Almindelig ene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Almindelig Ene)
Gå til: navigation, søg
  Ene ?
Ene med modne og umodne "bær".
Ene med modne og umodne "bær".
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Cupressaceae (Cypres-familien)
Slægt: Juniperus (Enebær)
Art: J. communis
Videnskabeligt artsnavn
Juniperus communis
L., 1753

Almindelig Ene (Juniperus communis) eller blot Ene eller Enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk. Planten bruges en del som prydbusk i parker og haver. Ene er naturligt hjemmehørende på sandjord, hvor den kan danne store krat. Plantens navn "Enebær" betyder optændings-brænde, og har ikke noget med bærret at gøre[1].

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Ene er en tvebo, stedsegrøn, nålebærende busk med en meget variabel vækstform. Der findes alt lige fra fladt krybende over runde, krukkeformede og helt uregelmæssige buske til cylindriske og søjleformede træer. Nålene er sylespidse og sidder i kranse à tre. Busken danner den spiselige bærkogle, der kendes som enebærret. Frugten er to år om at udvikle sig til en sort, blådugget lille bærkogle. Det er kun hun-planter som har bær.

Veddet er lyst rødbrun, og velduftende. De tørrede nåle og kviste brænder nemt, på grund af olieindholdet og røgen er krydret.

Sædvanligvis opnår den en størrelse på omtrent 5×2 meter og vokser omkring 25×5 cm/år (begge mål er højde × bredde).

Ene kan blive meget gammel. I Norge er der således lokaliseret individer, som er mere end 1.000 år gamle, og veddet er stadig helt friskt. Denne egenskab har været brugt meget ved etablering af hegn og skel.

Rodsystemet er kraftigt, og når vidt omkring.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Ene
L = 9 T = x K = x F = x R = x N = 2

Busken er vildtvoksende i den høje form på hedestrækninger og i den lave form langs kyster. Det er en hårdfør plante, som findes på alle slags jordbundsforhold, og på hele den tempererede del af den nordlige halvkugle – når blot dens eneste vækstkrav bliver opfyldt, nemlig at få lys nok.

I Danmark er den især almindelig i Jylland og på Bornholm, men den er aftagende i hyppighed. Den findes i øvrigt over hele landet på heder og græssede overdrev.

På nordvendte skråninger i Sandwood Estate, Sutherland, Skotland, findes vindprægede, våde heder, og her vokser arten sammen med bl.a. Kattefod, Bjerg-Ulvefod, Bævre-Asp, Dryopteris aemula (en art af Mangeløv), Dværg-Dueurt, Dværg-Pil, Fjeld-Frøstjerne, Fjeld-Revling, Hede-Melbærris, Hymenophyllum wilsonii (en art af Hindebregne), Krybende Pil, Liden Soldug, Sort Skæne, Stjerne-Stenbræk og Tvebo Star.[2]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Bærkoglerne kan bruges som krydderi. Smagen er kendt fra Steinhäger, gin og genever. Ofte anvendes tørrede bær i madlavning.

Sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Ene angribes – dødeligt – af enebærrust.

Underarter og varianter[redigér | redigér wikikode]

  • Juniperus communis var. communis
  • Juniperus communis var. depressa
  • Juniperus communis var. megistocarpa
  • Juniperus communis var. nipponica
  • Juniperus communis var. saxatalis

Dyrkede sorter[redigér | redigér wikikode]

  • Juniperus communis 'Arnold'
  • Juniperus communis 'Barmsted'
  • Juniperus communis 'Elfin'
  • Juniperus communis 'Goldcone'
  • Juniperus communis 'Green Ace'
  • Juniperus communis 'Green Carpet'
  • Juniperus communis 'Grethe'
  • Juniperus communis 'Gårder'
  • Juniperus communis 'Hibernica'
  • Juniperus communis 'Hornibrookii'
  • Juniperus communis 'Meyer'
  • Juniperus communis 'Oskeladden'
  • Juniperus communis 'Repanda'
  • Juniperus communis 'Select'
  • Juniperus communis 'Sentinel'
  • Juniperus communis 'Suecica'
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Se også[redigér | redigér wikikode]

Note[redigér | redigér wikikode]

  1. Enebær
  2. www.jmt.org: Ben and Alison Averis: Vegetation Survey of the South-Eastern Part of Sandwood Estate (Engelsk)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]