Aalborg Kongres & Kultur Center

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Aalborghallen)
Gå til: navigation, søg

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), tidligere Aalborghallen, er et center, der bl.a. benyttes til Messer & udstillinger, Møder & Kongresser og Musik & Teater, beliggende i Aalborg og er opført i 1953. I tilknytning til centret ligger Restaurant Papegøjehaven og First Hotel Europa. AKKC har årligt flere end en halv million gæster.

AKKC har store stjernesolister, revyer, klassiske koncerter, børneteater, pop- og rockkoncerter og gæstespil inden for opera og ballet. Ved store internationale koncerter holder AKKC også koncerter i Skovdalen og i Gigantium i Aalborg.

Hvert år er der Forårsmesse i centeret, og hvert andet år er der henholdsvis Camping-, Outdoor- og DanFish-messe.

Aalborg Kongres & Kultur Center står bag den årlige revy Aalborg Vinterrevy, der spiller fra slutningen af november til midten af december. Revyen havde i 2014 25. års jubilæum og kunne derfor fejre sølvbryllup.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den første Aalborghal blev opført i 1933 i forbindelse med Nordjysk Udstilling, hvor også Aalborgtårnet blev opført.

Under 2. verdenskrig blev hallen brugt som indkvartering af tyske soldater, men nedbrændte den 3. januar 1943. I 1945 blev det vedtaget at opføre den nuværende Aalborghal, som blev indviet 1953. Den blev tegnet af Otto Frankild, Preben Hansen og Arne Kjær.

I en årrække har Aalborghallen været vært for Cirkusrevyen, som det eneste spillested udenfor Cirkusrevyens telt på Bakken.

I 1990 blev Aalborghallen udvidet med Europahallen i en sidebygning og fik i samme forbindelse et navneskifte til Aalborg Kongres og Kultur Center, forkortet AKKC.

Kapacitet[redigér | redigér wikikode]

Aalborg Kongres & Kultur Center indeholder 3 sale og 40 store mødelokaler bl.a. Aalborghallen, Europahallen og Det Lille Teater.

Aalborghallen har plads til op til 3.120 personer. Europahallen har plads til 625 personer, mens Det Lille Teater har plads til 224 personer.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]


Dansk Stub
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 57°2′37″N 9°54′49″E / 57.04361°N 9.91361°Ø / 57.04361; 9.91361