Alexandre Edmond Becquerel
| Alexandre Edmond Becquerel | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Alexandre Edmond Becquerel  24. marts 1820 ancien 1er arrondissement de Paris, Frankrig |
| Død |
11. maj 1891 (71 år) Paris, Frankrig |
| Nationalitet |
 Fransk |
| Far |
Antoine Becquerel |
| Søskende |
Louis Alfred Becquerel |
| Barn |
Henri Becquerel |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Royal Society, Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Société philomathique de Paris, Accademia Nazionale dei Lincei med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, fysiker, fotograf, kemiker |
| Fagområde |
Fysik |
| Arbejdsgiver |
Muséum national d'histoire naturelle (fra 1878) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Kommandør af Æreslegionen, Foreign Member of the Royal Society (1888) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Alexandre Edmond Becquerel (24. marts 1820 – 11. maj 1891), kendt som Edmond Becquerel, var en fransk fysiker der studerede solens spektrum, magnetisme, elektricitet og optik. Han er kendt for sit arbejde med luminescens og Fosforescens. Han er krediteret opdagelsen af den fotovoltaiske effekt i 1839 (funktionsprincipperne i solceller) .[1][2] Han var søn af Antoine César Becquerel og far til Henri Becquerel.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Becquerel blev født i Paris og var på skift elev, assistent og efterfølger for sin far på Musee d'Histoire Naturelle. Han blev også professor i sin korte tid ved agronomiinstituttet i Versailles i 1849 og i 1853 blev han institutleder i fysik ved Conservatoire des Arts et Metiers. Becquerel samarbejdede med sin far i meget af sit arbejde, men selv koncentrede han sig om studiet af lys, undersøgelsen af fotokemiske effekter og spektroskopiske karakterer ved solstråling og elektrisk lys, fænomenet Fosforescens, delvist vist ved sulfider og forbindelser i uran. Det var i forbindelse med disse sidstnævnte forskningsområder at han udviklede sit fosforroskop, et apparat der der gjorde det muligt at måle intervaller mellem eksponering af lys, således at de opnåede effekter kunne måles præcist.
Tildelinger[redigér | rediger kildetekst]
Han blev valgt som medlem af det Kungliga Vetenskapsakademien in 1886.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ R. Williams (1960). "Becquerel Photovoltaic Effect in Binary Compounds". The Journal of Chemical Physics. 32 (5): 1505-1514. doi:10.1063/1.1730950.
- ^ E. Becquerel (1839). "Mémoire sur les effets électriques produits sous l'influence des rayons solaires". Comptes Rendus. 9: 561-567.
Videre læsning[redigér | rediger kildetekst]
- A. Allisy (1. november 1996). "Henri Becquerel: The Discovery of Radioactivity". Radiation Protection Dosimetry. 68 (1): 3-10.