Æon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler begrebet æon. Opslagsordet har også en anden betydning, se ÆON.

En æon (græsk: aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.[1]

I geologien er æon den største tidsinddeling i Jordens geologiske historie. Tiden siden Jordens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden inddeles i i alt fire æoner:

Superæonen Prækambrium indeholder de tre:

  • Proterozoikum (2,5 milliarder til 542 millioner år siden).
  • Arkæikum (3,8 til 2,5 milliarder år siden).
  • Hadal, (fra Jordens dannelse til de ældst bevarede bjergarter).

Æoner opdeles i æraer, bortset fra Hadal.

De bjergarter, der dannes i løbet af en æon, udgør en kronostratigrafisk enhed; eonothem. Eonothemet Proterozoikum blev dannet i løbet af æonen Proterozoikum.

I astronomi er en æon 1 milliard år.

Ediacarium PalæoproterozoikumMesoproterozoikum PalæozoikumMesozoikum

HadalArkæikumProterozoikumPhanerozoikumPrækambrium
KambriumOrdoviciumSilurDevon (geologi)KultidenPerm (geologi)TriasJuratidenKridttiden

PalæozoikumMesozoikumKænozoikumPhanerozoikum
PaleocænEocænOligocænMiocæn

PleistocænPalæogenNeogenKvartærKænozoikum
Millioner af år
Note: 30.6.2009 redefinerede 'International Union of Geological Sciences' (IUGS) grænsen mellem Pliocæn og Pleistocæn


Referencer[redigér | rediger kildetekst]