Aleksandr 3. af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Aleksandr 3. af Rusland
Emperor Alexander III of Russia.jpg
Kejser af Rusland
Kroning 27. maj 1883
Uspenskijkatedralen, Kreml, Moskva
Regerede 13. marts 18812. november 1894
Forgænger Alexander 2.
Efterfølger Nikolaj 2.
Ægtefælle Dagmar af Danmark
Børn

Nikolaj 2., Kejser af Rusland
Storfyrst Aleksandr Aleksandrovitj af Rusland
Storfyrst Georg Alexandrovitj af Rusland
Storfyrstinde Ksenija Aleksandrovna af Rusland
Storfyrst Mikhail Aleksandrovitj af Rusland

Storfyrstinde Olga Aleksandrovna af Rusland
Fulde navn Aleksandr Aleksandrovitj Romanov
Hus Holstein-Gottorp-Romanov
Far Alexander 2. af Rusland
Mor Marie af Hessen og ved Rhinen
Født 10. marts 1845
Skt. Petersborg, Rusland
Død 1. november 1894 (49 år)
Livadia, Krim, Rusland
Hvilested Peter og Paul Katedralen, Sankt Petersborg
Religion Ortodoks
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1865

Aleksandr 3. af Rusland (russisk: Александр III Александрович, tr. Aleksandr III Aleksandrovitj; født 26. februar 1845, død 20. oktober 1894) var søn af Aleksandr 2. og Maria Alexandrovna. Han var Zar af Rusland 1881-1894.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Alexander blev født i 1845 som den næstældste søn af det daværende tronfølgerpar, storfyrst Alexander Nikolajevitj og storfyrstinde Marie Alexandrovna, født prinsesse af Hessen-Darmstadt. Hans farfar var den regerende kejser, Nikolai 1. af Rusland og hans farmor var kejserinde Alexandra Feodorovna, født prinsesse af Preussen og yngre søster til kejser Wilhelm 1. af Tyskland.

Alexanders ældste bror, storfyrst Nikolaj Aleksandrovitj af Rusland var tsarevitj, tronfølger, og Aleksander stod derfor ikke umiddelbart til at arve den russiske trone. Aleksander fik desuden en søster og fire yngre brødre.

Udover Aleksanders forældre, bedsteforældre og søskende talte den russiske kejserfamilie, Romanov-dynastiet efterhånden flere grene, der alle var efterkommere af Paul 1. af Rusland, samt fjernere grene, der var efterkommere af russiske storfyrstinder, der efter deres ægteskab blev boende i Rusland med deres familie. Aleksanders far, den senere Aleksander 2. havde blandt andet tre yngre brødre, der hver især blev stamfader til deres egen gren af den russiske kejserfamilie.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Aleksander som ung storfyrste

Aleksander fik som yngre søn en begrænset boglig uddannelse, og meningen var at han skulle gøre karriere i militæret. Hans ældre bror, storfyrst Nikolai blev betraget som den mest intelligente af de to, og få tillagde Aleksander større evner. De to brødre voksede op sammen og havde et nært forhold til hinanden.

Storfyrst Aleksander blev af sine samtidige anset for grov og ikke særlig intelligent. Aleksander selv var mest tilpas ved at ligne flertallet af den russiske befolkning, og senere gik han ofte i russisk bondetøj, som han følte sig bedst tilpas i.

Aleksander var høj og stor og kendt for sin enorme styrke. Han kunne rive kortspil midt over, og nød at underholde gæster med den slags.

Han holdt af ballet, ligesom han var ivrig amatørmusiker.

I april 1865 døde hans ældste bror storfyrst Nikolai, og Aleksander var pludselig tronarving. Det medførte en stor omvæltning for Aleksander, hvilket ikke altid var let for ham og det var en svær omstilling at gå fra yngre søn til at være tronarving.

Forlovelse og ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Alexander og Dagmar

Aleksander blev i 1866 gift med prinsesse Dagmar af Danmark. Hun var datter af kong Christian 9. af Danmark og dronning Louise af Hessen-Kassel.

Dagmar havde været forlovet med Nikolai, men efter hans død blev det besluttet at Aleksander skulle giftes med Dagmar. Aleksander var på daværende tidspunkt forelsket i en russisk adelsdame, og han var derfor i starten ikke villig til at gifte sig med prinsesse Dagmar. Det medførte en del konflikt i familien, da han samtidig gav udtryk for hans manglende ønske om at være tronfølger. Det endte med at Aleksander fulgte faderens vilje og tog til Danmark, hvor han friede til Dagmar.

Brylluppet stod efterfølgende i Skt. Petersborg i slotskirken i Vinterpaladset.

Parret fik som bolig tronfølgerens sædvanlige residens i hovedstaden, Anitjkovpaladset. Her skabte de rammerne om en kernefamilie, og Aleksander havde som en af de få russiske kejser ikke nogen elskerinde, og ægteskabet var lykkeligt.

Aleksander og Dagmar fik seks børn, hvoraf den ældste blev kejser under navnet Nikolai 2.

Tronfølger[redigér | redigér wikikode]

Da Aleksander blev tronfølger, begyndte han et omfattende studie under overvågning af den reaktionære og den politisk og religiøst konservative Konstantin Pobedonostsev.

Aleksander havde ingen offentlig politisk rolle som tsarevitj, men han lod det være tydeligt, at han ikke delte den nuværende regerings principper, herunder hans faders liberalisme. Aleksander var ivrig anti-tysk, og han forbød tysk i hjemmet, til trods for at Rusland havde dynastisk og politisk alliance med det Det tyske forbund og efter Tysklands samling 1871, det Tyske Kejserrige.

Aleksander deltog i Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), der gjorde ham til modstander af krig resten af livet.

Den 13. marts 1881 blev kejser Aleksander 2. myrdet af en venstreorienteret terrorist gruppe "Folkets Vilje", der mente at kejseren ikke var liberal nok.

Kejser[redigér | redigér wikikode]

Aleksander 3. - portræt fra 1886 malet af Ivan Kramskoi (1837-1887).

Mordet på faderen, fik Aleksander III til at blive endnu mere konservativ og han fastholdt den enevældige regering, hvilket var stik modsat hvad de liberale ønskede i Rusland.

Efter tronbestigelsen blev sikkerheden omkring kejseren intensiveret og Aleksander og hans familie flyttede ud til Gatchinapaladset, der lå uden for Skt. Petersborg. Det fæstningslignende slot var mere passende til at beskytte zarfamilien end den sædvanlige zarresidens, Vinterpaladset, i byens centrum.

Her blev familien skarpt bevogtet af kosakker og det hemmelige politi.

Aleksander var som kejser reaktionær og konservativ. Han nægtede at opgive nogen af sine enevældige privilegier - og svækkede demokratiske institutioner. Aleksander mente, at hans faders liberale anskuelser havde medvirket til hans død, og den eneste måde at beskytte Rusland på var at regere med jernhånd. Alle faderens politiske initiativer til at øge befolkningens andel i styret blev aflyst.

Aleksander førte en nationalistisk politik, der gik ud på at russificere alle befolkninger i imperiet. Ligeledes indledte han forfølgelse af de russiske jøder og begrænsede deres muligheder i Rusland.

Udenrigspolitisk gjorde Aleksander alt for at undgå krige. Han sørgede dog for at være forberedt i tilfælde af krigshandlinger, og var ikke pacifist.

Relation til Danmark[redigér | redigér wikikode]

Et af de steder hvor Aleksander III kunne slappe af, var når han sammen med sin familie tog til Danmark for at deltage i de såkaldte Fredensborg-dage, hvor kong Christian og dronning Louise samlede børn, børnebørn og andre slægtninge. Aleksander holdt meget af at være i landet, og han førte ofte an i nevøerne og niecernes vilde lege.

I 1885 købte Aleksander et hus i Fredensborg, så han også havde private gemakker under sine besøg i Danmark. Huset er siden hen blevet kendt som Kejserens Villa.

Desuden opførte kejser Aleksander og kejserinde Dagmar den russisk ortodokse kirke i Bredgade, Aleksander Nevskij Kirke, så familien havde et sted at gå til gudstjeneste, når de var i Danmark.

Død[redigér | redigér wikikode]

Aleksander døde som 49 årig i 1894. Han døde på kejserfamiliens sommerslot på Krim, hvor han havde søgt til på grund af det varme klima.

Aleksander blev med tog bragt til Skt.Petersborg, hvor han blev begravet i familiens begravelseskirke, Peter og Paul katedralen.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Zar Aleksander III og zarina Dagmar fik fire sønner og to døtre:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Alexander 3.
Sidelinje af Huset Oldenburg
Født: 19. marts 1845 Død: 1. november 1894
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Alexander 2.
Kejser af Rusland
1881 – 1894
Efterfølgende:
Nikolaj 2.
Storfyrste af Finland
1881 – 1894