Æresdoktorgrad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En æresdoktorgrad (dr.(fagområde). h.c. = latin, honoris causa) er en doktorgrad, der tildeles af et universitet uden at modtageren på forhånd har forsvaret en disputats. I Danmark blev ordningen med æresdoktorgrader i sin nuværende form etableret med en forordning af 9. januar 1824. Før da kunne kongen udnævne doktorer, doctores bullati, men det skete sidst 1736.

Æresdoktorgrader har de samme benævnelser og forkortelser som almindelige doktorgrader, men tilføjes honoris causa, forkortet h.c.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • F.E. Hundrup: Biografiske Efterretninger over dem, der ved Kjøbenhavns Universitet have erholdt de højeste akademiske Værdigheder, 1-3. København 1854-59 (æresdoktorgrader 1824-1835)
  • Danish Theses for the Doctorate and Commemorative Publications of the University of Copenhagen 1836-1926, Copenhagen & London 1929 (æresdoktorgrader 1836-1926)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]