Spring til indhold

Chelsea Manning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. aug. 2013, 01:59 af Palnatoke (diskussion | bidrag) Palnatoke (diskussion | bidrag) (Palnatoke flyttede siden Bradley Manning til Chelsea Manning: nyt navn)
Bradley Manning
17. december 1987 (36 år)
Manning i 2012
Født17. december 1987
Crescent, Oklahoma, USA
VærnUnited States Army
Tjenestetid2007 - 2013
Rang Private First Class
Enhed2nd Brigade Combat Team, 10th Mountain Division
UdmærkelserNational Defense Service Medal
Iraq Campaign Medal
Global War on Terrorism Service Medal
Army Service Ribbon
Overseas Service Ribbon
Underskrift

Bradley Manning (født 17. december 1987 i Crescent, Oklahoma, USA) er en amerikansk soldat, der i 2010 blev anklaget for at have lækket fortrolig information. Information der menes at være givet til WikiLeaks.[1] Den endelige anklage lyder på 22 forbrydelser, heriblandt videregivelse af national forsvarsinformation til en uautoriseret kilde og hjælp til fjenden.[2]

Manning var udstationeret ved en hærenhed nær Bagdad, hvor han havde adgang til databaser, der blev brugt af den amerikanske regering til, at sende klassificeret information. Han blev anholdt efter hackeren Adrian Lemo, havde fortalt FBI, at Manning overfor ham, i onlinechats, havde fortalt at han havde downloadet materiale fra disse databaser og videregivet det til WikiLeaks. Indeholdt i materialet var videoen af Luftangrebet i Bagdad den 12. juli 2007 og en video af Luftangrebet på Garani i Afghanistan i 2009, 250.000 dokumenter fra amerikanske ambassader, samt 500.000 hærrapporter, der senere blev kendt som henholdsvis Krigsdagbøgerne fra Irak og Krigsdagbøgerne fra Afghanistan. Samlet set var det det største antal fortrolige dokumenter, der nogensinde er lækket til offentligheden. Meget af det blev efter følgende publiceret af WikiLeaks eller deres mediepartnere mellem april og november 2010.[3]

Den amerikanske filminstruktør Michael Moore og den amerikanske akademiker Daniel Ellsberg har sammen dannet en forening, der søger at få Manning løsladt.

Den 21. august 2013 blev han idømt 35 års fængsel og blev afskediget i unåde fra den amerikanske hær. Det forventes at han vil appelere dommen, som han ellers ville kunne opnå prøveløsladelse fra efter udståelse af en tredjedel.[4]

Kilder

  1. ^ WikiLeaks cables: Bradley Manning faces 52 years in jail | World news | The Guardian (engelsk)
  2. ^ Nicks, 2010-09-23 (engelsk).
  3. ^ Leigh and Harding 2011, pp. 194ff, 211.
  4. ^ "Judge sentences Bradley Manning to 35 years" ((engelsk)). Hentet 2013-08-21.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)

Eksterne henvisninger

Skabelon:Link GA