Spring til indhold

Analog tv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Analoge fjernsyn)
Farve-tv-systemer til analog fjernsyn efter nation. Lande som anvender PAL systemet vises i blåt. (20. århundrede).

Analog tv, analog television og analog fjernsyn er fællesbetegnelser for tv overvejende formidler information via analog radio. Informationen kan f.eks. formidles via:

Mange lande er i dag gået over til at formidle tv-kanaler via digital-tv via jordnettet – f.eks. Danmark, Luxembourg, Holland, Finland, Andorra, Sverige, Schweiz, USA og Tyskland. I nogle af landene sendes det analoge tv stadig i en overgangsperiode.

For at modtage analog tv skal man have en analog tv-tuner, som kan være indbygget i:

Danske forhold

[redigér | rediger kildetekst]
I områder med svage tv-signaler bliver analoge billeder grynede (nederst), mens digitale (øverst) vedbliver med at være skarpe, indtil de "bryder" op eller man får frosset billede og sort skærm. Højkvalitets analog fjernsyn kræver 46dB signal/støj-forhold, hvorimod digital tv kan nøjes med meget mindre og stadig være skarpere. Det er også grunden til at digitale sendere sender med væsentlig lavere effekt og derfor er sværere at modtage i nabolande.

De analoge antenne-signaler i Danmark lukkes november 2009. De nuværende analoge sendere lukkes.

Overgangen pr. 1. november 2009 fra analoge til digital tv vedrører kun tv udsendt fra en tv-mast til en almindelig antenne. Kabel-tv og satellit-tv er ikke teknisk berørt heraf.

I Danmark benyttes PAL-B (7MHz kanalbredde) over VHF og PAL-G (8MHz kanalbredde) over UHF, med PAL kodede farver ca. 4,43MHz fra sort/hvid/luminans-bærebølgen. Både B og G benytter 50 halvbilleder per sekund og 625 linjer per helbillede. Dansk analog tv benytter to lydsystemer; analog FM 5,5MHz fra sort-hvid-luminans-bærebølgen – og digital lyd NICAM-stereo 5,85MHz fra sort-hvid-luminans-bærebølgen.

Almindelige mastebaseret analog tv ligger i VHF- (Very High Frequency) og UHF- (Ultra High Frequency) frekvensbåndet. Man indstiller sin tv-modtager på den tv-kanal, man ønsker at se.

Et tv-apparats input er et radiofoni-signal modtaget via kabel-tv, en radioantenne eller en parabol.

Et sort-hvid-fjernsyns blokdiagram.

Signal-processeringskredsløb inden i tv-apparatet ekstraherer lysstyrke, farve- og lyd-informationer fra dette signal.

Skærmen er en output-enhed, som viser et synligt billedebilledrørets skærm eller TFT-skærmen ud fra de elektriske signaler: "Lysstyrke" (luminans) og "farve" (krominans). Tv-apparatets højttalere er en anden output-enhed, der gengiver lyden ud fra det forstærkede lydsignal.

Billedinddeling

[redigér | rediger kildetekst]

Selve billedet er opbygget af et stort antal vandrette linjer (Danmark, B, G, 625 linjer/helbillede), startende øverst til venstre i billedet. Luminanssignalet indeholder information om lysindholdet af hvert enkelt lille del af en linje, og krominanssignalerne anvendes til at udlede farven. Årsagen til denne opdeling i luminans og krominans skal bl.a. findes i overgangen fra sort-hvide udsendelser til farveudsendelser, da tv-signalet skulle være bagud-kompatibelt. En sort-hvid tv-modtager benytter kun luminanssignalet til at vise et billede, og de tilføjede krominansinformationer i farveudsendelserne vil normalt ikke virke forstyrrende.

I luminanssignalet er der med jævne mellemrum synkroniseringspulser (synk-pulser), som benyttes i tv-apparatet til at finde ud af, hvornår en ny linje (og et nyt billede) starter. Lige efter en billed-synk-puls kommer billedets første linjes informationer, og efter en linje-synk kommer næste linje. Synk-pulsen benyttes i tv-apparatet også til at 'slukke for lyset' (luminansen) i den tid det tager strålen i billedrøret at nå tilbage til starten af næste linje.

Farveformidling

[redigér | rediger kildetekst]
Eksempel på et UV-farveplan, Y' værdi = 0,5, vist i RGB farve gamut. Bemærkning: Farve tv-systemerne kan have vægtet kanalerne anderledes og roteret UV-farverummet.
Et billede øverst og herunder Y', U og V billedkomponenterne. Bemærkning: Farve tv-systemerne kan have vægtet kanalerne anderledes og roteret UV-farverummet.

Der er forskellige farve-tv-standarder for analoge tv-systemer: I Europa anvendes næsten udelukkende PAL-standarden inkl. i Danmark. I bl.a. Frankrig anvendes SECAM-standarden, i bl.a. USA anvendes NTSC-standarden.

Farve tv-systemerne er ret forskellige i deres måde at formidle farveinformation.

Noget har farvesystemerne tilfælles; de har som modtager-output tre farvekanaler med information for rødlig, gulgrønlig og blålig lysintervaller – som regel omtalt som rød, grøn og blå – eller kort RGB.

De overførte farvesignaler, er en afart af YUV-farverummet; hvor Y (=R+G+B) er det velkendte luminanssignal, U indeholder (B-Y)-farveinformation – og V indeholder (G-Y)-farveinformation. Det røde signal udledes ved (analogt) at regne følgende ud: Y-(B-Y)-(G-Y)-2*Y=R. Faktisk indgår der koefficienter(vægte) – og UV-rummet kan være roteret afhængig af farvestandarden.

Ved at anvende YUV-farverummet behøver man kun formidlng af to ekstra farveinformationskanaler (UV) – i stedet for tre (RGB).

I PAL og NTSC overføres U og V via de to sidebånd i en QAM-kanal med undertrykt bærebølge. I SECAM benyttes én enkelt FM-kanal og man tidsopdeler og sender skiftevis U og V information i hvert deres tidsinterval (TDM).

De synlige forskelle på farvesystemerne er, at de reagerer forskelligt på signalforvrængning forårsaget af flervejsudbredelse, interferens, filtreringsfejl og signal-støj-forhold.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]