Vedbend (art)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Almindelig Vedbend)
Spring til navigation Spring til søgning
Vedbend
Vedbend i den blomstrende fase, hvor bladlapperne mangler.
Vedbend i den blomstrende fase,
hvor bladlapperne mangler.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie Araliaceae (Vedbend-familien)
Slægt Hedera (Vedbend-slægten)
Art H. helix
Videnskabeligt artsnavn
Hedera helix
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker. Vækstformen er dels krybende, dels klatrende. Den klatrer ved hjælp af særlige klatrerødder på grenene. Hele planten, og også bærrene, er giftig. Den kendes også under det tyske navn storbladet Efeu.

Vedbend er værtsplante for skovblåfugl.[1]

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Barken er brun med et lidt rødligt skær. Senere bliver den mørkegrå. Knopper og skud er filthårede. Knopperne er lysegrønne. Bladene er spredte, 3-5 lappede og helrandede. Bladnerverne ses som tydelige, hvide streger.

På blomstrende skud mangler lapperne. Her er bladene i stedet ovale og helrandede. Alle blade er mørkegrønne med en lysere underside. Blomsterne sidder samlet i kugleformede stande på særlige, oprette skud. Blomsterne er gulgrønne og ses i oktober-november. Frugterne er blåsorte bær, der modner hen på foråret, næste år.

Roden er tæt forgrenet, men den ligger øverligt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 25 m (50cm/år).

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

Vedbend gror i løvskove på fugtig og muldrig bund. Den findes kun i de vintermilde egne af Vesteuropa. Den er almindelig i Østdanmark.

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Vedbend omkring vinduer på bygning ved Nordre Ringgade i Aarhus.

Vedbend anbefales af NASA forskere som indendørs potteplante, da den er særlig god til at rense luften for visse luftforurenende stoffer.[2] Vedbend bruges også som vækst på bygningsfacader, et eksempel er Aarhus Universitet, hvor flere bygninger har store partier med vedbend.[3][4]

Sorter[redigér | rediger kildetekst]

  • 'Arborea' er en stiklingeformeret klon af den voksne plante. Derfor har den smalle blade og blomster. Den udvikler sig til en busk og har ikke klatrerødder.
  • 'Helil' (Dafo) er en småbladet klon af arten.
  • 'Hestor' (Dafo) er en storbladet klon af arten.

Billeder[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Stoltze, Michael. "Få flere sommerfugle i haven". Dansk Natur. Hentet 29. maj 2019. 
  2. ^ Artikel fra NASA
  3. ^ "En ny og fælles historie". Arkiveret fra originalen 12. august 2014. Hentet 27. juli 2014. 
  4. ^ Vinteraktivitet i Universitetsparken


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:



Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]