende, let tørre White Zinfandel vine – som er gode til skovturen – til de rige og fyldige røde vine med lang gæring med drueskallen, en sekundær malolaktisk fermentering og lagring på små egefade. Zinfandel anvendes også blandet med andre druer (eksempelvis Cabernet Sauvignon).

Zinfandel vinene har de senere år haft et stigende salg i Danmark.


Mad og drikkeSpire
Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.