Alsace-Lorraine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alsace-Lorraine

Reichsland Elsaß-Lothringen
Rigsland i det Tyske Kejserrige.
Uden for delstatsinddelingen.
1871–1919
Alsace-Lorraines flag
Flag
Alsace-Lorraines nationalvåben
Nationalvåben
NationalmelodiElsässisches Fahnenlied
Tysk: "Det alsaciske flags sang"
Alsace-Lorraines placering
Alsace-Lorraines placering i det tyske kejserrige
Hovedstad Strasbourg
Sprog Tysk, fransk, elsässisch, moselfränkisch, lothringisch
Regeringsform Imperial-provins i Tyske Kejserrige
Historie  
• Fastlagt
10. maj
10. november 1918
22. november 1918
28. juni
Areal
• 1910
14.496 km²
Befolkning
• Anslået 1910
1.874.014
• Tæthed
129,3 /km²
Efterfulgte
Efterfulgt af
Tredje Republik
Sovjetrepublikken Alsace

Alsace-Lorraine (tysk:Elsass-Lothringen) er en historisk region i det østlige Frankrig, der består af provinserne Alsace og Lorraine, som i dag udgør Alsace-Moselle. I 1905, havde området en befolkning på 1.815.000 og et areal på 14.522 km ².

Provinserne har været skiftevis tyske og franske i tidens løb. Lorraine var en del af det tysk-romerske rige i omkring tusind år indtil 1648, hvor det blev afstået til Frankrig ved Den westfalske fred. Efter den fransk-preussiske krig i 1871, som Frankrig tabte, blev Alsace og Lorraine afstået til det nye Tyske kejserrige. Grunden til dette var, at størstedelen af befolkningen var tysktalende. Frankrigs ønske om at generobre de tabte provinser, var drivkraften bag fransk udenrigspolitik frem til 1. verdenskrig og førte til etableringen af de alliancer, som skulle isolere Tyskland. Provinserne blev franske efter krigen, var igen tyske 1940-1945, for så siden 1945 at have været franske. Både den tyske og den franske stat har i tidens løb forsøgt at undertrykke det andet sprog.

I det tyske kejserrige 1871-1918 udgjorde området et selvstændigt rigs-område, som havde en høj grad af selvbestemmelse på linje med andre tyske delstater, med eget parlament og love. Da området igen blev overdraget til Frankrig (som er en centralt regeret stat, ikke en føderation) forsvandt en stor del af selvstændigheden, om end der stadig er love som er anderledes i Alsace-Moselle end i resten af Frankrig.

I Alsace og Lorraine tales også et særligt blandingssprog, som er baseret på tysk, men som har mange franske låneord, og det er almindeligt at give børn et dobbeltnavn med både tyske og franske navne.

Den franske regering iværksatte efter 2. verdenskrig en kampagne, som havde til mål at undertrykke det tyske sprog sammen med de lokale øvre- og mellemtyske dialekter elsässisch, moselfränkisch, lothringisch og luxembourgsk. Disse sprog var i efterkrigsårene forbudt at benytte i det offentlige liv (by- og vejnavne, offentlig administration, uddannelsessystem osv.). På grund af den franske regerings uddrivelse dengang er fransk i dag det dominerende i sprog og kultur. Frankrig er desuden en af de eneste lande i Europa der ikke har tilsluttet sig Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale Mindretal.

Eksterne henvisninger