Spektroskopi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Brydning af lys gennem en prisme er et eksempel på spektroskopi.

Spektroskopi er måling og studie af spektre. Ved et spektrum fra atomer, molekyler, stjerner forstås almindeligvis fordeling af intensitet som funktion af energien i de udsendte partikler (f.eks. elektroner eller fotoner). Apparatet som benyttes til at måle spektre kaldes et spektrometer.

Der findes flere forskellige former for spektroskopi, bl.a. infrarød (IR), massespektrometri (MS) og NMR. IR er god til at fortælle, hvilke funktionelle grupper stoffet indeholder. Ud fra MS kan man bl.a. se halogener, samt hvor stort stoffet er, ved at finde molvægten. Der findes flere forskellige former for NMR, bl.a. H og C. Disse fortæller, hvor mange forskellige H- og C-atomer der er i stoffet.

I astronomi anvender man eksempelvis spektroskopi til at bestemme grundstofsammensætningen i en stjerne ved at analysere spektret af dens lys. Stjernernes forskellige spektre opdeles i spektralklasser.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.