Anskydning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anskydning betyder indenfor jagt, at et dyr rammes af et skud uden at det slås ihjel.

I Danmark påviste Danmarks Miljøundersøgelser i 1996 at en meget stor andel af vildtbestanden levede med hagl i kroppen fordi dyrene var blevet skudt uden at blive dræbt. I visse bestande levede op til en tredjedel af dyrene med hagl i kroppen.[1] Undersøgelsens resultat førte til at Miljøministeriet og Vildtforvaltningsrådet udarbejdede Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt, der trådte i kraft i 1997. Hovedpunktet i planen var den generelle henstilling til jægerne ikke at skyde før vildet er tæt nok på. Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har siden gennemført kampagner med hensigten at gøre jægerne opmærksomme på problemet. Senere undersøgelser har vist, at antallet af anskydninger er faldet fra 1996 til 2005.[2]

Der findes særligt trænede hunde (bl.a. schweisshunde), der er specialiserede i at finde let blødende, anskudt vildt.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt, Vildtforvaltningsrådet, arkiveret fra originalen 30. marts 2008, hentet 12. maj 2010

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Henning Noer; Jesper Madsen; Helmuth Strandgaard; Poul Hartmann (1996), "Anskydning af vildt", Temarapport fra DMU, Danmarks Miljøundersøgelser (8), ISBN 87-7772-286-8Wikidata Q113626364
  2. ^ Noer, Henning; Hartmann, Poul (25. maj 2005). "Endelige tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs". Danmarks Miljøundersøgelser. Arkiveret fra originalen 20. august 2016. Hentet 9. august 2016.