Giovanni Ferrari

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stop hand nuvola.svgMaskinoversættelse og/eller tvivlsomt indhold
Denne sides indhold bærer præg af at være en maskinoversættelse og/eller meget dårligt og uklart formuleret (også kaldet "dåsedansk"). Det vurderes at sproget er så dårligt og eventuelt forkert eller til at misforstå, at det bør omskrives eller oversættes på ny. Du kan hjælpe med at oversætte til korrekt dansk i denne og lignende artikler.
Hvis dette ikke sker inden for kort tid, kan en sletning komme på tale.
Se evt. denne sides diskussionsside eller i artikelhistorikken.
Giovanni Ferrari
FBC Juventus - 1930s - Giovanni Ferrari.jpg
Personlig information
Fulde navn Giovanni Vincenzo Ferrari
Født 6. december 1907(1907-12-06)
Alessandria, Italien
Død 2. december 1982 (74 år)
Milano, Italien
Højde 172 cm.
Position Offensiv midtbane/angriber
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1923–1925 Alessandria 17 (2)
1925–1926 Napoli (udlån) 15 (16)
1926–1930 Alessandria 105 (60)
1930–1935 Juventus 160 (66)
1935–1940 Inter 108 (24)
1940–1941 Bologna 16 (2)
1941–1942 Juventus 6 (1)
Landshold
1930–1938 Italien 44 (14)
Træner for
1945–1946 Brescia
1946–1948 Cantonal Neuchâtel
1948–1950 Prato
1951 Padova
1958–1959 Italien
1960–1962 Italien
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Giovanni Vincenzo Ferrari (født 6. december 1907, død 2. december 1982) var en italiensk fodboldspiller (offensiv midtbane/angriber) og senere -træner.

Ferrari blev verdensmester med Italiens landshold ved både VM 1934 på hjemmebane[1], og ved VM 1938 i Frankrig.[2] Ved begge turneringer spillede han alle italienernes kampe. I alt nåede han at spille 44 kampe og score 14 mål for landsholdet.[3]

På klubplan er Ferrari især kendt for sin tid i Juventus, men han spillede også i Inter & Bologna, og vandt flere italienske mesterskaber med disse klubber.[4]

Efter at have indstillet sin aktive karriere var Ferrari i en årrække træner, blandt andet for det italienske landshold. Han stod i spidsen for italienerne ved VM 1962 i Chile.

Klub karriere[redigér | rediger kildetekst]

Ferrari begyndte sin fodbold karriere I den lokale klub Alessandria i prima divisione nazionale (som var den bedste række dengang) I 1923, og var der også I den ny etablerede Serie A, som startede I sæsonen 1929-30, bortset fra en udlåns periode til Napoli I sæsonen 1925-26, hvor han scorede imponerende 16 mål i 15 kampe. Han blev I den syvårige periode (1923–1930), hvor han spillede for Alessandria og Napoli I alt krediteret for 137 kampe og 78 mål. I sommeren 1930 skiftede han så til Juventus, hvor han fik det ikoniske trøjenummer 10.[5] I den 5 årige periode (1930-1935), hvor han første gang var i Juventus spillede han 160 kampe og scorede 66 mål, udover de assists han lavede. Selvom det antal assists han lavede ikke blev officielt krediteret dengang, var det angiveligt et ekstremt højt antal. Ferraris næste skifte var til Inter, hvor han også var I en 5 årig periode (1935-1940), og efterfølgende til Bologna, hvor han var 1 år, før han returnerede til Juventus, til sin anden periode i klubben, denne gang som spillende manager i, hvad der endte med at blive, hans sidste sæson som aktiv spiller, hvor han vandt sin 10. store nationale trofæ. Efter 2. Verdenskrig, da Italiensk klubfodbold startede op igen I sæsonen 1945-46, blev han fuldtids manager for Brescia.

1930-1935: Il Quinquennio d'Oro della Juventus[6]

(De 5 gyldne år) Juventus havde vundet 2 Italienske mesterskaber tidligere i historien, før det blev til Serie A, men under hans vejledning på banen vandt klubben 5 Serie A Titler i træk Il Quinquennio d'Oro, hvilket dengang var en rekord for 1. gang med 5 mesterskaber i træk i Italien, der reelt betød at han startede Juventus æra, som en af Italiens største og mest betydningsfulde klubber.

1935-1941: Rekorden på 8 Serie A titler

Han fortsatte så med at vinde 2 Serie A titler mere & 1 Coppa Italia med Internazionale and 1 Serie A titel med Bologna; Som gjorde ham til den 1. spiller som havde vundet 8 Serie A Mesterskaber, hvilket var en rekord dengang. Virginio Rosetta havde også vundet 8 nationale mesterskaber, men 3 af dem blev vundet før dannelsen af den professionelle Serie A. Ferrari er også 1 af 6 fodboldspillere, som har vundet Serie A med 3 forskellige klubber, som han opnåede med Juventus, Inter & Bologna; De 5 andre spillere, som også har opnået det er: Filippo Cavalli, Aldo Serena, Pietro Fanna, Sergio Gori, & Attilio Lombardo. Rekorden for flest Serie A titler blev ikke overgået i 77 år, indtil sæsonen 2017-18 hvor Gianluigi Buffon vandt sin 9. Serie A titel, og efterfølgende gjorde det til 10 Serie A titler i sæsonen 2019-20, alle 10 titler vundet med Juventus.

1941-1942: 2. periode hos Juventus & det 10. store national trofæ

Han kom så tilbage til Juventus, hvor han vandt sin 2. Coppa Italia, hvilket var hans 10. store national trofæ, i det som endte med at blive hans sidste sæson som spiller. Efter denne sæson blev Serie A & Coppa Italia aflyst på grund af 2. Verdenskrig.

Landsholds karriere[redigér | rediger kildetekst]

Ferraris 1. Success oplevelse med det Italienske landshold var som en del af det sølv vindende 1931-32 Central European International Cup hold. Derefter vandt han 2 FIFA Verdensmesterskaber i træk i 1934 & 1938, såvel som 1933-35 Central European International Cup. Alle 4 turneringer var sammen med holdkammeraterne Giuseppe Meazza & Eraldo Monzeglio. De 3 (bedømt ud fra trofæer) mest succesfulde spillere nogensinde for Italien. I alt optrådte han på landsholdet I 44 kampe og scorede 14 mål I perioden 1930-1938. Han blev senere manager for Italiens landshold fra 1960 til 1961 og var en del af den tekniske kommission, og ligestillet manager med Paolo Mazza, som styrede Italien til Verdensmesterskabet i 1962. Hvor Italien tabte 1 kamp til værtsnationen Chile I den berygtede kamp kaldet "Battle of Santiago"[7], hvor Italien fik 2 mænd udvist, mens Chile ikke fik nogen udvist selvom der foregik ting som at Chiles venstre wing Leonel Sánchez slog Italiens højre back med et venstre hook og senere brækkede Leonel Sánchez rent faktisk Humberto Maschio's næse med endnu et venstre hook, men den Engelske dommer Ken Aston gjorde ingenting ved det. Efter den kamp fik Ken Aston aldrig lov til at dømme en VM kamp igen.

Central European International Cup 1931-32

Ferrari var fra starten af 1931-32 Central European International Cup fast starter i sin playmaker/offensiv midtbane rolle & scorede også et mål I udekampen mod Tjekkoslovakiet.[8] Turneringen endte med at Italien blev Runners-up efter det Østrigske Wunderteam[9] ført an af Matthias Sindelar, hvilket betød at Ferrari opnåede sin 1. landsholds medalje (Sølv) med Italien.

FIFA Verdensmesterskab 1934

Ferrari scorede 2 mål i hans 1. Verdensmesterskab , udover hvad han ellers udførte i sin playmaker/offensiv midtbane med blandt andet assists, begge mål faldt i knock out fasen. Det 1. mål var mod USA i Round of 16[10] og det 2. mål var udligningen mod Spanien i ¼ finalerne[11], hvilket førte til at Italien opnåede en omkamp (dengang blev kampen ikke afgjort via en straffesparks konkurrence, så hvis en kamp var lige efter forlænget spilletid, så skulle der spilles en omkamp dagen efter), som de så vandt og efterfølgende endte med at vinde Verdensmesterskabet, ved at slå det Østrigske Wunderteam i semifinalerne & Tjekkoslovakiet anført af Oldrich Nejedly i finalen, men havde det ikke været for Ferraris udligning i ¼ finalen, ville det havde været endestationen for Italien til Verdensmesterskabet i 1934.

Central European International Cup 1933-35

Ferrari, spillede igen primært i sin rolle som playmaker/offensiv midtbane, men han scorede også 3 mål, alle på hjemmebane, mod henholdsvis Tjekkoslovakiet[12], Schweiz[13] & Ungarn[14], og denne gang vandt Italien guldet foran det Østrigske Wunderteam.

FIFA Verdensmesterskab 1938

Ferrari var igen fast mand i det 2. Verdensmesterskab han deltog i, hvor han fra sin rolle som playmaker/offensiv midtbane medvirkede til at lede Italien til det 2. Verdensmesterskab i træk, denne gang ved at slå Ungarn anført af György Sárosi i finalen, hvilket gjorde ham til 1 af kun 3 Italienere, som har vundet 2 FIFA Verdensmesterskaber.

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

Klub[redigér | rediger kildetekst]

Juventus
Internazionale
Bologna

Landshold[redigér | rediger kildetekst]

Italien

Individuelt[redigér | rediger kildetekst]

  • Italiens Fodboldens Hall of Fame: 2011 (Posthumt)[15]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]