Grøn fluesvamp

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Grøn fluesvamp
Grøn fluesvamp, dødeligt giftig. Bemærk den karakteristiske ring og knold
Grøn fluesvamp, dødeligt giftig. Bemærk den karakteristiske ring og knold
Videnskabelig klassifikation
Rige Fungi (Svampe)
Række Basidiomycota (Basidiesvampe)
Klasse Basidiomycetes (Basidieklassen)
Orden Agaricales (Bladhatordenen)
Familie Amanitaceae
Slægt Amanita (fluesvamp)
Hjælp til læsning af taksobokse

Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.

Kendetegn[redigér | rediger kildetekst]

Grøn fluesvamp har skæl på hatten, tydelig ring på stokken en knold, og en skede, der omslutter knolden. Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens frugtlegeme, da den var spæd.

Hat[redigér | rediger kildetekst]

Hatten er 4-12 cm i diameter og formet som en halvkugle, der på ældre eksemplarer udbredes. Den har fine, nedadløbende tråde. Hattens farver kan variere, men indeholder normalt nuancer af grønt. Farverne er klarest i tørt vejr.

Lameller[redigér | rediger kildetekst]

Lamellerne er hvidlige eller svagt gullige og fritsiddende.

Stok[redigér | rediger kildetekst]

Stokken er høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let nedadhængende ring.

Lugt og smag[redigér | rediger kildetekst]

Lugten er sødlig, let vammel hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild.

Giftighed[redigér | rediger kildetekst]

Grøn fluesvamp er dødeligt giftig og er i Danmark den svampeart, der har forårsaget flest dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Svampen er øverst på Giftliniens liste over Danmarks giftigste svampe.[1]

Giften i svampen kan give skader på tarmslimhinden, leveren og nyrerne. Hvis skaden bliver alvorlig nok kan det medføre, at patienten bliver afhængig af livslang dialyse, eller endda nyretransplantation.[2]

Svampen indeholder bl.a. amatoxiner, der optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling.[hvilken eller hvilke kemiske behandlinger eller typer af ditto fjerner eller neutralisere ikke giften?]

Symptomer[redigér | rediger kildetekst]

Symptomerne er opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger lægehjælp og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet.[3] De vitale organer kan dog have lidt skade.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Jensen K (2000) Svampeforgiftninger i 1998 og 1999. Svampe nr. 42, s. 30-31.
  • Korhonen, Mauri, Svampe i vor natur (1973), Gyldendal
  • Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193.
  • For en grundig beskrivelse af amatoxiner. Se: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299

Noter[redigér | rediger kildetekst]