Amatoxiner

Grøn fluesvamp, dødeligt giftig. Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede

Den fælles kemiske struktur af amatoxinerne er otte aminosyrer i to ringe, hvor R er H eller OH, R³ kan dog være enten OH eller NH₂

Amatoxiner er en gruppe naturligt forekommende giftstoffer bestående af mindst ni relaterede cykliske peptider med 8 aminosyrer.

Amatoxinerne findes i tre slægter af dødbringende giftige svampe (Amanita (Fluesvamp), Galerina og Lepiota) og én art af slægten Pholiotina. Amatoksinerne er meget potente; så lidt som en halv svampehat kan forårsage alvorlig leverskade, hvis den spises. Større mængder kan være dødelige. Der findes ingen modgift.

Med et stort indhold af amatoksiner er Grøn fluesvamp og Snehvid fluesvamp ekstremt giftige og da disse svampe kan forveksles med spiselige svampe fører det til forgiftninger og dødsfald.

Virkning

Amatoxinerne hæmmer RNA-polymerasen hvorved proteinsyntesen blokeres. Da levercellerne hurtigt optager amatoxinerne fra blodet er dette organ særligt udsat ved amatoxinforgiftning.

Giftene kan ikke fjernes ved kogning eller ved tørring. Da amatoxinerne hurtigt resorberes i leveren og i nyrerne, forgiftes begge disse organer. Forgiftningerne med fluesvampe beskrives for eksempel med seks tilfælde af forgiftning (med to døde) med Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) i 1998 og 1999.

Symptomer

Symptomerne er angiveligt opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. De vitale organer kan dog have lidt skade.

Advarsel til svampesamlere

Alle, der indsamler svampe med henblik på fortæring bør kende de to dødeligt giftige fluesvampe. Hvis man er mindre kyndig, bør man ikke indsamle svampe, der kan være en af disse.

Kendetegn

Alle unge eksemplarer af fluesvampe har en tydelig ring på stokken og en knold, som er omsluttet af en skede der hos de farligste arter er sækformet. Snehvid fluesvamp er kridhvid overalt på frugtlegemet. Grøn fluesvamp har varierende nuancer af olivengrønt men kan være gullig eller i sjældne tilfælde helt hvid. Der er meget få spiselige grønne svampe, så ukyndige bør helt undgå at indsamle svampe i grønne nuancer. Derimod er der mange hvide svampearter. Amatoxin findes også i randbæltet hjelmhat, der kan forveksles med foranderlig Skælhat.

Henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Amatoxiner

Litteratur

• Jensen K (2000) Svampeforgiftninger i 1998 og 1999. Svampe nr. 42, s. 30-31.
• Korhonen, mauri, Svampe i vor natur (1973), Gyldendal
• Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193.