Karl den Store

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Karl den Store
Statue af Karl den Store i Frankfurt am Main. Han bærer den verdslige magts symbol, rigssværdet, og kejsermagtens symbol, rigsæblet, dvs. jordkloden.
Kejser af Romerne
Kroning 25. december 800
Peterskirken, Rom
Regerede 25. december 80028. januar 814
Forgænger Ubesat
(Titlen sidst indehavet af Romulus Augustus som kejser af Det Vestromerske Rige)
Medkejser Ludvig den Fromme (813–814)
Efterfølger Ludvig den Fromme
Ægtefæller Desiderata (770–771)
Hildegard 771–783)
Fastrada (784–794)
Luitgard (794–800)
Børn Blandt andre:
Pippin den Pukkelryggede
Karl den Yngre
Pippin af Italien
Ludvig den Fromme
Hus Karolingerne
Far Pipin den Lille
Mor Bertrada af Laon
Født 2. april 742/747/748[1]
Død 28. januar 814
Aachen, Frankerriget
Hvilested Domkirken i Aachen
Signatur

Karl den Store (tysk: Karl der Große, latin: Carolus Magnus, fransk/engelsk: Charlemagne[2]) (2. april 742, 747 eller 748[1]28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af frankerkongen Pipin den lille og dronning Bertrada af Laon. Efter faderens død i 768 delte han kongemagten med sin bror Karloman, men da denne døde i 771 blev Karl enehersker. Tidligt slog han ind på en stormagtskurs og knuste i 774 langobarderriget og blev herre over store dele af Italien. I 777-78 foretog han et kun delvis vellykket felttog mod araberne i Spanien via Roncesvallespasset, et felttog der har inspireret til heltedigtet Rolandskvadet.

773-804 besejrede han Sakserne, Friserne og de vendiske Abodritter i blodige krige i Østholsten. Han blev den 25. december 800 kronet som Romersk Kejser i Rom af pave Leo 3. Han var nu ligeværdig med den østromerske kejser i Konstantinopel.

Ved hans død omfattede det Frankiske rige en stor del af det gamle vestromerske rige med nordgrænse ved Elben og en fremskudt borg ved Itzehoe i Holsten opført i 809. Han opnåede aldrig at samle alle dele af det gamle rige, for angelsakserne og vikingerne sad hårdt på England, og maurerne havde erobret Spanien næsten op til Pyrenæerne.

Indenrigspolitisk søgte Karl at styrke statsmagten, men opgav aldrig ideen om landet som et arverige, der kunne opdeles efter forgodtbefindende. Han tog sig ivrigt af undervisning og oprettede skoler for børn af både stormænd og lavere placerede embedsmænds, ligesom han samlede en kreds af lærde ved sit hof, bl.a. englænderen Alkuin.

Han blev efterfulgt af sin eneste overlevende søn, Ludvig den Fromme.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Han er blevet kaldt "Europas fader", eftersom han af det smuldrende, hærgede romerrige skabte grundlaget for det moderne Europa bl.a. ved en begyndende statsdannelse af Frankrig og Tyskland – to magter, der i høj grad har formet Europas og verdens historie.

Han blev helgenkåret i 1165, og hans dødsdag den 28. januar bærer hans navn: "Karls Dag."

I populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Skuespiller og sanger Christopher Lees symfoniske metal konceptalbum Charlemagne: By the Sword and the Cross[3] og dets heavy metalopfølger Charlemagne: The Omens of Death omhandler begge begivenheder i Karl den Stores liv.[4]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Karl Ferdinand Werner: Das Geburtsdatum Karls des Großen, in: Francia 1, 1973, pp. 115–157 (online);
    Matthias Becher: Neue Überlegungen zum Geburtsdatum Karls des Großen, in: Francia 19/1, 1992, pp. 37-60 (online);
    R. McKitterick: Charlemagne. Cambridge 2008, p. 72.
  2. ^ Charlemagne, Encyclopedia Brittanica
  3. ^ Michaels, Sean (5 January 2010). "Christopher Lee to release 'symphonic metal' album, The man who played Dracula and Saruman is to tell the story of Charlemagne, the first Holy Roman Emperor, through the universal language of metal". The Guardian. Hentet 1 January 2013. "The man who played Dracula, Saruman and the Man with the Golden Gun is now to portray Charlemagne – through the medium of song. Actor Christopher Lee is to release an album of "symphonic metal", telling the story of his own direct ancestor, the first Holy Roman Emperor." 
  4. ^ Farrell, John (28 May 2012). "Christopher Lee Celebrates 90th Birthday By Recording Heavy Metal". Forbes. Hentet 1 January 2013. "'Let Legend Mark Me As King;' and 'The Ultimate Sacrifice,' arranged by Judas Priest lead guitarist Richie Falkner, are part of a new album, Charlemagne: The Omens of Death." 

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Karl den Store
Død: 28. januar 814
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Pipin den Lille
Konge af Frankerne
768 – 814
med Karloman 1. (768771)
med Karl den Yngre (800811)
Efterfølgende:
Ludvig den Fromme
Foregående:
Desiderius
Konge af Italien
774 - 814
med Pippin (781810)
med Bernhard (810818)
Ubesat
Forrige indehaver af titlen:
Romulus Augustus
som kejser af Det Vestromerske Rige
Romersk kejser
800 - 814
med Ludvig den Fromme (813814)