Statsborgerskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Statsborgerskab giver en række forskellige rettigheder og forpligtelser under national lovgivning og internationale konventioner. I Danmark kaldes dette dansk indfødsret.

Borgerrettighederne omfatter især valgret, valgbarhed, ret til at opholde sig i landet og beskyttelse mod udlevering til andre lande, samt muligheden for at blive ansat som statstjenestemand. Derudover giver statsborgerskab ret til assistance fra udstationeret diplomatisk repræsentation i udlandet.

Den vigtigste borgerpligt er værnepligten.

I Danmark er dobbelt statsborgerskab ikke i øjeblikket tilladt for voksne, medmindre det fremmede statsborgerskab er tildelt uden at man har ansøgt om det (f.eks. hvis man har giftet sig til det, eller er født ind i det). Den 18. december 2014 blev en ny lov indført, som vil tillade danske statsborgere, der bor uden for Danmark, at få udenlandsk statsborgerskab, samt udenlandske statsborgere bosiddende i Dammark at ansøge om dansk statsborgerskab, uden at opgive deres oprindelige statsborgerskab. Loven træder i kraft den 1. september 2015.[1]. Ca. halvdelen af alle andre lande tillader dobbelt statsborgerskab, men for udlandsdanskere er det stadig umuligt at bibeholde det danske statsborgerskab hvis man også ønsker statsborgerskab i et andet land.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.