Ammunitionsarsenalet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Ammunitionsarsenalet
Virksomhedsinformation
Branche Fremstilling og genbrug af ammunition
Grundlagt 1676
Hovedsæde Elling
Regnskab
Omsætning 100 mio. kr. (2005)
Organisation
Antal ansatte
150 (2005)
Moderselskab Expal (siden 2008)
Eksterne henvisninger
http://www.maxam.net/en/expal

Ammunitionsarsenalet (AMA) er beliggende ved Elling, ca. seks kilometer nordvest for Frederikshavn. Det blev oprettet i København i 1676 som Fyrværkerikompagniet og i perioden fra 1750 til 1909 var navnene henholdsvis Kjøbenhavns Laboratorium, Laboratorieetaten i Kjøbenhavn, Gl. Laboratorium og Ny Laboratorium, Laboratoriumafdelingen, Laboratorieværkstederne og Hærens Laboratorium. I 1937 var der igen navneskifte til Hærens Ammunitionsarsenal, i 1951 til Ammunitionsarsenalet AMV, ASG og AJG og endelig i 1971 til det nuværende.

Under besættelsen var AMA underleverandør til DISA A/S ved eksport af våbendele til Nazi-Tyskland. Fabrikken blev derfor saboteret i 1945 (se Ny Tøjhus).

Ammunitionsarsenalet flyttede til Elling i 1968, da Bådsmandsstrædes Kaserne blev nedlagt i forbindelse med oprettelse af Hærens Materielkommando. I 1971 blev de sidste aktiviteter på Ny Tøjhus også indstillet. Arsenalet har siden 1676 produceret ammunition til det danske forsvar og tilhørte indtil 2008 Forsvarets Materieltjeneste (tidligere Hærens Materielkommando), hvorefter arsenalet blev solgt til den spanske producent af ammunition Expal, som ejes af portugisiske Maxam, til overtagelse den 29. april 2008.

I 2005 havde AMA 150 ansatte og omsatte for omkring 100 mio kr. årligt

Hærens Laboratorium[redigér | redigér wikikode]

Hærens Laboratorium var navnet dels på en under Hærens tekniske Korps hørende afdeling, der tilvirkede, vedligeholdt og varetog magasineringen af Hærens ammunition, dels på de bygninger, hvori virksomheden blev huset. Disse lå på det terræn, der begrænses af vejen til Refshaleøen, Christianshavns Vold og Bådsmandsstrædes Kaserne, og omfattede en administrationsbygning med kontorer og boliger for officerer, officianter og underofficerer, samt ca. 40 andre bygninger, indrettede som værksteder, magasiner m.m. Endvidere fandtes magasiner på Amagers kyststrækning, i den dækkede vej og i visse dele af den nu nedlagte landbefæstning.

Afdelingen Hærens Laboratorium, der før 1909 bar navnet Laboratorieafdelingen, var underlagt en direktør som chef og bestod af to selvstændige underafdelinger, Laboratorieværkstedet og Laboratoriekompagniet, under henholdsvis en underdirektør og en kaptajn som chefer. Efter Hærloven af 1922 skulle Hærens Laboratorium fremover være underlagt en oberstløjtnant (direktør) eller kaptajn (fortrinvis underdirektør) af linjen som chef, og sondringen i to underafdelinger faldt bort, således at administrationen blev forenklet. Som hjælpere for chefen blev påregnet to til tre officerer, en værkstedsingeniør, to korpsofficianter (en materialforvalter og en bogholder), fem andre officianter samt en del civile tjenestemænd m.m.

Hærens Laboratorium fremstillede bl.a. geværpatroner, pistolpatroner, håndgranater, håndbomber, geværgranater, lysammunition, brandrør, tændskruer, fængrør, patronhylstre (op til 15 cm kaliber), støbejernsprojektiler og pressede stålprojektiler (op til 12 cm kaliber) og færdiggjorde al artilleriammunition af større kalibre til den danske hær, idet kun projektilbøsserne blev leveret fra virksomheder uden for Hæren, hvorefter Hærens Laboratorium forsynede dem med føringsbælter, brandrør og sprængladninger. Hæren opnåede derved en relativ stor uafhængighed af udlandets fabrikker med hensyn til ammunitionsforsyning; en omstændighed, som under 1. verdenskrig fik stor betydning for Hærens — og delvis også for Flådens — krigsberedskab. I denne periode optog Hærens Laboratorium den vigtige og ingenlunde lette fabrikation af fænghætter, da tilførslerne fra udlandet svigtede. Også til fremmede stater havde Hærens Laboratorium lejlighedsvis ret betydelige leverancer af ammunition, navnlig i perioder, hvor tempoet for fremstilling af ammunition til indlandet var nedsat.

Den normale arbejdsstyrke var i 1920'erne ca. 200 mandlige og ca. 100 kvindelige arbejdere; under 1. verdenskrig nåede tallene op på henholdsvis ca. 400 og ca. 200. Af de til Hærens tekniske Korps udskrevne værnepligtige blev efter den første måneds militære uddannelse afgivet ca. halvdelen til tjeneste ved Hærens Laboratorium.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.