Aalborg Kongres & Kultur Center

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), tidligere Aalborghallen, er et center, der bl.a. benyttes til Messer & udstillinger, Møder & Kongresser og Musik & Teater, beliggende i Aalborg og er opført i 1953. I tilknytning til centret ligger Restaurant Papegøjehaven og Scandic Aalborg City Hotel. AKKC har årligt flere end en halv million gæster.

AKKC har store stjernesolister, revyer, klassiske koncerter, børneteater, pop- og rockkoncerter og gæstespil inden for opera og ballet. Ved store internationale koncerter holder AKKC også koncerter i Skovdalen og i Gigantium i Aalborg.

Hvert år er der Forårsmesse i centeret, og hvert andet år er der henholdsvis Camping-, Outdoor- og DanFish-messe.

Aalborg Kongres & Kultur Center stod bag Aalborg Vinterrevy, der spillede fra slutningen af november til midten af december hvert år frem til 2018. Revyen havde i 2014 25. års jubilæum og kunne derfor fejre sølvbryllup.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den første Aalborghal blev opført i 1933 i forbindelse med Nordjysk Udstilling, hvor også Aalborgtårnet blev opført.

Under 2. verdenskrig blev hallen brugt som indkvartering af tyske soldater, men nedbrændte den 3. januar 1943. I 1945 blev det vedtaget at opføre den nuværende Aalborghal, som blev indviet 1953. Den blev tegnet af Otto Frankild, Preben Hansen og Arne Kjær.

I en årrække har Aalborghallen været vært for Cirkusrevyen, som det eneste spillested udenfor Cirkusrevyens telt på Bakken.

I 1990 blev Aalborghallen udvidet med Europahallen i en sidebygning og fik i samme forbindelse et navneskifte til Aalborg Kongres og Kultur Center, forkortet AKKC.

Kapacitet[redigér | redigér wikikode]

Aalborg Kongres & Kultur Center indeholder 3 sale og 40 store mødelokaler bl.a. Aalborghallen, Europahallen og Det Lille Teater.

Aalborghallen har plads til op til 3.120 personer. Europahallen har plads til 625 personer, mens Det Lille Teater har plads til 224 personer.

Bæredygtighed[redigér | redigér wikikode]

I 2017 udarbejdede Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) en bæredygtighedsstrategi og AKKC implementerede efterfølgende et målbart system indenfor bæredygtighed. AKKC opnåede med en ISO 2021-1 certificering status som Danmarks første bæredygtige venue. [1]

I dag er AKKC Danmarks eneste konkres- og kulturcenter med en international certificering på arbejdet med bæredygtighed. [2]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]


DanskStub
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 57°2′37″N 9°54′49″Ø / 57.04361°N 9.91361°Ø / 57.04361; 9.91361

  1. ^ https://akkc.dk/om-akkc/baeredygtighed/certificeret-baeredygtig/
  2. ^ https://akkc.dk/om-akkc/baeredygtighed/