Spring til indhold

36 Boys

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
36 Boys
36 Boys' logo
Sted: Berlin-Kreuzberg, Tyskland
Aktive år: 1987-1994
Territorium: Tyskland/England
Etniske grupper: mest Tysk-tyrkere
Medlemmer: 300-400
Kriminelle aktiviteter: Narkotikahandel, røveri, afpresning, brandstiftelse, indbrud, happy slapping og vandalisme
Allierede: Autonome
Rivaler: Black Panthers, nazister, skinheads, Warriors

36 Boys var en bande, som primært bestod af tyrkiske indvandrere fra Berlin-Kreuzberg.

Banden var aktiv fra slutningen af 1980'erne frem til midten af 1990'erne. Udover tyrkere var der også andre nationaliter bland bandens 300–400 medlemmer.[1] Banden havde sit virke fra området omkring Kottbusser Tor til boligområderne mellem Naunynstraße og Waldemarstraße, samt over til Görlitzer Bahnhof. Bandens graffiti bredte sig over hele Berlin. I Kreuzberg begyndte de at udvide bandens territorium.[2] Banden tog navn efter det tidligere berlin-baserede postdistrikt Südost 36 eller SO 36.[3] Ideen til bandens navn kom fra Attila Murat Aydın, grundlæggeren af Berlin-rapscenen.[4]

36 Boys var allierede med 36 Juniors, som var kendt for at være mere voldelige.[4] I begyndelsen af 1990'erne sloges banden mod Nazister og Skinheads om territorie i Jungfernheide-parken.[5] Andre rivaliserende bander var Warriors fra Schlesisches Tor og Black Panthers fra Wedding. Under maj-urolighederne i Kreuzberg (1987) sluttede banden sig til de autonome, men alliancen var kortvarig på grund af bandens manglende politisk orientering.

I 2007 ansatte Berlins senat tidligere medlemmer af 36 Boys som gademedarbejdere i Kreuzberg for at hjælpe med at forebygge ungdomskriminalitet. Området omkring Naunynstraße, bandens tilholdssted blev dengang erklæret for et no-go område af senatet.[6]

Efter opløsningen af banden gik de tidligere bandemedlemmer hver til sit. Nogle forblev i de kriminelle miljøer, mens andre, for eksempel kokken Tim Raue (kåret af restaurant-guiden Gault-Millau), endte med en lovlydig karriere. Nogle blev socialarbejdere i lokale boligprojekter og ungdomscentre. Det tidligere medlem Sinan Tosun har åbnet en butik nær Kottbusser Tor, hvor han sælger tøj med 36 Boys-logoer.[1] Hans bror, den professionelle bokser Muzaffer Tosun, var også medlem af 36 Boys, ligesom rapperen Killa Hakan[7] og skuespilleren/filminstruktøren, Neco Çelik.

I tyske medier er banden blevet skildret som en prototypisk indvandrerbande.[8]

Højhuse i Kottbusser Tor, Berlin-Kreuzberg, som tidligere var tilholdssted for 36 Boys
  1. ^ a b Silja Ukena, "Du kannst dein Leben ändern" Arkiveret 19. oktober 2012 hos Wayback Machine, Der Spiegel, 20/2009, side. 162 (tysk)
  2. ^ Georg-Eckert-Institut für internationale Schulbuchforschung, "Scribo ergo sum: Graffiti" Arkiveret 28. august 2009 hos Wayback Machine (tysk)
  3. ^ Joachim Fahrun, "Kein Respekt mehr vor dem Leben" Arkiveret 11. januar 2012 hos Wayback Machine, Berliner Morgenpost, 13. september, 2007 (tysk)
  4. ^ a b Plutonia Plarre, "Ich habe den Asphalt studiert" Arkiveret 28. august 2009 hos Wayback Machine, Die Tageszeitung, 1. december, 2006 (tysk)
  5. ^ "Jeder Deutsche ein Nazi" Arkiveret 19. oktober 2012 hos Wayback Machine, Spiegel-Serie über Jugend und Gewalt in der Bundesrepublik (II): Ausländer-Streetgangs, Der Spiegel, 47/1990, side. 157 (tysk)
  6. ^ Markus Deggerich, "Drei Engel für Kreuzberg" Arkiveret 19. oktober 2012 hos Wayback Machine, Der Spiegel 38/2007, side. 58 (tysk)
  7. ^ "Ich muß blöd gewesen sein" Arkiveret 19. oktober 2012 hos Wayback Machine, interview with Harkan Durmus, Der Spiegel 16/1997, side. 88 (tysk)
  8. ^ Torsten Thissen, "Akute Bedrohungslage", Die Welt, 5. juli, 2007 (tysk)
  • Hakan Durmuş, Kruezberg City Mekanım, Kruezberg, Berlin 2010, (tysk)
  • Muci Tosun, Kreuzberg Masalı, Kruezberg, Berlin 2009, ISBN 3-88022-044-1 (tysk)
  • Murat Güngör og Hannes Loh: Fear of a Kanak planet: HipHop zwischen Weltmusik und Nazi-Rap, Hannibal, Planegg 2002, ISBN 3-85445-210-1 (side 200) (tysk)
  • Klaus Farin og Eberhard Seidel-Pielen: Krieg in den Städten: Jugendgangs in Deutschland, Rotbuch, Berlin 1991, ISBN 3-88022-044-1 (tysk)


Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.