Spring til indhold

Almindelig hjertespand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Almindelig Hjertespand)
Almindelig hjertespand
Foto: Doronenko
Foto: Doronenko
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenLamiales (Læbeblomst-ordenen)
FamilieLamiaceae (Læbeblomst-familien)
SlægtLeonurus (Hjertespand)
ArtL. cardiaca
Videnskabeligt artsnavn
Leonurus cardiaca
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig hjertespand (Leonurus cardiaca) er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster. Den har været meget brugt i folkemedicinen, både til hjertemedicin og som antiseptisk udtræk. Hjertespand vokser i Danmark vildt på affaldspladser, nær bebyggelse og i krat.

Almindelig hjertespand er en flerårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Stænglerne er furede og bærer bladene modsat stillet. Bladene er hele, men håndfligede med grove tænder langs randen. Oversiden er rynket og mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne siddende i kranse op langs en aksformet stand. De er 5-tallige og énsymmetriske med lyserøde kronblade. Frugterne er kapsler med nogle få nødder.

Rodsystemet består af en kraftig rodstok med kraftige trævlerødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,35 m (100 x 35 cm/år).

Indikatorværdier
alm. hjertespand
L = 8 T = 7 K = 6 F = 5 R = 8 N = 9

Arten er udbredt i Mellemøsten og det meste af Europa. I Danmark er den forholdsvis sjælden og ses mest nær affaldspladser og i krat. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med en let fugtig jord, der er rig på næring og kalk.

Saltholm findes arten i et steppeagtigt plantesamfund sammen med bl.a. almindelig katost, almindelig sandløg, almindelig torskemund, blå iris, bugtet kløver, bulmeurt, gul fladbælg, gul snerre, kort øjentrøst, krybende potentil, liden tusindgylden, smalbladet kællingetand og vild hør[1]

Indholdsstoffer

[redigér | rediger kildetekst]

Planten indeholder bl.a. alkaloider (stachydrin, leonurin), iridoidglykosider (ajugol, ajugosid, galiridosid), labdan­diterpener og diterpenlaktoner (leocardin, marrubiasid), flavonoider, fenol­carbon­syrer og garvestoffer[2].

Det hævdes, at udtræk af planten kan virke opstrammende i overgangsalderen og ved hjertebesvær. Ved kontrollerede undersøgelser har man vist, at nogle af indholdsstofferne virker hindrende på optagelsen af calcium.

Hjertespand er giftig i større mængder og bør kun indtages under lægeligt tilsyn. Under ingen omstændigheder bør man bruge den under et svangerskab, for udtrækket stimulerer livmoderen og kan derfor fremkalde abort.


Søsterprojekter med yderligere information:



  1. ^ www.blomsterkbh.dk: BlomsterKøbenhavn:dk: Saltholm
  2. ^ W. Arnold: Leonurus cardiaca – Echtes Herzgespann Arkiveret 20. november 2010 hos Wayback Machine (tysk)
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]