Afroamerikaner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
De forskellige racers andel af totalbefolkningen i USA i 2000. Ifølge dette diagram udgør "sorte" (markeret med mørkerød farve) 12,3 % af befolkningen.

Afroamerikanere (engelsk: Afro-American) er en forældet betegnelse for etnisk gruppe i USA, hvoraf den overvejende part af forfædrene stammede fra Afrika, medens andre har europæiske, asiatisk og/eller indfødt amerikansk baggrund. Betegnelsen "afroamerikaner" er siden slutningen af 1980'erne i USA blevet fortrængt af betegnelsen "afrikanskamerikaner" (en: African American).

Benævnelsen afroamerikanere (en: Afro-American) blev taget i brug i slutningen af 1800-tallet, hvor man også anvendte ordet neger (negro, colored, black) eller det nedsættende nigger.

I 1988 stod borgerretsforkæmperen Jesse Jackson i spidsen for bestræbelserne på at erstatte begrebet "afroamerikaner" med "afrikanskamerikaner". (Kilde: "Jackson and Others Say 'Blacks' Is Passe", New York Times, 21.12.1988). Allerede året stod det klart, at betegnelsen "afrikansk amerikaner" var ved at vinde stigende indpas blandt USA's sorte, som fandt betegnelsen "afro-amerikaner", der især i 1960'erne havde været populær, stadig mere utidssvarende. Som dr. Olive Taylor, professor i afrikansk amerikansk historie ved Howard University, Washington D.C., udtrykte det: "Vi kom fra Afrika. Vi kom ikke fra 'Afro'". (Kilde: "'African American' Favored By Many of America's Blacks", New York Times, 31.01.1989).

Ifølge en landsomfattende folketælling, der blev foretaget i USA i år 2003, er der 37,1 millioner mennesker som tilhører denne etniske gruppe, hvilket udgør 12,5 % af befolkningen.

Tallene fra folketællingen i år 2000 giver et billede af bosætningsmønsteret med 54,8 % boende i sydstaterne, 17,6 % i nordøststaterne, 18,7 % i midtvesten og kun 8,9 % i veststaterne.

Næsten 88 % af denne etniske gruppe boede i storbyer, medens stedet hvor afrikanskamerikanerne udgjorde den største del af befolkningen var i år 2000 Gary, Indiana, med en andel på 85 %. Detroit følger efter med 83 % af befolkningen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: