Spring til indhold

Aksel Sandemose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aksel Sandemose
Dansk og norsk litteratur
Aksel Sandemose (1963)
Foto: Ørnelund, Leif / Oslo Museum
Personlig information
FødtAxel Nielsen Rediger på Wikidata
19. marts 1899
Nykøbing Mors, Danmark
Død6. august 1965 (66 år)
København, Danmark
GravstedVestre gravlund Rediger på Wikidata
BørnJørgen Sandemose,
Bjarne Sandemose Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, forfatter Rediger på Wikidata
Kendte værkerEn flygtning krydser sit spor
Nomineringer og priser
NomineringerNobelprisen i litteratur, 1960-1965 incl.
UdmærkelserEmma Bærentzens Legat (1930),
Doblougprisen (1959),
Gyldendals legat (1948) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aksel Sandemose (døbt Axel Nielsen, født 19. marts 1899 i Nykøbing Mors, død 6. august 1965 i København)[1] var en dansk-norsk forfatter, som er bedst kendt for romanerne En sømand går i land (1931) og En flygtning krydser sit spor (1933), hvori han formulerede "Janteloven", der sammenfatter undertrykkelsen og småligheden i den fiktive danske provinsby Jante.[2] Sandemose emigrerede til Norge i 1929, og skrev på norsk med dansk islæt. Hans romaner søger i de psykologiske forhold forklaringen på, at mennesker handler som de gør. Der er ofte selvbiografiske træk i hans forfatterskab.

Mindetavle på Færkenstræde 12, Nykøbing Mors

Han ændrede i 1921 navn til Aksel Sandemose; et navn med tilknytning til hans norske mors slægt. Hans opvækst i Nykøbing Mors ved Limfjorden i Nordjylland gav stof til en stor del af hans forfatterskab. Også hans tid som sømand i sine unge år præger hans bøger.

Sandemoses mor, som var fra Skedsmo udenfor Oslo, gav ham efter eget udsagn "fædrelandsdrift" mod sit hjemland, og efter Sigurd Hoels forslag bosatte han sig i 1930 i Norge og etablerede sig med det samme som norsk forfatter ved at oversætte noget af sit danske forfatterskab til norsk som En sømand går i land fra 1931. Hans norske sindelag i den første tid kom bl.a. til udtryk i det Vinje-inspirerede enmandstidsskrift Fesjå fra 1935. Norsk statsborgerskab fik han først efter Anden Verdenskrig. Han bosatte sig med sin første familie i Blylaget i Nesodden ved Bunnefjorden syd for Oslo. Da han arbejdede mod den tyske besættelsesmagt, flygtede han i 1941 til Sverige. Tiden i Sverige var vanskelig, men frugtbar for forfatteren. Her skrev han sit andet hovedværk, Det svundne er en drøm, som i Sverige i 1944 udkom som Det gångna är en dröm. Titlen er en strofe af den svenske digter Dan Andersson.

Efter krigen flyttede han sammen med sin nye hustru, Eva Borgen, tilbage til Norge. Sandemose havde længe drømt om at flytte ud af hovedstaden og overvejede først at flytte til Trysil, men parret stødte på det nedlagte småbrug Kjørkelvik i Søndeled i Aust-Agder i Sørlandet og købte det. Her boede Sandemose i ti år til en af parrets tvillingesønner, Espen, døde i 1955, og Eva døde i 1959.[3] Han skildrede hændelserne i Murene rundt Jeriko; en bog som han kaldte en mindebog om dem, som stod ham nær. Han flyttede tilbage til Oslo, hvor han i 1963 giftede sig tredje gang. I foråret 1965 blev han syg og indlagt på Ullevål sygehus. Han blev flyttet til Københavns Militærhospital, hvor han døde 6. august.

Sandemose var i alle årene 1960-65 blandt de nominerede til Nobelprisen i litteratur.[4]

Sandemose blev far til fem børn: Med sin første hustru, Dagmar, fik han tvillingerne Hedda og Eva samt opfinderen Bjarne Sandemose (no) (1926–2013). Med sin anden hustru, Eva, fik han tvillingerne Espen (1945-1955) og forfatteren og filosoffen Jørgen Sandemose (no) (født 1945).[3] Han er farfar til kunstneren Iben Sandemose (no) og oldefar til filminstruktøren Mikkel Sandemose (no).

Aksel Sandemose er begravet på Vestre gravlund (no) i Oslo.[5]

  • 1923 Fortællinger fra Labrador
  • 1924 Ungdomssynd
  • 1924 Mænd fra Atlanten
  • 1924 Storme ved jævndøgn
  • 1927 Klabavtermanden
  • 1928 Ross Dane
  • 1931 En sjømann går i land
  • 1932 Klabautermannen
  • 1933 En flygtning krydser sit spor (under pseudonymet Espen Arnakke)
  • 1936 Vi pynter os med horn
  • 1939 September
  • 1945 Tjærehandleren
  • 1946 Det svundne er en drøm
  • 1949 Alice Atkinson og hennes elskere
  • 1950 En palmegrønn øy
  • 1954 Rejsen til Kjørkelvik. (Erindringsbog med undertitlen Dichtung und Warheit. Bogen er essen af tidsskriftet Årstiderne som forfatteren udgav fra 1952 i i alt 13 numre)
  • 1958 Varulven
  • 1960 Murene rundt Jeriko
  • 1961 Felicias bryllup
  • 1963 Mytteriet på barken Zuidersee
  • Herudover en række essays og artikler.
  1. "Aksel Sandemose". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
  2. "Janteloven". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  3. 1 2 "Aksel Sandemose". limfjordslitteratur.dk. Hentet 18. november 2016.
  4. Aksel Sandemose nomineringer til Nobelprisen i litteratur
  5. "Aksel Sandemose". Gravsted.dk.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikiquote har citater relateret til: