Abu Talal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Abu Talal
Født 1957 Rediger på Wikidata
Død 1995 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Minya Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Terrorist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Abu Talal (født 1957, også Abu Talal Al-Qasimy, Talal al-Qasimy, Tal'at Fuat Kasem, Tal'at Quasim, Talat Fouad Qassem, Talat Fouad Kasem, Talal Fuat Kasem[1][2]) var en egyptisk leder i terrororganisationen al-Gama'a al-Islamiyya, der havde politisk asyl i Danmark.

Anwar Sadat. Abu Talal blev dømt for involvering i attentatet på Sadat.

Abu Talal formede i 1970'erne en gruppe ved universitetet i Minya, der blandt andet var inspireret af Sayyid Qutbs skrifter og som pressede universitetet til kønsopdeling og etablering af en moske. Omkring 1977-1978 etablerede aktivisterne organisationen al-Gama'a al-Islamiyya. Den egyptiske præsident, Anwar Sadat, blev i 1981 myrdet af Khalid al-Islamibuli, der var rekruteret af al-Gama'a al-Islamiyya. To uger før var Abu Talal arresteret, og han blev ved den efterfølgende retssag idømt 7 års fængsel for involvering i mordet. Han sad dog i 8 år før han flygtede via Sudan til Pakistan og Afghanistan.[3] I fængslet havde han fået kontakt til Ayman al-Zawahiri og andre militante islamister.[4]

I Peshawar i Pakistan begyndte Abu Talal at udgive organisationens magasin, Al-Murabitun. Dets første nummer havde titlen "Terror er måden at konfrontere Guds fjender på".[2] I Pakistan var han også involveret i oprettelse af sharia-domstole (mahkama shari'yya) der udstedte dødstraffe til andre egyptere. En af disse resulterede i Farag Fodas død. I de følgende år blev han trænet i militante operationer, men da Egypten pressede Pakistan til at udlevere ham flygtede han til Danmark.[3] Presset fra Egypten kom efter at al-Gama'a al-Islamiyya i samarbejde med al-Qaeda havde forsøgt at myrde den egyptiske leder Hosni Mubarak under hans besøg i Addis Abeba.[5]

Dansk asyl[redigér | redigér wikikode]

Den 6. maj 1992 kom Abu Talal til Danmark,[6] og senere fik han politisk asyl.[7] I november 1993 blev han interviewet i København hvor han åbent fortalte sin historie. Interviewet blev udgivet i tidsskriftet Middle East Report i begyndelsen af 1996.[3] Under sit ophold i Danmark havde Abu Talal også forbindelse til tre arabere i Århus, der blev anklaget for terrorisme i den såkaldte Egypter-sag.[8] Han plejede også omgang med dansk-marokkaneren Said Mansour, "Boghandleren fra Brønshøj", der i 2007 blev dømt for opfordring til terrorisme.[9] Selv prædikede Abu Talal i den københavnske Tauba-moskeen i Vesterbrogade hvor han talte for hellig krig i Palæstina og Bosnien.[2] Prædikerne påvirkede blandt andet den marokkanske dansker Omar Maarouf, der 10 år senere blev dømt til døden ved en terrorretssag i Marokko.[10]

Mens Abu Talal boede i Danmark var han "genstand for betyde­lig opmærksomhed fra Politiets Efterretningstjenestes side".[11]

Under Bill Clintons præsidentperiode begyndte USA at udføre hemmelige operationer i et fangeprogram, og Abu Talal blev den 22. september 1995 det første mål for disse ekstraordinære operationer.[12] I en CIA-operation blev han tilbageholdt i Kroatien og overført til Egypten. I Egypten blev han øjensynligt henrettet.[7] Abu Talal var selv rejst til borgerkrigen i Eksjugoslavien. Hvad han præcist skulle dernede forlægger der forskellig udsagn om.

Abu Talals kone og børn fortsatte med at bo i Danmark.[13]

Omtale af sagen[redigér | redigér wikikode]

Ifølge officiel information henlagde det danske Udenrigsministerium sagen i 1999. Først i midten af 2000'erne fik offentligheden videre kendskab til Abu Talals skæbne. Human Rights Watch omtalte sagen i maj 2005.[14] Dele af sagen kom også frem da det italienske politi i 2005 efterforskede en ligende sag med en bortførelse i Milano i 2003 af egypteren Abu Omar.[13] Senere bekræftede CIA-chefen Michael Schuler sammen med flere andre CIA-chefer, at CIA var involveret og at CIA leverede ham til Egypten.[7]

Efterfølgende er Abu Talal-sagen indgået i en diskussion der har indholdt flere aspekter. Dels er det hævdet at danske myndigheder vidste om CIA-operationen, selv om flere danske regeringer har hævdet ikke at kende til fangeprogrammet,[15] dels har der været diskussion om Danmark som helle for internationale islamistiske terrorister i 1990'erne.

En af de første bøger der beskæftigede sig med sagen var Lorenzo Vidinos Al-Qaeda i Europa fra 2005, udgivet i Danmark i 2006.[16] Senere i 2009 brugte journalisten Morten Skjoldager et kapitel på Abu Talal i sin bog Truslen indefra, om islamistiske terrorisme.[17] Også Matias Seidelin beskrev sagen i sin bog fra 2012 Allahs danske krigere.[18]

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jytte Klausen. The Cartoons That Shook The World (PDF). Yale University Press. 
  2. ^ a b c Kasper Krogh (21. oktober 2007). "Abu Talal - fundamentalisten der forsvandt fra Danmark". Berlingske. 
  3. ^ a b c Hisham Mubarak (1996). "What does the Gama's Islamiyya want? An interview with Tal'at Fu'ad Qasim". Middle East Report (198). 
  4. ^ Morten Skjoldager (2009). Truslen indefra: De danske terrorister. Lindhardt og Ringhof. ISBN 978871143356-0.  Side 65.
  5. ^ Michael Burleigh (2008). Terror: Terrorismens historie fra de irske feniere til al-Qaeda. Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-11-31873-7. 
  6. ^ Skjoldager (2009) side 66.
  7. ^ a b c Morten Skjoldager (22. oktober 2007). "Danmark husede højtstående terrorister i 90'erne". Politiken. 
  8. ^ Michael Taarnby Jensen (2006). Jihad in Denmark: An Overview and Analysis of Jihadi Activity in Denmark 1990-2006 (PDF). Dansk Institut for Internationale Studier. ISBN 87-7605-176-5. 
  9. ^ Ann-Sophie Hemmingsen (2012). Anti-demokratiske og voldsfremmende miljøer i Danmark, som bekender sig til islamistisk ideologi: Hvad ved vi? (Anti-democratic and violence-promoting environments in Denmark that subscribe to Islamist ideologies: What do we know?) (PDF). Dansk Institut for Internationale Studier. ISBN 978-87-7605-525-7. 
  10. ^ Stéphanie Surrugue, Fikré El-Gourfti og Peter Hove Olesen (27. mar. 2004). "På dødsgangen uden beviser". Politiken. 
  11. ^ krja (7. februar 2008). "Mystik om forsvundet egypter". TV2. 
  12. ^ Stephen Grey. "Rendition: Updates". PBS. 
  13. ^ a b pmol (11. dec. 2005). "CIA bortførte måske dansk-egypter". TV2 Nyhederne. 
  14. ^ "Black Hole. Kapitel V. Bad Precedent: The 1995 and 1998 Renditions". Human Rights Watch. 10. maj 2005. 
  15. ^ Claus Blok Thomsen (20. oktober 2007). "CIA's første bortførte fange kom fra Danmark". Politiken. 
  16. ^ Lorenzo Vidino (2006). Al-Qaeda i Europa. Gyldendal. ISBN 9788702047288. 
  17. ^ Morten Skjoldager (2009). Truslen indefra — de danske terrorister. Lindhardt og Ringhof. 
  18. ^ Anders Jerichow (3. november 2012). "Journalist kaster lys på et mørkelagt kapitel i dansk historie i ny bog". Politiken.