Adobe InDesign

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. sep. 2014, 11:05 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Adobe InDesign
Udvikler(e) Adobe Systems
Stabil version CS6 (8.0) (3. maj 2012)
Operativsystem Mac OS X
Windows
Licens Ophavsret
Hjemmeside InDesign

Adobe InDesign er et layoutprogram fra softwarekoncernen Adobe. Programmet er afløseren af PageMaker fra samme firma, og er en konkurrent til programmet QuarkXpress.

Programmets primære funktion er at arrangere tekst, illustrationer og andre grafiske virkemidler til tryk. Der oprettes tekstfelter, som regel i spalter hvori der indsættes tekst. Typografien i disse spalter kan være forskellig og kan forudbestemmes, alt efter om der indgår brødtekst, manchet, mellemrubrik mm.

Tilhørende billeder kan indsættes inde i, over eller under tekstfeltet og reguleres med hensyn til størrelse og placering, både inden for billedrammen og på arbejdsbordet. En brugerdefineret farvepalette giver muligheder for farvelægning på baggrund, objekter, tekst eller selvstændige objekter. Oprettede objekter, herunder tekstbokse, kan flyttes, skaleres, roteres, spejles, kopieres, strækkes, vrides, grupperes, adskilles, justeres efter hinanden, farvelægges mm.

Objekter kan lægges i lag, der kan skjules eller kaldes frem, duplikeres, og tildeles individuelle egenskaber. Et system af hjælpelinjer, linealer og net kan kaldes frem til præcis placering på arbejdsbordet. Programmet giver envidere mulighed for eksport af filer til en række andre programmer, herunder Adobe Flash

Programmet har en del til fælles med Adobe Illustrator, og kan rumme flere hundrede sider, og anvendes derfor ofte til produktion af både bøger og magasiner.

InDesign giver mulighed for samspil med Adobes øvrige programmer, for eksempel Acrobat, tegneprogrammet Illustrator og billedebehandlingsprogrammet Photoshop.

Et udvalg af programmets forskellige funktionaliteter

  • Tilsætning af skygger på tekst og billeder. Automatisk generering af elegante typografier. Avancerede tabelfunktoner.
  • Effektiv objektorienteret formatering.
  • Adobe Photoshop, Adobe Illustrator (Adobe PDF)-lagunderstøttelse. Visning af udvalgte lag og lagsammensætninger i Photoshop-filer og lag i Illustrator-filer (Adobe PDF-filer).
  • Forankrede objekt, forankring af billedforklaringer, citatudtræk, marginnoter og grafik til tekst.
  • Præcis kontrol af placeringen af forankrede objekter, anvendelse af figursatsindstillinger.
  • Microsoft Word og RTF-understøttelse. Automatisk formatering af Microsoft Word-filer ved import ved at tilknytte Word-formater til InDesign-formater.
  • Effektive teksthåndteringsfunktioner, herunder muligheden for at trække og slippe samt indsætte uden at formatere tekst, samt et integreret tekstbehandlingsværktøj for at gøre redigeringen hurtigere.
  • Fleksibel XML-understøttelse, import af XML-filer med optimalkontrol, herunder samkædning til XML-indhold for lettere opdatering.
  • Trykfarvestyring og kontrol af overprint og trykfarvegrænser.
  • Eksport til andre filformater, blandt andre SWF og PDF

Se også

Eksterne henvisninger


SoftwareSpire
Denne artikel om software og programmering er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.