Íngrid Betancourt
Íngrid Betancourt | |
---|---|
![]() 2014 | |
Personlig information | |
Født | 25. december 1961 (63 år) ![]() Bogotá, Colombia ![]() |
Politisk parti | Partido Liberal Colombiano ![]() |
Far | Gabriel Betancourt ![]() |
Mor | Yolanda Pulecio ![]() |
Ægtefæller | Fabrice Delloye (1983-1989), Juan Carlos Lecompte (1997-2011) ![]() |
Barn | Mélanie Delloye-Betancourt ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harris Manchester College, Lycée français Louis Pasteur, Institut d'études politiques de Paris ![]() |
Beskæftigelse | Politiker ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen, Æresborger i Paris (2002), 100 Women (2013), Petra-Kelly-Preis (2002), Geuzenpenning (2004) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |

Íngrid Betancourt Pulecio (født 25. december 1961 i Bogotá) er en colombiansk politiker, tidligere senator, korruptionsjæger og præsidentkandidat for miljøpartiet Oxígeno Verde under valget i 2002.
Under kampagner nær FARC-kontrollerede områder i forbindelse med valgkampen blev hun sammen med sin kampagneleder Clara Rojas bortført af den venstreekstreme terrororganisation FARC den 23. februar 2002 og holdt som gidsel i junglen i seks og et halvt år.
Betancourt blev befriet af colombianske sikkerhedsstyrker den 2. juli 2008, sammen med fjorten andre gidsler (tre amerikanere og elleve colombianske politibetjente og soldater), efter at repræsentanter fra de colombianske sikkerhedsstyrker havde infiltreret FARC under dække af at de repræsenterede en venstreorienteret organisation[1].
Íngrid Betancourt har dobbelt statsborgerskab (colombiansk og fransk) og Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy havde gjort det til en af sine mærkesager at støtte hendes løsladelse.
Kilder og noter
[redigér | rediger kildetekst]![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |