Edel af Flandern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Adele (dansk: Edel) af Flandern (født i 1064 - ca. april 1115) var datter af Robert 1. af Flandern og Gertrud af Sachsen, datter af Bernhard 2. af Sachsen. Hun var dronning af Danmark og hertuginde af Apulien.

Robert 1. arrangerede ægteskab for Edel med Knud den Hellige af Danmark for at danne en danskflamsk alliance mod Vilhelm Erobreren, som havde indtaget England i 1066. Ægteskabet blev indgået i 1080 eller 1081.

Parret fik tre børn:

  1. Karl Danske (f. 1083 eller 1085, død 1127), greve af Flandern
  2. Cæcilia af Danmark (f. ca. 1085, død efter 1131), gift med Erik jarl af Västergötland
  3. Ingegerd af Danmark (f. ca. 1086), gift med Folke den tykke


Efter at ægtefællen blev dræbt i 1086, flygtede Adele tilbage til hjemlandet og boede ved farens og broren Robert 2. af Flanderns hof.

Da Knud blev helgenkåret, sendte hun smukke gaver til udsmykning af hans helgenskrin i Odense.


I 1092 blev der arrangeret et nyt ægteskab for hende, denne gang med Roger Borsa af Apulien og Calabrien. Med ham fik hun sønnen William 2. af Apulien (f. ca. 1095 eller 1097, død 1127).

Da hendes anden ægtefælle døde i 1111, var sønnen umyndig, og hun fungerede som regent i hans sted til hun døde.


Edel var karolinger, idet hun nedstammede fra Karl den Store via Karl den Skaldede, og capetinger via den franske konge Robert 2. den Fromme. Hun nedstammede også fra Alfred den Store. Hendes faster Matilda var gift med Vilhelm Erobreren og hendes halvsøster Bertha med Filip 1. af Frankrig. Hun var også i familie med de fleste af lederne af det første korstog: Robert 2. af Flandern var hendes bror, Robert Curthose af Normandiet hendes fætter, Steffen af Blois, gift med hendes kusine, Adela, og Bohemund var hendes svoger.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Margrete Asbjørnsdatter Ingegerd Haraldsdatter