Dansk Sprognævn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dansk Sprognævn
Virksomhedsinformation
Eksterne henvisninger
CVR 59190628Rediger på Wikidata
Hjemmeside Virksomhedens officielle hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Dansk Sprognævn (DSN) er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet, der fastsætter den danske retskrivning. Den udgiver den officielle danske retskrivningsordbog samt Nyt fra Sprognævnet, der behandler emner og temaer omkring arbejdet. Desuden indsamler DSN nye danske ord og har en oplysningstjeneste, der gratis besvarer spørgsmål fra offentligheden om dansk sprog og sprogbrug. DSN blev oprettet i 1955.

Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver:

  • at følge sprogets udvikling, fx ved at registrere nye ord
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven


Lovgrundlag[redigér | redigér wikikode]

Sprognævnets arbejdsopgaver mv. er fastlagt i

  • retskrivningsloven (lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning)
  • sprognævnsloven (lov nr. 320 af 17.5.1997 om Dansk Sprognævn)
  • sprognævnsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4.9.1997 om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning).

Sprogets udvikling[redigér | redigér wikikode]

Sprognævnets medarbejdere følger med i sprogudviklingen ved at læse aviser, blade og bøger og ved at høre radio og se tv. Det suppleres med søgninger i tekstbaser, især KorpusDK og InfoMedia (pressens artikeldatabase). Medarbejderne noterer nye ord, og citater med ordene indføres i den elektroniske orddatabase og gemmes desuden på kort i nævnets ordkartotek. Der er flere eksempler på hvert ord, så i alt rummer basen ca. 1 mio. eksempler på ca. 300.000 forskellige ord. Basen vokser med 5.000-7.000 ord og eksempler om året.

Orddatabasen er en slags levende ordbog der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling siden midten af 1950'erne. Ordbasen giver et billede af hvilke ord der faktisk bliver brugt i dansk, uden at der ved indsamlingen bliver taget stilling til om de enkelte ord er gode eller dårlige, korrekte eller ukorrekte. Der er altså ikke tale om at nye ord bliver godkendt ved at Sprognævnet tager dem med i ordbasen.

Sprognævnets orddatabase er grundstammen i nævnets arbejde. Internt bliver den først og fremmest brugt af nævnets medarbejdere i deres arbejde med oplysning, rådgivning og forskning. Men den bliver også brugt eksternt af fx ordbogsredaktører, studerende og forskere der har brug for at vide noget om det sidste nye inden for det danske sprogs ordforråd.

Rådgivning[redigér | redigér wikikode]

Sprognævnet svarer på

  • hvordan et ord staves
  • hvad et ord betyder
  • hvordan et ord udtales
  • hvilket udtryk der regnes for korrekt
  • hvad et ord kommer af
  • hvordan en sætning skal forstås.

Sprognævnet får ca. 14.500 spørgsmål om året. Det er især private virksomheder og offentlige kontorer og institutioner der ringer eller skriver til Sprognævnet. Men der er også en del private der spørger Sprognævnet til råds. Alle kan få svar hos Sprognævnet, og det er gratis.

Retskrivning[redigér | redigér wikikode]

Det er Sprognævnet der fastsætter den danske retskrivning og redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Den nyeste udgave er Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012 (3. udgave 2001, 2. udgave 1996, 1. udgave 1986).

Retskrivningsordbogen skal følges af alle offentlige institutioner og skoler, med mindre andet er bestemt ved lov. Men næsten alle – også firmaer og privatpersoner – bruger den som facitliste. I § 2 i retskrivningsloven viste i detaljer hvem der er forpligtet til at følge den officielle retskrivning.

Retskrivningsordbogen viser hvordan ca. 64.000 ord staves og bøjes (men ikke hvad de betyder). Foruden selve den alfabetiske ordbog indeholder Retskrivningsordbogen de officielle danske retskrivningsregler, dvs. reglerne for brug af store og små bogstaver, orddeling, tegnsætning osv.

Nøgleordene i de retningslinjer, som Dansk Sprognævn skal følge ved fastlæggelsen af den danske retskrivning, er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Det er de hovedprincipper som Sprognævnet skal tage hensyn til i sit arbejde med sprognormeringen, herunder fastlæggelsen af retskrivningen. I sprognævnsbekendtgørelsen er principperne beskrevet således:

  • "Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis."
  • "Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug." (Sprognævnsbekendtgørelsen fra 1997, § 1, stk. 3 og 4).

Sprognævnsloven formulerer direktiver for hvilke retskrivningsændringer Dansk Sprognævn kan tillade sig at foretage på egen hånd, og hvilke ændringer der kræver godkendelse i Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. De første kaldes "ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter", mens de andre kaldes "ændringer af principiel karakter" (§ 2, stk. 2 og 3).

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, en bestyrelse og et forsknings- og informationsinstitut.

Repræsentantskabet består af 40 repræsentanter for forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Stats-, Justits- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger. Derudover kan repræsentantskabet vælge op til 3 personlige medlemmer, som er med på grund af deres specialviden på bestemte områder. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Repræsentantskabet mødes mindst to gange om året.

Bestyrelsen har ansvar for nævnets økonomi og udviklingsstrategi. Den faglige del af arbejdsudvalgets opgaver overgår til et antal fagråd som nedsættes af bestyrelsen, og de skal bl.a. rådgive redaktionerne for Retskrivningsordbogen, Nyt fra Sprognævnet og andre publikationer samt være med til at udvikle nye områder, fx fagsprog og sprogpolitik. 1 medlem af bestyrelsen udpeges af Kulturministeren, 5 medlemmer udpeges af repræsentantskabet og 1 medlem udpeges af medarbejderne i Sprognævnets forskningsinstitut.

Forsknings- og informationsinstituttet tager sig af det daglige forsknings- og oplysningsarbejde. Derudover er instituttet sekretariat for repræsentantskabet og arbejdsudvalget.

Dansk Sprognævns skrifter[redigér | redigér wikikode]

Dansk Sprognævns skrifter har ISSN 0415-0155.

  1. Pausekommaet
  2. Nordiske talord i dansk Historie og vejledning
  3. Danske stednavne med udtaleangivelse
  4. Stavning af russiske navne Fællesnordiske transskriptionsregler – Navneliste
  5. Turistord i Norden – dansk - finsk - færøsk - islandsk - norsk - svensk turistordliste     
  6. Sprogrøgt i Danmark i 1930rne og 1940rne
  7. Dansk sprogrøgtslitteratur 1900-1955
  8. Engelske lån i dansk
  9. At færdes i sproget
  10. Ord til andet
  11. Nye ord i dansk 1955-75
  12. Om den nye retskrivningsordbog
  13. Forkortelser i hverdagen
  14. Sproget her og nu
  15. Baglænsordbog
  16. Sprognævnet på skærmen 1988/89
  17. Sprognævnet på skærmen 1989/90
  18. Danske dobbeltformer Valgfri former i retskrivningen
  19. Sprognævnet på skærmen 1990/92
  20. Komma – hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering
  21. Statsnavne og nationalitetsord
  22. Sprognævnet på skærmen 1992/93
  23. Fra tid til anden Dansk Sprognævn i 40 år
  24. Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser
  25. Sæt nyt komma Regler, grammatik, genveje og øvelser
  1. Sætning, komma – kommasætning
  2. Det er korrekt Dansk retskrivning 1948-98
  3. Engelsk eller ikke engelsk? That is the question
  4. Vejledning i retskrivning af vejnavne
  5. Rigtigt kort Anbefalede forkortelser
  6. Ord til Arne Hamburger på ottiårsdagen 11. juli 2001
  7. Det danske sprogs status i 1990'erne med særligt henblik på domænetab
  8. Engelsk i dansk – sprogholdninger i Danmark
  9. Kommaregler
  10. På sproglig grund Dansk Sprognævn fra a til å 1955-2005
  11. Vi skriver dig til Festskrift til Vibeke Sandersen i anledning af 70-års-dagen
  12. Ordet fanger Festskrift til Pia Jarvad i anledning af 60-års-dagen
  13. Klart sprog er godt sprog Rapport fra en nordisk konference om klarsprog
  14. Ved lejlighed Festskrift til Niels Davidsen-Nielsen i anledning af 70-års-dagen
  15. Dansk sprognævn - godt og vel 50 år efter
  16. Bag ordene Festskrift til Ole Ravnholt i anledning af 60-års-dagen
  17. Ret og skrift Officiel dansk retskrivning 1739-2005
  18. Generationssprog
  19. Spørg om sprog 40 år i Sprognævnets tjeneste
  20. Korrekt stavning Underviserens håndbog i dansk retskrivning
  21. Rette ord Festskrift til Sabine Kirchmeier-Andersen i anledning af 60-årsdagen
  22. Korrekt stavning Den lille hjælper
  23. Den der skriver d i gjort Staveproblemer i folkeskolens ældste klasser
  24. Nye danske ord med historie

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Dansk Sprognævns hjemmeside

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]