Gamut

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fuld gamut som vi kan se - med bølgelængder med de mættede farver ved randen. Farverne du ser ved randen, er med garanti ikke ægte, da de ikke kan gengives via en RGB-skærm eller andre gengivelsessystemer med et endeligt antal farvede lyskilder. Hvor utroligt det end lyder, har "almindeligt" farveseende mennesker forskellig gamut. Nogle kan f.eks. se 380nm (indigo) hvorimod andre "kun" kan se hen til 400nm. Farverne på linjen mellem rød og blå, findes ikke som rene bølgelængder, men kun som blandingsfarve.
En begrænset gamut, som dannes af en farvebilledrørs additive blanding af rød, grøn og blå (trekantshjørnerne). De farver der er inden for trekantens hjørner, kan strengt set ikke dannes af billedrøret. Men menneskets øjne ikke kan se forskel på dém og den additive blanding af f.eks. RGB eller flere farvede lyskilder – og disse bliver opfattet som farverne inden for trekanten eller polygonen. Som det ses, kan farvebilledrør og andre farvegengivelsessystemer, ikke gengive randens mættede farver.

Gamut (på dansk: farvespektrum eller farveskala) betegner et givent apparats evne til at vise et gennemsnitlig menneskes måde at opfatte farver på. Inden for den grafiske branche bruges gamut til at beskrive hvordan en skærm, en printer, en skanner, et kamera eller en trykkerimaskine frembringer farver i forhold til hinanden, samt hvor stort et farveområde de hver især kan frembringe.

En computerskærms farverum skabes gennem addition af farver (f.eks. rød, grøn og blå) og har samtidig en fiktiv temperatur, som står for et sortlegemes nødvendige temperatur for at kunne frembringe det tilsvarende farveindtryk. Alle farver kan anvendes i sammenlægningen (additionen), men typisk anvendes farver som ligger så langt som muligt fra hinanden i menneskets gamut – og som er lysstærke set med menneskets øjne – sidst men ikke mindst skal man have noget der kan lave farven effektivt; f.eks. lysdioder, lysstofrørs fosforfarver eller laserstråler.

En printer og trykkerimaskine farver dannes gennem subtraktion af farvekurver (f.eks. cyan, magenta, gul og ofte sort). Med subtraktive farver menes farver dannet under belysning med hvidligt lysindtryk og filtreret efter refleksion af farvepigmenter. Farvepigmenters lysfilterfunktion danner farven ved at absorbere alt synligt lys, undtagen pigmentets farvekurve.

Det er ikke muligt frembringe farver fra hele det menneske synlige farvespektrum fra nogen af disse maskiner, og gamut er ofte forskudt i forhold til hinanden. Printeren kan eksempelvis være stærk i de rødlige nuancer hvor skærmen er stærkest i de blå.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]