Agder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 16. jul. 2014, 17:21 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt coord wd)

Agder er et navn, som bruges om begge Agder-fylkerne, Aust-Agder og Vest-Agder i Norge. Historisk er navnet brugt om de ydre dele af det samme område. Navnet er ca. 1.500 år gammelt og betyder noget i retning af det engelske edge, «kant», altså kanten på landet mod havet. (Tilsvarende Jæren, som betyder jare, «kant», (bruges om kanten på et tøjstykke)).

I ældre tid regnede man Agder eller Agdesiden som hørende til Vestlandet. Avisen Vestlandske Tidende udkom i Arendal.

Fra 1902 fik Agder konkurrence med et rivaliserende navn, Sørlandet. Dette navn var som udgangspunkt ment at skulle omfatte et væsentligt større område end det, som i dag er Agder-fylkerne. Sørlandet er navnet på en landsdel og har sin landsdelshovedstad, Kristiansand. Navnet Sørlandet er lavet bevidst for at skabe en landsdel omkring en by, som ville være landsdelshovedstad. Agder var ingen landsdel, men et grænseland. Her gik grænsen mellom Østlandet og Vestlandet.

Navnet Agder bruges stadig i mange sammenhænge.

Se også

Koordinater: 58°08′48″N 7°59′44″Ø / 58.14669°N 7.99561°Ø / 58.14669; 7.99561