Absolut gehør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Absolut gehør, også kaldet perfekt gehør, er en evne til at bestemme en tonehøjde (frekvens) eller gengive en bestemt tone, ofte kammertonen, uden hjælp fra en referencetone. Det er kun ganske få mennesker – omkring 1 ud af 10.000 – der har absolut gehør; gruppen af mennesker, der har 'almindeligt' gehør er markant større. Blandt autister forekommer evnen oftere; hos måske op mod hver tyvende autist[1].

I de senere år har absolut gehør været genstand for megen musikvidenskabelig forskning. Forskere har blandt andet påvist, at der er stor forskel på hvor lette toner er at genkende, ligesom toner fra de hvide klavertangenter er lettere at genkende end dem fra de sorte [2]. Trods forskningen indenfor området, findes der stadig ingen forklaring på fænomenet. Dog viser studier af familier, herunder tvillinger, at absolut gehør synes at være arveligt betinget. Det er desuden påvist, at der er en sammenhæng mellem modersmål og absolut gehør; blandt mennesker, der taler mandarin er der markant flere, der har absolut gehør end blandt mennesker, der taler engelsk.[3]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Karen Brøndum Nielsen: Autisme" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 21. august 2007. Hentet 23. februar 2009. 
  2. ^ Om gehør af Anders Dohn
  3. ^ Klassisk musik påvirkes af komponistens modersmål Berlingske Tidende 23. november 2004


MusikSpire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.