Se kilde til Aleksandr 3. af Rusland

{{flyt| Alexander 3. af Rusland}}
{{Infoboks monark
|navn = Aleksandr 3. af Rusland
|billede =Emperor Alexander III of Russia.jpg
|billedtekst = 
|titel = [[Kejser]]
|land = [[Russiske Kejserrige|Rusland]]
|regeret = [[13. marts]] [[1881]] – [[2. november]] [[1894]]
|kroning = [[27. maj]] [[1883]]<br />[[Uspenskij-katedralen (Moskva)|Uspenskij-katedralen]], [[Kreml (Moskva)|Kreml]], [[Moskva]]
|forgænger = [[Aleksandr 2. af Rusland|Aleksandr 2.]]
|tronfølger = [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]]
|fulde navn = Aleksandr Aleksandrovitj Romanov
|hus = [[Holstein-Gottorp-Romanov]]
|født = [[10. marts]] [[1845]]
|fødested = [[Skt. Petersborg]], [[Kejserriget Rusland|Rusland]] 
|død = {{dødsdato og alder|1894|11|1|1845|3|10}}
|dødested = [[Livadia]], [[Krim]], [[Kejserriget Rusland|Rusland]]
|gravsted = [[Peter og Paul-katedralen]], [[Sankt Petersborg]]
|far = [[Aleksandr 2. af Rusland]]
|mor = [[Marie af Hessen og ved Rhinen]]
|ægtefælle = {{ægteskab|[[Dagmar af Danmark (1847-1928)|Dagmar af Danmark]]|1866}}
|børn = {{bulleted list|[[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2., Kejser af Rusland]]|[[Aleksandr Aleksandrovitj af Rusland]]|[[Georgij Aleksandrovitj af Rusland]]|[[Ksenija Aleksandrovna af Rusland]]|[[Mikhail Aleksandrovitj af Rusland]]|[[Olga Aleksandrovna af Rusland]]}} 
|religion = [[Russisk-ortodoks]]
}}{{elefantridder|År=1865}}
'''Aleksandr 3. af Rusland''' ({{lang-ru|Александр III Александрович}}, {{lit|Aleksandr III Aleksandrovitj}}; født [[26. februar]] [[1845]], død [[20. oktober]] [[1894]]) var [[Zar]] af [[Rusland]] [[1881]]-[[1894]]. Han var søn af [[Aleksandr 2. af Rusland|tsar Aleksandr 2.]] og [[Marie af Hessen og ved Rhinen|tsarina Marija Aleksandrovna]].

== Familie ==
[[Fil:Князь_Александр_Александрович(слева)_с_братом_Николаем_А.(р1843-1865)_1857~1858гг_ГИМ_e1t3.jpg|thumb|upright|left|Storfyrst Aleksandr med sin storebror [[Nikolaj Aleksandrovitj af Rusland|Storfyrst Nikolaj]] i slutningen af [[1850'erne]].]]
Storfyrst Aleksandr blev født i [[1845]] som den næstældste søn af det daværende tronfølgerpar, [[storfyrste|storfyrst]] Aleksandr Nikolajevitj og storfyrstinde Marija Aleksandrovna, født [[prinsesse]] af [[Hessen og ved Rhinen]]. Hans farfar var den regerende kejser, [[Nikolaj 1. af Rusland]] og hans farmor var kejserinde [[Charlotte af Preussen|Aleksandra Fjodorovna]], født prinsesse af [[Preussen]] og yngre søster til kejser [[Wilhelm 1. af Tyskland]]. 

Aleksandrs ældste bror, storfyrst [[Nikolaj Aleksandrovitj af Rusland]] var [[tronfølger]] ([[tsesarevitj]]), og Aleksandr stod derfor ikke umiddelbart til at arve den russiske trone. Aleksandr fik desuden en søster og fire yngre brødre.

Udover Aleksandrs forældre, bedsteforældre og søskende talte den russiske kejserfamilie, [[Romanov]]-dynastiet efterhånden flere grene, der alle var efterkommere af [[Pavel 1. af Rusland]], samt fjernere grene, der var efterkommere af russiske storfyrstinder, der efter deres ægteskab blev boende i Rusland med deres familie. Aleksandrs far, den senere Aleksandr 2. havde blandt andet tre yngre brødre, der hver især blev stamfader til deres egen gren af den russiske kejserfamilie.

== Ungdom ==
[[Fil:Tsarevitch Alexander later Alexander III 1865 by Sergei Levitsky.jpg|thumb|upright|left|Aleksandr som ung storfyrste]]
Aleksandr fik som yngre søn en begrænset boglig uddannelse, og meningen var at han skulle gøre karriere i militæret. Hans ældre bror, storfyrst Nikolaj blev betragtet som den mest intelligente af de to, og få tillagde Aleksandr større evner. De to brødre voksede op sammen og havde et nært forhold til hinanden. 

Storfyrst Aleksandr blev af sine samtidige anset for grov og ikke særlig intelligent. Aleksandr selv var mest tilpas ved at ligne flertallet af den russiske befolkning, og senere gik han ofte i russisk bondetøj, som han følte sig bedst tilpas i. Aleksandr var høj og stor og kendt for sin enorme styrke. Han kunne rive kortspil midt over, og nød at underholde gæster med den slags. Han holdt af [[ballet]], ligesom han var ivrig amatørmusiker.

I april 1865 døde hans ældste bror storfyrst Nikolaj, og Aleksandr var pludselig tronarving. Det medførte en stor omvæltning for Aleksandr, hvilket ikke altid var let for ham og det var en svær omstilling at gå fra yngre søn til at være tronarving.

== Forlovelse og ægteskab ==
[[Fil:Tsarevitch Alexander later Alexander III and Princess Dagmar of Denmark 1865 by Sergei Levitsky.jpg|thumb|upright|Storfyrst Aleksandr og Prinsesse Dagmar.]]
Aleksandr blev i [[1866]] gift med prinsesse [[Dagmar af Danmark (1847-1928)|Dagmar af Danmark]]. Hun var datter af [[kong Christian 9.]] og [[Louise af Hessen-Kassel|dronning Louise]]. 

Dagmar havde været forlovet med Nikolaj, men efter hans død blev det besluttet at Aleksandr skulle giftes med Dagmar. Aleksandr var på daværende tidspunkt forelsket i en russisk adelsdame, og han var derfor i starten ikke villig til at gifte sig med prinsesse Dagmar. Det medførte en del konflikt i familien, da han samtidig gav udtryk for hans manglende ønske om at være tronfølger. Det endte med at Aleksandr fulgte faderens vilje og tog til Danmark, hvor han friede til Dagmar. 

Brylluppet stod efterfølgende i [[Skt. Petersborg]] i slotskirken i [[Vinterpaladset]]. Parret fik som bolig tronfølgerens sædvanlige residens i hovedstaden, [[Anitjkovpaladset]], beliggende hvor hovedgaden [[Nevskij Prospekt]] krydser [[Fontanka]]-floden. Her skabte de rammerne om en kernefamilie, og Aleksandr havde som en af de få russiske kejsere ikke nogen elskerinde, og ægteskabet var lykkeligt. Aleksandr og Dagmar fik seks børn, hvoraf den ældste blev kejser under navnet [[Nikolai 2.]]

== Tronfølger ==
Da Aleksandr blev tronfølger, begyndte han et omfattende studie under overvågning af den reaktionære og den politisk og religiøst konservative [[Konstantin Pobedonostsev]]. Aleksandr havde ingen offentlig politisk rolle som tsarevitj, men han lod det være tydeligt, at han ikke delte den nuværende regerings principper, herunder hans faders liberalisme. Aleksandr var ivrig anti-tysk, og han forbød tysk i hjemmet, til trods for at Rusland havde dynastisk og politisk alliance med det [[Det tyske forbund]] og efter [[Tysklands samling 1871]], det [[Tyske Kejserrige]].

Aleksandr deltog i [[Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)]], der gjorde ham til modstander af krig resten af livet.

Den [[13. marts]] 1881 blev kejser Aleksandr 2. myrdet af en venstreorienteret terrorist gruppe "Folkets Vilje", der mente at kejseren ikke var liberal nok.

== Kejser ==
[[Fil:Kramskoy Alexander III.jpg|thumb|upright|'''''Aleksandr 3.''''' - portræt fra 1886 malet af [[Ivan Kramskoi]] (1837-1887).]]
Efter tronbestigelsen blev sikkerheden omkring kejseren intensiveret, og Aleksandr og hans familie flyttede ud til [[Gattjina-slottet]], der lå uden for Skt. Petersborg. Det fæstningslignende [[slot]] var mere passende til at beskytte zarfamilien end den sædvanlige zarresidens, Vinterpaladset, i byens centrum. Her blev familien skarpt bevogtet af [[kosak]]ker og det hemmelige politi.

Mordet på faderen, fik Aleksandr 3. til at blive endnu mere konservativ, og han fastholdt den enevældige regering, hvilket var stik modsat, hvad de liberale ønskede i Rusland. Aleksandr var som kejser [[reaktionær]] og [[konservativ]]. Han nægtede at opgive nogen af sine enevældige privilegier - og svækkede demokratiske institutioner. Aleksandr mente, at hans faders liberale anskuelser havde medvirket til hans død, og den eneste måde at beskytte Rusland på var at regere med jernhånd. Alle faderens politiske initiativer til at øge befolkningens andel i styret blev aflyst. Aleksandr førte desuden en [[nationalisme|nationalistisk]] politik, der gik ud på at russificere alle befolkninger i imperiet. Ligeledes indledte han forfølgelse af de russiske [[jøde]]r og begrænsede deres muligheder i Rusland.

Udenrigspolitisk gjorde Aleksandr alt for at undgå krige. Han sørgede dog for at være forberedt i tilfælde af krigshandlinger, og var ikke [[pacifist]].

== Relation til Danmark ==
Et af de steder hvor Aleksandr 3. kunne slappe af, var når han sammen med sin familie tog til Danmark for at deltage i de såkaldte [[Fredensborg slot|Fredensborg-dage]], hvor kong Christian og dronning Louise samlede børn, børnebørn og andre slægtninge. Aleksandr holdt meget af at være i landet, og han førte ofte an i nevøerne og niecernes vilde lege. I 1885 købte Aleksandr et hus i Fredensborg, så han også havde private gemakker under sine besøg i Danmark. Huset er sidenhen blevet kendt som [[Kejserens Villa]].

Desuden opførte kejser Aleksandr og kejserinde Dagmar den russisk  [[Den ortodokse kirke|ortodokse]] [[Kirke (bygning)|kirke]] i [[Bredgade]], [[Aleksander Nevskij Kirke]], så familien havde et sted at gå til gudstjeneste, når de var i Danmark.

== Død ==
Aleksandr 3. døde som 49 årig i 1894. Han døde på kejserfamiliens sommerslot på [[Krim]], hvor han havde søgt til på grund af det varme klima. Aleksandrs båre blev med tog bragt til Skt. Petersborg, hvor han blev begravet i familiens begravelseskirke, [[Peter og Paul-katedralen]].

== Børn ==
Tsar Aleksandr 3. og tsarina Dagmar fik fire sønner og to døtre:
* [[Tsar Nikolaj 2. af Rusland]] ([[6. maj]] [[1868]] – [[17. juli]] [[1918]]).
* [[Storfyrst Aleksandr Aleksandrovitj af Rusland]] ([[7. juni]] [[1869]] – [[21. maj]] [[1870]]).
* [[Storfyrst Georgij Aleksandrovitj af Rusland]] ([[6. maj]] [[1871]] – [[9. august]] [[1899]]).
* [[Storfyrstinde Ksenija Aleksandrovna af Rusland]] ([[6. april]] [[1875]] – [[20. april]] [[1960]]).
* [[Storfyrst Mikhail Aleksandrovitj af Rusland]] ([[28. november]] [[1878]] – c. [[21. juni]] [[1918]]).
* [[Storfyrstinde Olga Aleksandrovna af Rusland]] ([[13. juni]] [[1882]] – [[24. november]] [[1960]]). 

== Begravelse ==
Under Aleksandrs begravelse gik hans lig i forrådnelse. Plus, at hans hustru Dagmar brød sammen over hans lig.



== Eksterne henvisninger ==
{{commonscat}}

{{start boks}}
{{s-hou|[[Huset Holstein-Gottorp-Romanov]]|19. marts|1845|1. november|1894|[[Huset Oldenburg]]|navn=Aleksandr 3.}}
{{s-reg}}
{{s-før|rows=2|før=[[Aleksandr 2. af Rusland|Aleksandr 2.]]}}
{{s-ttl|titel=[[Kejser af Rusland]]|år=1881 – 1894}}
{{s-eft|rows=2|efter=[[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]]}}
{{s-ttl|titel=[[Storfyrste af Finland]]|år=1881 – 1894}}
{{slut boks}}

{{Huset Holstein-Gottorp-Romanov}}
{{Ruslands historie|state=collapsed}}

{{FD|1845|1894}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Regenter af Rusland]]
[[Kategori:Storfyrster af Finland]]
[[Kategori:Huset Holsten-Gottorp-Romanov]]
[[Kategori:Ortodokse monarker]]
[[Kategori:Storkommandører af Dannebrog]]
[[Kategori:Personer fra Sankt Petersborg]]