Berlingske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Berlingske Tidende)
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Berlingske (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Berlingske)
Berlingske
Berlingske-tidende-1749-side1.jpg
Forsiden af den første udgave af Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender fra 1749
Hovedsæde København Rediger på Wikidata
Oprindelsesland Danmark Rediger på Wikidata
Grundlagt 3. januar 1749 Rediger på Wikidata
Grundlægger Ernst Henrich Berling Rediger på Wikidata
Ejer(e) Berlingske Media Rediger på Wikidata
Udgiver Berlingske Media Rediger på Wikidata
Format Fysisk avis Rediger på Wikidata
Sprog Dansk Rediger på Wikidata
ISSN ISSN 0106-4223 Rediger på Wikidata
Websted Hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Berlingskes logo.
Forsiden af De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender - 7. september 1807 (Det Kgl. Bibliotek)
Forsiden af Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende - 4. september 1865 (Det Kgl. Bibliotek)

Berlingske (oprindeligt Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender og senere Berlingske Tidende) er Danmarks ældste eksisterende dagblad og en af verdens ældste aviser.[1] Navnet "Berlingske" kommer fra grundlæggeren, bogtrykker Ernst Henrich Berling og hans familie, der i mange år ejede avisen.

Avisen udkom første gang 3. januar 1749, i begyndelsen to gange om ugen og fra 1841 kom den dagligt. Berlingske regnes traditionelt for at være en borgerlig (konservativ) avis. I flere perioder har den været landets største avis.

Avisen fik sit nuværende navn i forbindelse med en større omlægning af avisen 26. januar 2011, hvor "Tidende" blev fjernet fra avistitlen.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Berlingske udspringer af publikationen Extraordinaire Relationer, som bogtrykkeren Joachim Wielandt grundlagde i 1721. Efter hans død solgte hans enke i 1748 udgivelsesprivilegiet til bogtrykker Ernst Henrich Berling, der var født i Mecklenburg, men i 1731 indvandret til Danmark. Han fik fra 1749 tilladelse til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og dertil hørende Notifikationer", som fru Wielandt tidligere havde udgivet.[2][3]

Fra 3. januar 1749 udgav Berling derpå avisen Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, der til at starte med udkom to gange om ugen. Frem til henholdsvis 1776 og 1797 blev avisen desuden udgivet i en parallel fransk og en tysk udgave[4] under navnene Gazette de Copenhague og Kopenhagener Deutsche Post-Zeitungen Først var avisen i oktav-format, men allerede det følgende år blev den udvidet til kvart-format som følge af de mange annoncer, og dette udseende bevarede avisen indtil 1808.[2]

Udgivelsen af avisen blev et vendepunkt i den danske presses historie, fordi der her blev påbegyndt en regelmæssig avisudgivelse, og avisen brugte som noget nyt avisspalter og anvendte forskellige typer.[2] Den bragte både mange nyheder og annoncer. På grund af en særlig kongelig tilladelse havde den også lov til at skrive udenlandske nyheder og fungerede desuden som såkaldt kundgørelsesblad for Sjælland. Det indebar, at retsgyldige meddelelser om forhold som dødsboer, auktioner mm. skulle indrykkes i denne avis. Disse forskellige forhold medførte, at avisen blev landets førende.[4]

I 1750 døde Berling, men familien drev avisen videre, fra 1765 med adresse i Pilestræde i København.[5] 1808 blev avisen under navnet Danske Statstidende et officielt regeringsorgan, der blev redigeret af en embedsmand i Udenrigsministeriet, Daniel Manthey. Redaktionelt stivnede avisen, og dens oplag, der i 1808 var på 6500 eksemplarer, faldt til mindre end en tredjedel heraf (1850) i 1828.[4][5]

Fra 1827 blev bladet udgivet fire gange om ugen,[4] og da familien Berling i 1831 fik lov til at købe det oprindelige privilegium tilbage og ændre avisens navn til "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende", begyndte avisen at udkomme seks dage om ugen.[5] En ny redaktør, Mendel Levin Nathanson, blev ansat i 1838 og fik ved at satse på en alsidig nyhedsdækning oplaget til at stige igen. I perioden 1840-1860 var avisen med et oplag på mellem 8.000 og 9.000 igen landets største. Fra 1847 udkom den med to daglige udgaver, en morgen- og en aftenudgave. Den sidste levede i mange år som Berlingske Aftenavis, indtil den lukkede som dagblad i 1971, men videreførte sin weekendudgave under navnet Weekendavisen.[5][4][2]

Efter 1849[redigér | rediger kildetekst]

Politisk havde avisen fortsat i tiden efter junigrundloven et nært forhold til regeringen. Derfor var den frem til 1854 konservativ og dernæst i det næste tiår moderat nationalliberal. Efter 1864 blev avisen organ for partiet Højre. Fra 1870'erne var avisen igen i en nedgangsperiode, både hvad antallet af abonnenter og den redaktionelle side angik.[4] I 1901 stod avisen kun for en tiendedel af den samlede københavnerpresses oplag.[5]

I 1903 begyndte regeringen at udgive avisen Statstidende, sådan at Berlingske Tidende mistede sit kundgørelsesprivilegium og dermed det officielle bånd til regeringen. Herefter var avisen uafhængigt konservativ. Fra 1913 blev Christian Gulmann chefredaktør. Han omlagde både redaktionen og produktionen og startede en opgangsperiode. Oplaget steg således fra 16.400 i 1913 til 29.600 i 1916. I 1936 skiftede avisen navn til "Berlingske Tidende" og fra 1941 var den igen landets største dagblad, indtil den i 1966 blev overhalet af sin egen middagsavis B.T.[4]

1970 til 2000[redigér | rediger kildetekst]

Fra omkring 1970 kom avisen ind i en nedgangstid. Oplaget faldt, og det vigtige annoncemarked svigtede.[5][4] I 1982 var Berlingske Tidende i store økonomiske problemer, og efterkommerne af Ernst Henrich Berling måtte derfor give slip på ejerskabet af avisen. Redningen lykkedes ved et stort kapitalindskud på 160 mio. kr. fra især Mærsk Mc-Kinney Møller, og redningsmændene var - anført af Kristian Mogensen - Olav Grue, Ole Scherfig, Tage Andersen og Olav Engell.[6]

Under chefredaktøren Peter Wivel udgav Berlingske Tidende i november 1999 [7] en kulegravende artikelserie om Riffelsyndikatet, der solgte våben til tyskerne under 2. verdenskrig. Firmaet var dengang ejet af A.P. Møller, og da den første artikel udkom, reagerede hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller ved at sælge sine aktier.[8] Det Berlingske Officin, der udgiver Berlingske Tidende, blev derefter i 2000 købt af den norske koncern Orkla Media.

2001 til nu[redigér | rediger kildetekst]

I juni 2006 blev Orkla Medias aktiviteter i bl.a. Danmark solgt til britiske Mecom Group der herefter ejede Berlingske, B.T., Weekendavisen, ErhvervsBladet, Berlingske Lokalaviser og gratisavisen Urban 100 procent. Desuden sad Mecom Group på 92 procent af aktierne i Århus Stiftstidende og var medejer af JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad, De Bergske Blade og Ritzaus Bureau. I forbindelse med overtagelsen skiftede Orkla Media navn til Edda Media.

28. august 2006 blev avisens format ændret til tabloid.

I 2007 ophørte et samarbejde mellem Berlingske Tidende og Sjællandske Medier; allerede inden samarbejdets ophør oplevede Berlingske Tidende faldende oplagstal.[9] Fra 2007 til 2014 faldt avisens oplagstal fra 124.000 til 76.000 på hverdage og fra 142.000 til 87.000 på søndage.[10]

Som led i en større omlægning af avisen ændredes navnet 26. januar 2011 til Berlingske.[11]

I 2014 solgte Mecom Group Berlingske Media til den belgiske medievirksomhed De Persgroep.[12]

Læsertal[redigér | rediger kildetekst]

Berlingskes læsertal var 179.000 i første halvår 2014.[13]

I årene 2017-19 er Berlingskes læsertal faldet fra 152.000 til 141.000 personer.[14]

Ifølge Kantar Gallup lå Berlingskes læsertal på 299.000 i perioden andet halvår af 2020 til første halvår af 2021.[15]

Chefredaktører[redigér | rediger kildetekst]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Oldest newspapers still in circulation". World Association of Newspapers. Archived from the original on 7 January 2004. Retrieved 18 May 2011.
  2. ^ a b c d Artiklen Berlingske Tidende i Salmonsens Konversationsleksikon, anden udgave, udgivet 1915-1930, bind III.
  3. ^ For avisens tidlige historie se Jette D. Søllinge & Niels Thomsen, De danske aviser, bind 1, Odense Universitetsforlag, 1988. ISBN 87-7492-664-0. s. 98-106.
  4. ^ a b c d e f g h Søllinge, Jette Drachmann: artiklen Berlingske i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 15. oktober 2021.
  5. ^ a b c d e f Historisk oversigt: Berlingske Tidendes historie. Berlingske.dk 8. marts 2005.
  6. ^ Randel, Erik (15-02-2008). "Cand. oprydning". Berlingske. Hentet 15-02-2013. 
  7. ^ Artikel i Berlingske Tidende, "Riffelsyndikatet: Rederen og Besættelsen", 14. november 1999, af Olav Hergel, Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen
  8. ^ Kristen Bjørnkjær (10. juni 2008). "Danmarks onkel Joakim set fra chaufførsædet". Information. 
  9. ^ https://markedsforing.dk/artikler/berlingskes-oplag-falder
  10. ^ Oplagstal for 20 udvalgte dagblade efter dagblad og tid. Danmarks Statistik, Statistikbanken, besøgt 16. oktober 2021.
  11. ^ Journalisten.dk: Berlingske Tidende får nyt navn
  12. ^ Berlingske solgt til belgiere i milliardhandel | Medier | DR
  13. ^ Her er Berlingske Medias tre brands. Artikel på mediawatch.dk 4. januar 2016.
  14. ^ https://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article11421272.ece
  15. ^ https://tns-gallup.dk/laesertal/kantar-gallup-praesenterer-tal-for-ugentlige-laesere-af-dagblade-for-2-halvar-2020-og-1-halvar-2021 Hentet d. 5. oktober 2021.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 1-52.
  • Rasmus Kreth, Pilestræde under pres : de Berlingske blade 1933-45, Berlingske Tidende, 1999. ISBN 87-00-36642-0.
  • T. Vogel-Jørgensen, Berlingske Tidende gennem to hundrede aar 1749-1949, 3 bind, 1949.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]