Afrodanskere
Afrodanskere (lejlighedsvis stavet afro-danskere) betegner danskere af afrikansk oprindelse. Ordet har ifølge Dansk Sprognævn været anvendt siden 1996.[1] Det er dannet efter ordet afroamerikaner.[1] Forstavelsen afro- bruges generelt om fænomener, der har tilknytning til Afrika, således anvendes også eksempelvis afroasiatisk og afrocubansk.[2]
Ordet har i stigende grad vundet indpas i takt med, at tidligere gængse betegnelser som neger og sort er blevet mere kontroversielle, fordi mange opfatter ordene som nedsættende.[3][4]
Institut for Menneskerettigheder udgav i 2017 en rapport, som belyste, at afrodanskere i en række tilfælde oplevede racediskrimination på det danske arbejdsmarked, i dagligdagen og gennem racistiske vittigheder.[5][6]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Afrodansker. Nye ord i dansk — fra 1955 til i dag. Dansk Sprognævns hjemmeside, besøgt 6. juli 2020.
- ^ "afro-" i Den Danske Ordbog. Hentet 6. juli 2020.
- ^ Afrodansker om neger-debat: Bare kald mig Josef. Artikel på dr.dk 7. juni 2016.
- ^ Afrodansker: Betyder ordet ’neger’ virkelig kun ’sort’? Debatindlæg på politiken.dk 7. februar 2017.
- ^ Anna Schirrer: Danmark glimrer ved sit fravær i bekæmpelsen af racediskrimination. Kronik på Mandag Morgens hjemmeside 12. september 2018.
- ^ Afro-danskere oplever diskrimination i Danmark. Nyhed på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside 29. november 2017.