Anarkiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Næsten samtidig illustration af slaget ved Lincoln; Stefan (nummer fire fra venstre) lytter til Baldwin af Clare tale inden slaget.

Anarkiet (engelsk: The Anarchy) var en borgerkrig i England og Normandiet, der foregik mellem 1135 og 1154, hvilket resulterede i et generelt nedbrud af lov og orden i landet. Konflikten var en tronfølgekrig, der startede med William Adelins utilsigtede død i 1120, idet han var Henrik 1.'s eneste søn. Henriks forsøg på at indsætte sin datter, Matilda, som tronfølger lykkedes ikke, og ved Henriks død i 1135 tog hans nevø Stefan af Blois med hjælp fra hans ældre bror, Henry af Blois, Biskop af Winchester. Stefans tidlige styre var præget af kampe med de engelske baroner, oprørske walisiske leder og invasioner fra Skotland. Efter et stort oprør i Sydvestengland invaderede Matilda landet i 1139 med hjælp fra hende halvbror Robert af Gloucester.

Ingen af parterne formåede at skaffe sig en afgørende fordel i de første år af krigen. Matilda fik kontrol over det sydvestlige England og en stor del af Thames Valley, mens Stefan fortsat havde kontrol over sydøst. Borgene i denne periode var nemme at forsvare, og mange af kampene var nærmest udmattelseskrig, bestående af belejringer, plyndringer og mindre træfninger mellem hære af riddere og fodsoldater, hvoraf mange var lejesoldater. I 1141 blev Stefan taget til fange under slaget ved Lincoln, hvilket fik hans autoritet til at kollapse over størstedelen af landet. Da Matilda var på nippet til at blive kronet som dronning, blev hun dog tvunget til at trække sig tilbage fra London af fjendtlige grupper i byen, og kort efter blev Robert af Gloucester fanget under flugten fra Winchester og de to sider i konflikten besluttede at bytte deres respektive fanger. Stefan formåede næsten at fange Matilda i 1142 under belejringen af Oxford, men hun formåede at flygte fra Oxford Castle over Themsen, der var frosset til.

Krigen trak ud i mange år. Matildas mand Geoffrey af Anjou erobrede Normandiet, men i England kunne ingen af siderne skaffe sig en sejr. Oprørske baroner begyndte at få større magt over det nordlige England og i East Anglia, hvor der var store kampe i områderne. I 1148 vendte Matilda tilbage til Normandiet, og overlod militærkampagnerne i England til hendes unge søn, Henrik FitzEmpress. Stefan forsøg på at få sin egen søn, Eustace, anerkendt af kirken som Englands næste konge mislykkedes. I begyndelsen af 1150'erne ønskede baronerne og kirken mest af alt bare en varig fred.

Da Henrik FitzEmpress invaderede England igen i 1153 var ingen af fraktionernes tropper villige til at kæmpe. Efter en begrænset kampagne og en belejring af Wallingford, besluttedeStefan og Henrik at forhandle en fred i Winchester, hvor Stefan anerkendte Henrik som arving til tronen. Stefan døde året efter, og Henrik besteg tronen som Henrik 2. som den første Angevinkonge af England, der begyndte en lang periode hvor landet skulle genopbygges. Kronikører beskrev perioden som en hvor "krist go helgener sov", og victorianske historikere kaldte konflikten "Anarkiet" fordi perioden var præget af kaos. Moderne historikere har sat spørgsmålstegn ved denne beskrivelse på baggrund af samtidige kilder.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bradbury, p.215.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]