Agnes Henningsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Agnes Henningsen
Født 18. november 1868Rediger på Wikidata
Kerteminde KommuneRediger på Wikidata
Død 21. april 1962 (93 år)Rediger på Wikidata
Ægtefælle Simon KochRediger på Wikidata
Barn Poul HenningsenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Agnes Henningsen, født Andersen, (18. november 186821. april 1962) var en dansk forfatter, samfundsdebattør og kvindesagsforkæmper.

Barndom og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Agnes Henningsen voksede op som den mellemste af tre søstre ved RynkebyFyn. I 1874 døde deres livsglade moder. Mimi var otte år, Agnes seks og Tut tre år. Faderen giftede sig med børnenes lærerinde, en 18-årig pige som han fik yderligere fire døtre med, men ægteskabet var ikke lykkeligt. Både børnene og ægtefællerne vantrivedes. Faderen døde fordrukken og forgældet i 1883, og Agnes var ateist for resten af sit liv.

Inden hjemmet blev opløst, nåede den 14-årige Agnes at forlove sig med sin yngste farbror, den 24-årige Ferdinand. Familien fik afviklet ægteskabet, men Ferdinand tilgav aldrig sin niece, og Agnes fik et rygte som en koket og letsindig tøs. Selv sagde hun, at hun fra barnsben havde næret en drøm om at "sidde blandt landets klogeste mænd og være smuk".

De tre søstre blev uddannede fra Antvorskov ved Slagelse, hvor Agnes med sin intelligens blev forstanderindens yndling.

Ægteskab og forfattervirksomhed[redigér | redigér wikikode]

Som 17-årig faldt hun for teologi-studenten Mads Henningsen og friede til ham. Hun kunne forsørge ham ved hjælp af sin mors arv, og sørgede for at blive gravid, så de ikke behøvede at vente med at blive gift, til hun var 21, som loven ellers foreskrev. Hun var i 7. måned, da brylluppet stod hos brudgommens forældre i Fredericia. Mads forlod teologien til fordel for et magisterstudium og blev senere lektor ved Ordruplatinskole. Parret havde da fået tre børn og var så fattige, at han gik på arbejde i lappede bukser.

Efter at hendes smykker var pantsat, begyndte hun at skrive noveller under pseudonymet Helga Maynert og fik dem antaget for en tier i bladet København i hvis redaktion hun mødte Carl Ewald, som hun forelskede sig i. Hun holdt skjult for Mads, der selv var hende utro, at Ewald var far til det barn, hun ventede i 1894. Men den nyfødte Poul Henningsen lignede sin biologiske far så meget, at sandheden kom for en dag. I februar 1895 kom Mads hjem fra skole og bad om at låne sin kones store kuffert. Han havde kysset en mindreårig elev, var blevet fyret for uterlighed og ville nu rejse til Amerika uden familien. Parret blev skilt, og Mads blev dansk vicekonsul i New York.

Agnes sad tilbage med skandalen og fire uforsørgede børn. Hun prøvede at komme i gang med en jordemoruddannelse, men blev afvist fordi hun ikke kunne fremskaffe en sædelighedserklæring pga. sin mands opførsel ved latinskolen. I 1899 debuterede hun som forfatter med romanen Glansbilledet og senere samme år kom endnu en roman. Hun og den lille Poul boede i denne tid hos Ewald og hans kone Betty, som var venlig mod hende, men da Betty ventede et nyt barn, og Ewald undskyldte sig med at "det er følgen af at elske en kølig pige", blev Agnes Henningsen træt af ham. Hun hjalp til ved Bettys fødsel og flyttede derefter ud. Hendes tre ældste børn havde boet hos Mads' forældre; selv fik hun støtte fra sine to søstre, der begge var godt gift. Hun blev senere gift med cand.jur. Simon Koch.

Hun udgav 12 romaner, drama og sine erindringer i otte bind. Hun var tæt på at opnå den livslange kunstnerydelse fra staten i 1917, med det blev forpurret af modstandere af hendes kontroversielle forfatterskab.

Medlem af Det Danske Akademi fra dets oprettelse i 1960 lige som Karen Blixen.

Bibliografi[1][redigér | redigér wikikode]

Erindringsromaner[redigér | redigér wikikode]

  • Let gang på jorden. (1). (1941)
  • Letsindighedens gave (2). (1943)
  • Byen erobret (3). (1945)
  • Kærlighedssynder (4). (1947)
  • Dødsfjende-hjertenskær (5). (1949)
  • Jeg er levemand (6). (1951)
  • Den rige fugl (7). (1953)
  • Skygger over vejen (8). (1955) 

Romantrilogi[redigér | redigér wikikode]

  • Kærlighedens Aarstider, Det rige Efteraar, Den sidste Aften. (1927-1930)

Øvrige romaner[redigér | redigér wikikode]

  • Strømmen. (1899)
  • Glansbilledet. (1899)
  • Polens Døtre. (1901)
  • De spedalske. (1903)
  • Lykken. (1905)
  • Den elskede Eva. (1911)
  • Den store Kærlighed. (1917) 
  • Den Guderne elsker. (1921) 
  • Barnets Magt. (1923)
  • Den fuldendte Kvinde. (1925) 
  • Le kun. (1935)
  • Det rigtige Menneske. (1938)
  • Vi ses i Arizona. (1956) 
  • Den lidenskabelige pige. (1958)
  • Bølgeslag. (1959)

Skuespil[redigér | redigér wikikode]

  • Den Uovervindelige. 1904 Premiere Dagmarteatret, (1908)
  • Elskerinden. 1906 Premiere Dagmarteatret, (1906)
  • Moralen. Utrykt. Premiere Folketeatret, (1903)
  • Ungdommens Fyrste. Utrykt. Aldrig opført. 
  • Hævnen. Utrykt. Premiere Dagmarteatret, (1912)
  • Den rige Fugl. Utrykt. Premiere Det kgl. Teater, (1916)
  • Troense. Utrykt. Premiere på Det kgl. Teater, (1922)
  • Det store Parti. Utrykt. Aldrig opført

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bodil Wamberg, Letsindighedens pris - En bog om Agnes Henningsen, G.E.C.Gad, 1992. ISBN 87-12-01983-6.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Agnes Henningsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.