Alfredo Foni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Alfredo Foni
Alfredo Foni (ca. 1930s–40s).jpg
Alfredo Foni, 1930'erne-1940'erne
Personlig information
Fulde navn Alfredo Foni
Født 20. januar 1911(1911-01-20)
Udine, Italien
Død 28. januar 1985 (74 år)
Lugano, Schweiz
Højde 172
Position Forsvarsspiller
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1927–1929 Udinese
1929–1931 Lazio
1931–1934 Padova
1934–1947 Juventus
Landshold
1936-1942 Italien 23 (0)
Træner for
1947–1948 Venezia
1948–1949 Chiasso
1950–1951 Sampdoria
1953–1954 Inter
1954–1958 Italien
1960–1961 Roma
1961 Chiasso
1964–1967 Schweiz
1968–1969 Inter
1970–1971 Bellinzona
1972–1973 Mantova
1974–1975 Lugano
1976–1977 Lugano
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Foni (stående i midten) med Juventus i sæsonen 1940-1941.

Alfredo Foni (født 20. januar 1911, død 28. januar 1985) var en italiensk fodboldspiller (forsvarsspiller) og -træner.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Spillerkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Foni begyndte sin karriere som sekstenårig hos Udinese Calcio, hvor han spillede fra 1927 til 1929. Herefter skiftede han til S.S. Lazio, hvor han spillede to sæsoner. Næste klub var Calcio Padova, hvor han spillede frem til 1934. Han skiftede derpå til Juventus, hvor han spillede, til han afsluttede sin karriere i 1947. Foni, der var forsvarsspiller, var med til at vinde to italienske mesterskaber med Juventus.[1]

Han debuterede på Italiens fodboldlandshold ved OL 1936 i Berlin,[2] hvor han spillede alle fire kampe for holdet.[3] Først vandt Italien 1-0 over USA, derpå i kvartfinalen 8-0 over Japan, inden det blev en 2-1 sejr over Norge i semifinalen (efter forlænget spilletid). I finalen mødte Italien Østrig, og efter 90 minutter var stillingen 1-1. Derfor måtte holdene ud i forlænget spilletid, og her scorede Italien hurtigt, hvilket var nok til at give sejren og det olympiske mesterskab.[4]

Han spillede i alt 23 kampe for Italien, og han var med ved EM 1938 i Frankrig, hvor han spillede tre af italienernes fire kampe i turneringen, herunder finalesejren over Ungarn.[5]

Trænerkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Efter afslutningen på sin aktive karriere blev Foni træner, og han trænede en række italienske klubber som U.C. Sampdoria, Inter og A.S. Roma.[1] Han førte blandt andet Inter til to italienske mesterskaber (1953, 1954).[2] Han havde også et par år i 1950'erne som landstræner for Italien, men blev fyret, da det mislykkedes at kvalificere holdet til VM 1958. I 1964 blev han landstræner for Schweiz og stod i spidsen for holdet til VM 1966, men han blev fyret året efter. Han fortsatte som træner i yderligere ti år, de sidste for FC Lugano i Schweiz.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Alfredo Foni, worldfootball.net, hentet 23. september 2021
  2. ^ a b Alfredo Foni, olympedia.org, hentet 23. september 2021
  3. ^ Alfredo Foni >> Internationals >> Olympic Games, worldfootball.net, hentet 23. september 2021
  4. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 23. september 2021
  5. ^ Alfredo Foni, National-Football-Teams.com, hentet 30. juni 2019

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]